Tyrkiet

Udvidelse

Ansøgning om EU-medlemskab

I 1987 ansøgte Tyrkiet om at blive medlem af det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab.

På mødet i Helsinki i december 1999 tildelte Det Europæiske Råd Tyrkiet EU-kandidatstatus.

Det Europæiske Råds konklusioner, 10.-11. december 1999

Tiltrædelsesforhandlinger

Det Europæiske Råd besluttede på mødet 16.-17. december 2004, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfyldte betingelserne for indledning af tiltrædelsesforhandlinger.

Rådet nåede 3. oktober 2005 til enighed om en ramme for forhandlingerne med Tyrkiet. Samme dag blev forhandlingerne indledt på en regeringskonference mellem EU og Tyrkiet.

I februar 2008 vedtog Rådet et revideret tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet. Det danner grundlag for at bistå med at forberede Tyrkiet på et senere EU-medlemskab, idet det skitserer de vigtigste prioriterede områder, og tjener som målestok for vurdering af reformfremskridt.

I juni 2018 bemærkede Rådet for første gang, at Tyrkiet havde bevæget sig længere væk fra EU, og at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger derfor reelt er gået i stå, og at det ikke kan overvejes at åbne eller lukke yderligere kapitler.

Møder under tiltrædelseskonferencen

Tiltrædelsesforhandlingerne finder sted på regeringskonferencer (ofte kaldet "tiltrædelseskonferencer") mellem EU-medlemsstaternes og kandidatlandets ministre og ambassadører. Forhandlingerne dækker en samling af fælles rettigheder og lovgivning ("gældende EU-ret") og er opdelt i forskellige kapitler eller klynger af kapitler, som dækker forskellige politikområder. Tiltrædelseskonferencer kan afholdes enten på ministerplan eller på stedfortræderplan.

Forud for den aktuelle stilstand i tiltrædelsesforhandlingerne havde EU og Tyrkiet afholdt 12 sådanne møder. På det seneste møde, der blev holdt 30. juni 2016, indledte konferencen forhandlinger om kapitel 33, der omhandler finansielle bestemmelser og budgetbestemmelser. I 2006 konkluderede Rådet, at otte kapitler, der er relevante for Tyrkiets restriktioner vedrørende Cypern, ikke ville blive åbnet, og at ingen yderligere kapitler ville blive foreløbigt afsluttet, før Tyrkiet havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet ("Ankaraaftalen").

Som led i tiltrædelsesforhandlingerne var 16 kapitler blevet åbnet, og et af disse var blevet foreløbigt afsluttet.

Tiltrædelseskonference med Tyrkiet, 30. juni 2016

Årlig statusrapport

Hvert år vedtager Rådet normaltkonklusioner om udvidelsen, som gør status over de fremskridt, der er gjort i hvert af EU-kandidatlandene og -partnerlandene, bl.a. Tyrkiet, i forbindelse med deres vej mod EU.

Rådet godkender konklusioner om udvidelse (pressemeddelelse, 17. december 2024)

Politisk samarbejde

EU og Tyrkiet har en associeringsaftale (også kendt som Ankaraaftalen), der går helt tilbage til 1963. Aftalen har til formål at uddybe de politiske bånd og den økonomiske integration. Til at evaluere de bilaterale forbindelser er der et associeringsråd, der senest holdt møde i marts 2019.

Selv om de overordnede forbindelser mellem EU og Tyrkiet er omfattet af Tyrkiets status som EU-kandidatland, ligger tiltrædelsesforhandlingerne i øjeblikket stille. EU har opfordret Tyrkiet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til forhandlingsrammen og til at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen med alle EU's medlemsstater.

I overensstemmelse med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd, navnlig fra marts og juni 2021, er EU parat til at samarbejde med Tyrkiet på en gradvis, forholdsmæssig og reversibel måde for at styrke samarbejdet på områder af fælles interesse såsom:

migration
terrorbekæmpelse
folkesundhed
klima
regionale spørgsmål

Med henblik herpå har EU og Tyrkiet holdt dialoger på højt plan, møder mellem lederne og bilaterale topmøder for at drøfte disse spørgsmål.

I juni 2023 opfordrede Det Europæiske Råd EU's højtstående repræsentant og Kommissionen til at gøre status over forbindelserne. I november 2023 offentliggjorde de en meddelelse, hvori de redegjorde for status på centrale områder som politik, regional stabilitet, udenrigspolitik, økonomi, handel og migration. De kom også med anbefalinger med henblik på at fremme forholdet. Som opfølgning pålagde EU's ledere i april 2024 medlemsstaternes ambassadører at fremme arbejdet med kommunikationen og anbefalingerne.

Økonomi og handel

Gennem associeringsaftalen har EU og Tyrkiet udvidet deres økonomiske og handelsmæssige forbindelser, navnlig gennem oprettelse af en toldunion, der trådte i kraft i 1996.

Toldunionen omfatter alle industrivarer, mens der gælder særlige handelsaftaler for landbrugs-, kul- og stålprodukter. Rådet har opfordret Tyrkiet til at opfylde sine forpligtelser til at gennemføre toldunionen fuldt ud. Det omfatter at fjerne handelshindringer eller tilsvarende handelsrelaterede irritationskilder, der ikke stemmer overens med disse forpligtelser, og sikre, at den anvendes effektivt i alle EU's medlemsstater.

EU er Tyrkiets største handelspartner, mens Tyrkiet er EU's syvende største handelspartner. I 2022 beløb den samlede handel mellem dem sig til 198,1 mia. €, hvilket svarer til 3,6 % af EU's samlede handel med verden.

Tyrkiet er berettiget til finansiel støtte fra EU gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand og fra Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus.

EU's handelsforbindelser med Tyrkiet (Europa-Kommissionen)

The EU and Türkiye flags set against a world map.

EU-Türkiye trade relations (Infografik)

Et stabilt østligt Middelhavsområde

EU har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige Middelhavsområde og har gentagne gange opfordret Tyrkiet til at nedtrappe spændingerne i området, respektere alle EU-medlemsstaters suverænitet og territoriale integritet og fremme gode naboskabsforbindelser på en holdbar måde.

Efter opdagelsen af gasreserver i det østlige Middelhavsområde, navnlig i Cypern, har EU fordømt Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter og har opfordret Tyrkiet til at respektere alle EU-medlemsstaters suverænitet, bl.a. respektere deres territorialfarvand og luftrum. 11. november 2019 vedtog Rådet en sanktionsordning på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav. Ordningen blev senest forlænget indtil 30. november 2025.

EU er fast besluttet på, at der skal findes en samlet løsning på Cypernproblemet inden for rammerne af FN, og at forhandlingerne skal genoptages.

Ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav: Rådet forlænger restriktive foranstaltninger med yderligere et år (pressemeddelelse, 25. november 2024)

Migration

Tyrkiet huser næsten 4 millioner flygtninge og har været det største værtsland for flygtninge i verden i de seneste ni år efter en hidtil uset tilstrømning af mennesker, der søger tilflugt fra den syriske borgerkrig. I en fælles erklæring fra marts 2016 blev EU's og Tyrkiets ledere enige om at tackle irregulær migration langs den østlige Middelhavsrute og ødelægge smuglernes forretningsmodel.

EU er fast besluttet på at følge op på erklæringen og har udpeget effektiv grænseforvaltning, forebyggelse af irregulære indrejser og genoptagelse af tilbagesendelser i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten som prioriteter.

For at forbedre levevilkårene for flygtninge i Tyrkiet oprettede EU i 2015 en facilitet, som indtil videre har mobiliseret 6 mia. € i finansiering.

Visumliberalisering

EU og Tyrkiet indledte en dialog om visumliberalisering i 2013. Dialogen indeholder en køreplan for en visumfri ordning, bl.a. 72 benchmarks, som Tyrkiet skal opfylde. Processen er endnu ikke afsluttet.

EU's visumpolitik

Jordskælv i Tyrkiet og Syrien

Efter de ødelæggende jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien i februar 2023, aktiverede EU EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at yde støtte, bl.a. eftersøgnings- og redningshold, og stille midlertidig indkvartering til rådighed.