"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Retlige og Indre Anliggender (retlige anliggender), 14. juni 2024
Vigtigste resultater
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet
Formandskabet orienterede ministrene om en af sine politiske prioriteter, nemlig bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, og om status for de 10 prioriterede tiltag, som det havde identificeret.
Et af de prioriterede tiltag er oprettelsen af et europæisk retligt netværk vedrørende organiseret kriminalitet. Der blev bakket op om netværket i Rådets konklusioner, som ministrene godkendte på denne samling. Netværket vil fungere som et knudepunkt for specialiseret ekspertise til støtte for de retlige myndigheder inden for organiseret kriminalitet. Netværket mødes første gang i efteråret 2024 og bliver oprettet af Eurojust (EU's Agentur for Strafferetligt Samarbejde).
Et andet af formandskabets tiltag var at forbedre det retlige samarbejde med tredjelande om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. EU's medlemsstater er fast besluttet på at koordinere deres tiltag bedre, når det drejer sig om tredjelande, hvor eftersøgte kriminelle søger tilflugt, og hvorfra de helt ustraffet fortsætter med at drive kriminel virksomhed. Rådet godkendte konklusioner om dette emne. I disse konklusioner opfordrer ministrene til fælles diplomatiske bestræbelser på at opnå et mere effektivt samarbejde med prioriterede tredjelande. EU bør i sine drøftelser med disse tredjelande være opmærksom på problemer i forbindelse med f.eks. at opnå udlevering.
Formandskabet orienterede også om det samarbejde, der har fundet sted i løbet af de seneste seks måneder med lande fra Latinamerika om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. På et møde mellem højtstående embedsmænd drøftede EU og de latinamerikanske lande, hvordan de kunne styrke det retlige samarbejde mellem de to regioner. I februar godkendte EU og de latinamerikanske og caribiske lande La Paz-erklæringen, som omhandler samarbejde om bekæmpelse af narkotikahandel og andre relaterede forbrydelser såsom hvidvask af penge og våbensmugling.
Bekæmpelsen af narkotikahandel og organiseret kriminalitet kræver, at vi styrker det retlige samarbejde. Et styrket retligt samarbejde inden for EU er én ting. Noget andet er at sikre, at tredjelande samarbejder med os, f.eks. når det drejer sig om udlevering eller beslaglæggelse af ulovlige penge.
Paul Van Tigchelt, Belgiens vicepremierminister samt justitsminister og minister for Nordsøen
Rådet godkendte konklusioner om styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat. Konklusionerne fremhæver betydningen af ytrings- og informationsfrihed og minder om den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer, journalister og menneskerettighedsforkæmpere spiller med hensyn til at beskytte og fremme ytrings- og informationsfriheden.
I konklusionerne understreges behovet for at forstå dynamikken i had, polarisering og udbredelse af desinformation. Konklusionerne fokuserer også på betydningen af uddannelse og bevidstgørelse blandt borgerne. Et tredje centralt aspekt i konklusionerne er behovet for at beskytte den demokratiske debat mod truslerne fra et onlinemiljø, der tjener som grobund for hadefuld tale og desinformation. Desuden fremhæves betydningen af at have kanaler for dialog mellem grupperinger eller opfattede grupperinger for at styrke den gensidige forståelse og neddæmpe den offentlige debat.
Formandskabet forelagde også en situationsrapport om gennemførelsen af Istanbulkonventionen, som EU tiltrådte i 2023.
Rådet godkendte konklusioner om frihedsberøvelse i mindre omfang, som prioriterer social rehabilitering og reintegration i samfundet. Konklusionerne fremhæver betydningen af at beskytte frihedsberøvede personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, sikre deres adgang til inklusive uddannelsesprogrammer og investere i deres sociale rehabilitering.
Frihedsberøvelse i mindre omfang kan forbedre både arbejdsvilkårene for personalet i faciliteterne for frihedsberøvelse og livskvaliteten for frihedsberøvede personer. Det kan også bidrage til at skabe et konstruktivt klima for reintegration.
I konklusionerne opfordres Kommissionen til at undersøge finansieringsmulighederne for oprettelse og videreudvikling og gennemførelse af frihedsberøvelse i mindre omfang, herunder mindre fængsler.
Social rehabilitering og reintegration af frihedsberøvede personer er et centralt mål for vores retssystem. Faciliteter for frihedsberøvelse i mindre omfang kan spille en rolle i denne henseende, fordi de bidrager til at minimere de negative virkninger af frihedsberøvelse og risikoen for tilbagefald.
Paul Van Tigchelt, Belgiens vicepremierminister samt justitsminister og minister for Nordsøen
Ministrene havde en orienterende debat om Kommissionens forslag til forordning, som har til formål at lette anerkendelse i en medlemsstat af forældreskabet til et barn, der er fastslået i en anden medlemsstat. Ifølge Kommissionens tal kan 2 millioner børn i øjeblikket stå over for en situation, hvor anerkendelsen af forældreskabet til dem som fastslået i én medlemsstat ikke anerkendes til alle formål i en anden medlemsstat. Dette kan føre til problemer for familier, der rejser eller flytter til et andet EU-land. Drøftelsen vedrørte navnlig sager om forældreskab efter surrogatmoderskab, så forhandlingerne om forslaget kunne fortsættes.
Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn
Den anden debat handlede om den foreslåede opdatering af et direktiv fra 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale, der viser seksuelt misbrug af børn. Målet med forslaget er at udvide definitionerne af disse lovovertrædelser og indføre højere straffe og mere specifikke krav til forebyggelse og bistand til ofre. Ministrene udstak retningslinjer for det fremtidige arbejde på ekspertniveau om to spørgsmål. For det første drejede det sig om forældelsesfristen for lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug af børn og om, hvorvidt er er behov for særlige overvejelser for at sikre, at overtrædelserne også kan retsforfølges i relativt lang tid, efter at de blev begået. For det andet var spørgsmålet, hvordan AI-genereret materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, skal håndteres.
De fleste ministre var enige om, at disse grufulde forbrydelser retfærdiggør særlige regler om lange forældelsesfrister, efter at offeret er blevet myndigt. Nogle medlemsstater har afskaffet forældelsesfristerne, mens andre medlemsstater går ind for at ændre de foreslåede frister. Selv om der er forskellige holdninger til metoden, blev der givet et klart budskab om at kriminalisere billeder af seksuelt misbrug, der er genereret af AI-værktøjer, på samme måde som billeder, der viser rigtige børn.
Bekæmpelse af korruption
Rådet nåede også til enighed om et forhandlingsmandat (generel indstilling) vedrørende et direktiv om bekæmpelse af korruption. Forslaget, som ændrer og ajourfører den nuværende EU-lovgivning på dette område, er baseret på tre hovedsøjler, nemlig forebyggelse, afsløring og straffe. Den vigtigste nyhed er, at reglerne om korruption i den offentlige og private sektor for første gang på EU-plan samles i én retsakt.
I henhold til aftalen skal medlemsstaterne sikre, at de strafbare handlinger, der bliver ulovlige i henhold til denne lov, kan straffes med en maksimumsstraf på mindst to til fire års fængsel. Virksomhederne vil også skulle pålægges sanktioner, der spænder fra bøder på mindst 3 % til 5 % af den samlede omsætning på verdensplan eller på beløb, som svarer til mindst 24 eller 40 mio. €.
Det belgiske formandskab gjorde status over Rådets arbejde med et forslag til direktiv, der skal harmonisere visse aspekter af insolvenslovgivningen. Kommissionen offentliggjorde i december 2022 forslaget, som er et af initiativerne i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Forslaget behandles i øjeblikket af Rådets Gruppe vedrørende Civilretlige Spørgsmål, og der fandt en orienterende debat sted på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2023. På eurotopmødet i marts 2024 og på Det Europæiske Råds møde i april 2024 opfordrede stats- og regeringscheferne til hurtigt at færdiggøre handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen. Det tekniske arbejde med henblik på at nå frem til en fælles holdning fra medlemsstaterne vil fortsætte i de kommende måneder.
Rådets forhandlingsmandat (generel indstilling) til revisionen af direktivet om ofres rettigheder fra 2012 blev vedtaget som et punkt på dagsordenen uden debat. Forslaget har til formål at afhjælpe de mangler, der er påvist i evalueringen af det nuværende instrument. Opdateringen vil fastsætte og styrke minimumsreglerne for at sikre, at ofre for kriminalitet får yderligere beskyttelse, støtte og adgang til oplysninger og lettere kan søge domstolsprøvelse.
Ministrene nåede også til enighed om et forhandlingsmandat vedrørende en forordning om supplerende procedureregler til den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). Formålet med forslaget er at strømline samarbejdet mellem databeskyttelsesmyndighederne i forbindelse med håndhævelsen af GDPR i grænseoverskridende sager. Det nye forslag vil ikke ændre GDPR. Den generelle indstilling harmoniserer de proceduremæssige skridt og parternes og klagerens rettigheder på EU-plan under hensyntagen til medlemsstaternes procesautonomi. De vigtigste nyheder i Rådets tilgang består i at indføre en ny procedure for hurtig løsning af klager og en lettere procedure for mere enkle sager for at undgå administrative byrder og fremskynde beslutningstagningen i grænseoverskridende sager.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Rådet godkendte desuden konklusioner om fremtiden for EU's strafferet. Ministrene understregede behovet for lovgivning af høj kvalitet, der respekterer grundlæggende principper såsom legalitetsprincippet, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Rådet opfordrer til moderniserede modelbestemmelser og en struktureret overvejelse med inddragelse af forskellige interessenter for at sikre sammenhæng og effektivitet i EU's strafferet.
Kommissionen orienterede ministrene om forhandlingerne mellem EU og USA med henblik på at indgå en aftale om elektronisk bevismateriale. Den præsenterede også EU's resultattavle for retlige anliggender 2024, som ser på effektiviteten af EU-medlemsstaternes retssystemer ud fra kriterierne om effektivitet, kvalitet og uafhængighed.
Formandskabet orienterede ministrene om anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Adgang til Data med henblik på Effektiv Retshåndhævelse (som var et punkt på indenrigsministrenes møde) og ministermødet mellem EU og USA om retlige og indre anliggender (20.-21. juni).
Endelig fremlagde det kommende ungarske formandskab sine prioriteter.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
