Praktikanters rettigheder i EU
Rådet arbejder på nye regler, der har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for praktikanter ved at sikre, at de ikke udnyttes eller behandles uretfærdigt.
Praktikanter i EU
Der er i øjeblikket over tre millioner praktikanter i EU, og dette antal forventes at stige med 16 % frem mod 2030.
Et praktikophold er en midlertidig erhvervserfaringsperiode, der giver folk mulighed for læring og kompetenceudvikling gennem både praktisk og faglig erfaring.
19. juni 2025 nåede Rådet til enighed om sin holdning til nye regler, der skal forbedre arbejdsvilkårene for praktikanter ved at sikre, at de ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige arbejdstagere, og forhindre arbejdsgivere i at camouflere ansættelsesforhold som såkaldte "falske" praktikophold.
Rådet og Parlamentet forhandler i øjeblikket om den endelige udgave af det nye direktiv.
I 2019 var næsten halvdelen af de 3,1 millioner praktikanter i EU ulønnede. En undersøgelse fra Europa-Kommissionen tyder på, at antallet af praktikanter – især ulønnede – sandsynligvis er undervurderet.
Rådet vil udstede retningslinjer for praktikophold med fokus på:
- rimelig løn
- social beskyttelse
- lige adgang for sårbare grupper
8 ud af 10 unge europæere har gennemført mindst ét praktikophold
En Eurobarometerundersøgelse fra 2023 med mere end 26 000 personer i alderen 18-34 år viste, at 78 % havde gennemført mindst ét praktikophold. 21 % af disse havde været i praktik i et andet EU-land, hvilket er en betydelig stigning fra 9 % i 2013.
Desuden sagde 76 % af deltagerne i undersøgelsen, at de havde fået nyttige faglige færdigheder under deres praktikophold. Efter praktikopholdet fandt 68 % et job, hvoraf 39 % fik en fast eller tidsubegrænset kontrakt hos den samme arbejdsgiver og 26 % hos en anden.
Tyskland fører an med 90 %, som har været i praktik – Sverige ligger i bunden med 53 %
Denne graf viser procentdelen af personer i de forskellige EU-lande, som har gennemført praktikophold.
Denne graf viser procentdelen af personer i de forskellige EU-lande, som har gennemført mindst ét praktikophold, som ikke har gennemført praktikophold, eller som ikke ved, om de har gennemført et praktikophold.
Eksempler på data i skemaet:
- EU-27: 19 % har ikke haft praktikophold, 4 % ved ikke, og 78 % har haft mindst ét praktikophold.
- Belgien: 17 % har ikke haft praktikophold, 3 % ved ikke, og 80 % har haft mindst ét praktikophold.
- Tyskland: 7 % har ikke haft praktikophold, 3 % ved ikke, og 90 % har haft mindst ét praktikophold.
- Grækenland: 26 % har ikke haft praktikophold, 3 % ved ikke, og 71 % har haft mindst ét praktikophold.
- Polen: 12 % har ikke haft praktikophold, 3 % ved ikke, og 86 % har haft mindst ét praktikophold.
- Finland: 34 % har ikke haft praktikophold, 7 % ved ikke, og 59 % har haft mindst ét praktikophold.
- Sverige: 40 % har ikke haft praktikophold, 7 % ved ikke, og 53 % har haft mindst ét praktikophold.
1 ud af 10 praktikophold varer længere end seks måneder
I nogle tilfælde anvendes praktikophold måske til at besætte almindelige stillinger, hvilket betyder, at praktikanter har de samme opgaver og ansvarsområder som en ansat uden at nyde godt af den samme løn eller jobsikkerhed.
Når praktikanter gennemfører flere praktikophold hos den samme arbejdsgiver, risikerer de at blive anvendt som camouflerede medarbejdere. Et af målene med den nye lovgivning er at forhindre, at det sker.
Ungarn har den højeste andel af flere praktikophold hos samme arbejdsgiver, nemlig 50 %
Denne tabel indeholder oplysninger om europæere, der har gennemført flere praktikophold hos samme arbejdsgiver.
Denne tabel indeholder oplysninger om personer, der har gennemført flere praktikophold hos samme arbejdsgiver.
Resumé af resultaterne:
- Ungarn (50 %), Tjekkiet (46 %) og Litauen (47 %) har den højeste andel af personer, der bekræfter at have haft flere praktikophold hos samme arbejdsgiver
- Luxembourg har den laveste andel af flere praktikophold hos samme arbejdsgiver (17 %). Frankrig (26 %), Belgien (31 %) og Kroatien (31 %) har også lavere andele.
- Slovakiet havde den højeste andel af "ved ikke"-svar på 7 %, hvilket tyder på en relativt større usikkerhed blandt respondenterne
- Luxembourg havde den laveste procentdel af "ved ikke"-svar på 1 %
Næsten hver anden praktikant i EU aflønnes ikke
Blandt dem, der har gennemført mindst ét praktikophold, modtog 55 % løn sammenlignet med 40 % i 2013.
Kroatien har den højeste andel af lønnede praktikophold på 78 % – Belgien har den laveste med 39 %
Denne tabel indeholder data om, hvorvidt praktikophold blev aflønnet i de forskellige EU-lande.
Denne tabel indeholder data om, hvorvidt praktikophold blev aflønnet i de forskellige EU-lande. Svarene er inddelt i tre muligheder: "Ja", "Nej" og "Ved ikke".
Resumé af resultaterne:
1. Lønnede praktikophold ("Ja")
- Kroatien (78 %), Grækenland (73 %) og Slovenien (71 %) havde de højeste andele af lønnede praktikophold
- Luxembourg (41 %) og Belgien (39 %) havde de laveste andele af lønnede praktikophold
2. Ulønnede praktikophold ("Nej")
- Luxembourg (58 %) og Litauen (56 %) havde de højeste andele af ulønnede praktikophold
- Grækenland (26 %) og Slovenien (26 %) havde de laveste andele af ulønnede praktikophold
3. Usikker ("Ved ikke"):
- Slovakiet havde den højeste andel af "ved ikke"-svar (4 %)
- mange lande, bl.a. Estland, Irland, Grækenland og Frankrig, havde den samme lave andel af "ved ikke"-svar (1 %)
Social beskyttelse
I EU har hver fjerde praktikant ingen adgang til social beskyttelse. Nærmere bestemt svarede 61 %, at de havde fuld eller delvis adgang til social beskyttelse under deres praktikophold, mens 27 % slet ikke havde adgang.
69 % af respondenterne svarede, at deres arbejdsvilkår under deres seneste praktikophold – udstyr, arbejdstid og behandling – svarede til almindelige ansattes.
Østrig havde den højeste adgang til social beskyttelse med 49 % – Belgien og Cypern den laveste med 24 %
Denne tabel viser data om praktikanters adgang til social beskyttelse under deres praktikophold i Europa.
Denne tabel viser data om praktikanters adgang til social beskyttelse under deres praktikophold i de forskellige EU-lande.
Resumé af resultaterne:
fuld adgang til social beskyttelse
- Østrig (49 %) og Finland (48 %) havde de højeste procentdele af respondenter, der svarede, at de havde samme adgang til social beskyttelse som almindelige ansatte
- Belgien (24 %) og Danmark (25 %) havde de laveste procentdele af respondenter med fuld adgang
delvis adgang til social beskyttelse
- Tjekkiet (38 %) og Slovenien (34 %) havde de højeste procentdele af respondenter med adgang til visse elementer af social beskyttelse
- Estland (12 %) og Luxembourg (15 %) havde de laveste procentdele af respondenter med delvis adgang
ingen adgang til social beskyttelse
- Finland (7 %) og Sverige (9 %) havde de laveste procentdele af respondenter, der svarede, at de ikke havde adgang til social beskyttelse
- Belgien (36 %) og Cypern (35 %) havde de højeste procentdele af respondenter uden adgang
usikker
- Luxembourg (30 %) og Finland (23 %) havde de højeste procentdele af "ved ikke"-svar, hvilket indikerer betydelig usikkerhed
- Grækenland (7 %) og Rumænien (7 %) havde de laveste procentdele af usikkerhed
Ulige adgang til praktikophold
Ifølge Kommissionen er ulige adgang – navnlig til praktikophold af høj kvalitet og på tværs af grænserne – en udfordring for sårbare grupper, især når praktikopholdene er ulønnede.
40 % af respondenterne i Eurobarometerundersøgelsen mener, at unge med indvandrerbaggrund, unge fra socioøkonomisk dårligt stillede grupper og personer med handicap møder hindringer for adgang til praktikophold.
Undersøgelsen viste også, at 18 % af dem, der ikke havde gennemført et praktikophold, ikke kunne finde et praktikophold, 16 % var uinformerede, og 10 % manglede økonomiske midler til et praktikophold.
10 % af dem, der ikke har gennemført et praktikophold, mangler økonomiske midler
Dette diagram viser årsagerne til, at enkeltpersoner på tværs af EU ikke deltog i et praktikophold.
Denne tabel viser årsagerne til, at enkeltpersoner på tværs af EU ikke deltog i et praktikophold.
- Vigtigste årsag:
- den mest almindelige årsag til ikke at gennemføre et praktikophold var manglende interesse (36 %)
- Andre årsager:
- manglende mulighed for at finde et praktikophold tegnede sig for 18 % af svarene efterfulgt af ikke at være velinformeret (16 %)
- økonomiske hindringer (ikke nok økonomiske midler) blev nævnt af 10 % af respondenterne
- manglende færdigheder var årsagen hos 8 % af respondenterne
- andre uspecificerede årsager tegnede sig for 20 %
- 8 % af respondenterne svarede ved ikke til, hvorfor de ikke har gennemgået et praktikophold
Seneste gennemgang: 17. august 2025