Rådet for Retlige og Indre Anliggender (retlige anliggender), 12. juni 2025

Vigtigste resultater

Retlige anliggender

Harmonisering af insolvenslovgivningen

Rådet tager skridt til at gøre EU mere attraktivt for udenlandske og grænseoverskridende investorer. Et EU-direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen, som Rådet nåede til enighed om i dag, vil forbedre retssikkerheden og reducere omkostningerne for udenlandske investorer. De skal i øjeblikket tage hensyn til forskellige nationale insolvensregler, når de træffer investeringsbeslutninger i andre EU-lande.

Investorer kan ikke lide retsusikkerhed eller langvarige insolvensbehandlinger. Den nye lovgivning vil tilnærme de nationale insolvensregler indbyrdes og føre til større sikkerhed om, hvor lang tid en insolvensbehandling kan tage. Det vil øge grænseoverskridende investeringer.

Adam Bodnar, Polens justitsminister

De nye regler, der kræver enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet, omfatter en såkaldt pre-pack-mekanisme, der gør det muligt at nå til enighed om salg af en virksomhed, før insolvensbehandlingen indledes, og et kreditorudvalg, der skal sikre inddragelse af individuelle kreditorer, som ellers ikke ville deltage i proceduren, f.eks. på grund af begrænsede ressourcer eller manglende geografisk nærhed.

• Europæiske kapitalmarkeder (baggrundsinformation)

Beskyttelse af voksne

Rådet nåede til enighed om centrale aspekter af et lovforslag, der vil sikre rettighederne for voksne, der har behov for beskyttelse eller støtte i grænseoverskridende situationer. Den nye forordning skal styrke beskyttelsen af voksne, der på grund af svækkelse eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage deres egne interesser. Antallet af mennesker, der har behov for hjælp, når de skal træffe beslutninger om personlige aspekter af deres liv, stiger. Ifølge tal fra EU ventes andelen af personer over 65 år med en eller anden form for handicap at stige med 77 % frem til 2050.

Den nye lovgivning:

• fastlægger, hvilken eller hvilke domstole i hvilket land der har kompetence til at behandle en sag, og hvis lands lovgivning en domstol skal anvende
• indebærer automatisk anerkendelse af foranstaltninger, der træffes af en domstol i en anden medlemsstat
• sikrer, at officielt bekræftede dokumenter – f.eks. et dokument oprettet for notar – har samme fulde og fuldstændige beviskraft i andre medlemsstater som i oprindelsesmedlemsstaten

Ruslands angrebskrig mod Ukraine: bekæmpelse af straffrihed

Ministrene blev orienteret om, hvordan medlemsstaterne og EU bistår Ukraine i dets kamp mod straffrihed for forbrydelser, der begås i forbindelse med Ruslands angrebskrig. Af sådanne bemærkelsesværdige tiltag kan bl.a. nævnes oprettelsen af et fælles efterforskningshold (JIT). Det fælles efterforskningshold består af retsmyndigheder fra flere lande og støtter Ukraine i efterforskningen og retsforfølgningen af de alvorligste internationale forbrydelser. Databasen med bevismateriale om de alvorligste internationale forbrydelser (CICED), der er oprettet af Eurojust, et EU-agentur, bevarer, lagrer og analyserer bevismateriale om internationale forbrydelser til støtte for nationale og internationale efterforskninger.

En nyere udvikling er, at repræsentanter for 35 lande, Europarådet og Europa-Kommissionen mødtes i Lviv (Ukraine) 9. maj, hvor de blev enige om at gå videre med oprettelsen af et særligt tribunal for aggressionsforbrydelser mod Ukraine.

• EU's solidaritet med Ukraine (baggrundsinformation)

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet

Formandskabet orienterede ministrene om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at styrke det retlige samarbejde med tredjelande. Rådet mener, at et sådant samarbejde er afgørende for EU's kamp mod organiseret kriminalitet for at lette retsforfølgningen, retsforfølge medlemmer af kriminelle netværk og optrævle organiserede kriminelle netværk.

I sine konklusioner fra juni 2024 nåede Rådet til enighed om en værktøjskasse til støtte for denne indsats. Den omfatter tiltag som:

• tilrettelæggelse af udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem eksperter fra medlemsstaterne vedrørende retligt samarbejde med tredjelande
• udstationering fra Eurojust, i udvalgte tilfælde, af retsembedsmænd som forbindelsespersoner i tredjelande
• tilskyndelse til, at tredjelande tiltræder Europarådets konventioner, især konventionerne om udlevering og gensidig retshjælp

• EU's bekæmpelse af organiseret kriminalitet (baggrundsinformation)
• EU's narkotikapolitik (baggrundsinformation)

EU's tiltrædelse af EMRK

Formandskabet orienterede justitsministrene om status vedrørende EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK). EU's tiltrædelse af EMRK er en forpligtelse i henhold til EU-traktaten.

• Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne (baggrundsinformation)

Den Europæiske Anklagemyndighed

Justitsministrene blev orienteret om EPPO's aktiviteter. Den europæiske chefanklager Laura Kövesi orienterede om de seneste udviklinger i EPPO. I 2024 kom Polen og Sverige med i EPPO, hvormed det omfatter 24 medlemsstater.

Formandskabet orienterede også ministrene om den igangværende proces med at udvælge en ny europæisk chefanklager, da Maria Kövesis embedsperiode udløber 30. oktober 2026, samt syv nye europæiske anklagere.

• Den Europæiske Anklagemyndighed (baggrundsinformation)

Eventuelt

Formandskabet orienterede ministrene om ministermødet mellem USA og EU om retlige og indre anliggender, der fandt sted 2.-3. juni i Warszawa, og om status med hensyn til mulige EU-tiltag vedrørende lagring af elektroniske kommunikationsdata. Kommissionen orienterede om forhandlingerne mellem USA og EU om en aftale om elektronisk bevismateriale.

Litauen tog ordet om et initiativ til at styrke EU's demokratiske modstandsdygtighed og undgå historierevisionisme. Slovenien orienterede om USA's sanktioner over for dommere ved Den Internationale Straffedomstol. Danmark fremlagde sin arbejdsplan for sit formandskab, der begynder 1. juli 2025.