Skip to content

Fokus på digitale platformsarbejdere i EU

Digitalt platformsarbejde er en relativt ny måde at arbejde på, hvor en onlineplatform – f.eks. et websted eller en app – matcher en anmodning om en tjeneste fra en kunde med levering af lønarbejde udført af en person.

Det nye direktiv skal bidrage til at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via digitale platforme, samtidig med at de muligheder og fordele, som platformsøkonomien giver, bevares.

13. december 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om det foreslåede direktiv.

De nye regler afhjælper tilfælde af fejlklassificering af platformsarbejdere og letter den måde, hvorpå sådanne arbejdstagere kan omklassificeres til ansatte, hvilket vil sikre lettere adgang til deres rettigheder som arbejdstagere i henhold til EU-retten. Aftalen omfatter også bestemmelser, der vil beskytte platformsarbejderes personoplysninger bedre og øge gennemsigtigheden med hensyn til, hvordan algoritmesystemer bruges til at træffe beslutninger på arbejdspladsen.

I oktober 2024 vedtog Rådet nye regler, som har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for de mere end 28 millioner mennesker, der arbejder på digitale arbejdsplatforme i hele EU.

Infografik om fem vigtige spørgsmål om platformsarbejdere i EU.

Fem vigtige spørgsmål om platformsarbejdere i EU

1. Hvad er deres rolle i platformsøkonomien?

Folk, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, udfører opgaver for kunder mod betaling. Digitale platforme matcher dem med hinanden og tilrettelægger arbejdet.

Kunde – algoritmisk matchning via en digital arbejdsplatform – person, der arbejder via en digital platform

2. Hvor mange er der?

Platformsarbejdere udgør en stor del af arbejdsstyrken i EU (28,3 mio. i 2022) svarende til antallet af ansatte i fremstillingsindustrien (29 mio.).

Dette tal forventes at stige hurtigt og nå op på 43 millioner i 2025, hvilket er en stigning på 52 % på tre år.

3. Hvad er deres typiske profil?

  • de er typisk unge mænd
  • de fleste har en videregående uddannelse
  • platformsarbejde er ofte en ekstra indtægtskilde for dem oven i deres almindelige arbejde

4. Hvilke opgaver udfører de, og for hvem?

Indtjening for folk, der arbejder via platforme, pr. tjenestetype

  • taxi 39 %
  • leveringstjenester (madudbringning, flytning, dagligvareafhentning): 24 %
  • tjenester i hjemmet (rengøring, håndværk): 19 %
  • liberale tjenester (regnskab): 7 %
  • freelance (grafisk design, fotoredigering): 6 %
  • arbejde i hjemmet (børnepasning, sundhedspleje): 3 %
  • mikroopgaver (objektklassificering, mærkning): 2 %

Alle tjenester leveres via lokalitetsbaserede platforme, bortset fra freelance- og mikroopgaver, som udføres via webbaserede onlineplatforme.

De fleste er overkvalificerede til det arbejde, de udfører. 70 % af de tjenester, der tilbydes via digitale arbejdsplatforme, kræver ringe færdigheder, 20 % færdigheder på lavt til mellemhøjt niveau og på mellemhøjt niveau, 6 % færdigheder på højt niveau og 4 % en kombination af alle færdigheder.

De fleste tjenester (83 %) leveres til individuelle kunder. Resten (17 %) leveres til virksomheder eller en kombination af enkeltpersoner og virksomheder.

5. Er de ansatte eller freelancere?

Korrekt beskæftigelsesstatus for platformsarbejdere er afgørende for, at de kan nyde godt af deres arbejdstagerrettigheder.

55 % tjener mindre end nettomindstetimelønnen i det land, hvor de arbejder, hvis en sådan findes.

41 % af den tid, de bruger på platformsarbejde, er ulønnet (f.eks. research, ventetid, annoncelæsning osv.).

Arbejdere, der er fejlklassificeret som selvstændige, har ikke samme rettigheder og beskyttelse som ansatte.

Af de 28,3 millioner mennesker, der udfører platformsarbejde, er 7 % (2 mio.) ansatte, og 93 % (26,3 mio.) er selvstændige. Blandt de selvstændige vil 19 % sandsynligvis være fejlklassificeret (ca. 5 mio.).

Kilder:

Baggrundsinformation:

Emner

Seneste gennemgang: 4. februar 2025