"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (transport)), 4. december 2023
Vigtigste resultater
Rådet vedtog sin holdning ("generel indstilling") til dele af lovgivningspakkerne om trafik- og søfartssikkerhed, til den reviderede forordning om pauser og hviletid i sektoren for lejlighedsvis kørsel med personer og til den foreslåede forordning om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester.
Rådet noterede sig også en situationsrapport om Kommissionens forslag til ændring af direktivet om tunge køretøjers vægt og dimensioner. Endelig orienterede formandskabet ministrene om status for de andre lovgivningssager.
Det var en meget vellykket samling: Vi nåede til enighed om otte vigtige lovgivningssager, bl.a. reformen af kørekort, den grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser og direktiverne om søfartssikkerhed. Rådet kan nu indlede drøftelser med Europa-Parlamentet og i sidste ende afslutte disse sager i den nuværende valgperiode.
Óscar Puente, Spaniens minister for transport og bæredygtig mobilitet
Trafiksikkerhed
Rådet vedtog en generel indstilling til en fjerde reform af kørekortlovgivningen, der skal forbedre trafiksikkerheden og lette den frie bevægelighed. Reformen omfatter forbedring af kørefærdigheder, viden og ekspertise, f.eks. ved at ajourføre de elementer, der indgår i køreprøverne, og indføre en EU-dækkende ordning for ledsaget kørsel med henblik på B-kørekortet. Der indføres også foranstaltninger til at mindske farlig adfærd, bl.a. ajourførte regler om fysisk og psykisk egnethed samt en EU-dækkende ordning for prøveperioder for nye førere. Forslaget indfører også muligheden for digitale kørekort sammen med en ramme for administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og giver mulighed for en forenkling af de administrative processer og krav.
Rådet vedtog også en generel indstilling til grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser, som har til formål at forbedre trafiksikkerheden yderligere ved at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte andre trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, sikre, at ikkehjemmehørende førere overholder færdselsreglerne, når de kører i andre medlemsstater, ved at styrke mekanismerne for gensidig bistand mellem medlemsstaterne for at lette identifikationen af den berørte person og håndhævelsen af bøder for færdselslovsovertrædelser. Den har også til formål at forbedre beskyttelsen af ikkehjemmehørende føreres grundlæggende rettigheder.
Ministrene var enige om, at disse retsakter er vigtige, og fremhævede deres bidrag til EU's vision om "nul trafikdræbte og alvorligt kvæstede" på de europæiske veje inden 2050. Rådets holdninger vil tjene som forhandlingsmandater i fremtidige forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Rådet vedtog sin holdning til fire forslag vedrørende havnestatskontrol, forurening fra skibe, overholdelse af kravene til flagstater og undersøgelser af ulykker i søfartssektoren, der alle var forelagt som led i lovgivningspakken om søfartssikkerhed. Forslagene har til formål at modernisere EU-reglerne om søfartssikkerhed og mindske vandforureningen fra skibe og udstyre EU med nye værktøjer til støtte for ren og moderne skibsfart.
Med hensyn til ulykker til søs var der behov for tilpasning til IMO-koden for undersøgelse af ulykker. Desuden udvider Rådets holdning direktivets anvendelsesområde til at omfatte små fiskerfartøjer. Rådets ændringer fokuserer også på at sikre undersøgelsesinstansernes uafhængighed og fortroligheden af deres konklusioner.
Rådets holdning til direktivet om havnestatskontrol fokuserer på at sikre, at reglerne er tilpasset Parisaftalememorandummets aftalte procedurer og omfatter yderligere bestemmelser fra de IMO-konventioner, der allerede er trådt i kraft. Reglerne for en rimelig andel af inspektioner, udsættelse af inspektioner samt adgangsforbud blev også behandlet. Der blev også indført en frivillig kontrolordning for store fiskerfartøjer. Teksten indfører også en ændring af risikoprofilen, hvor Rådet er nået til enighed om at medtage et miljøparameter. Mangler vedrørende sociale aspekter i forbindelse med gennemførelsen af ILO-konventionen er også medtaget i risikoprofilen. Endelig henviser Rådets holdning også til brugen af elektroniske certifikater og tilskynder til, at de anvendes.
Direktivet om krav til flagstater var den mest komplekse sag at forhandle. Rådets holdning indeholder flere ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Holdningen tilpasser teksten til koden for gennemførelse af IMO-instrumenter ("III-koden"). Den omhandler de nødvendige menneskelige ressourcer til at sikre, at flagstatens administration overholder reglerne, data, der skal indberettes til Kommissionen, og frivillig brug af en database til udveksling af oplysninger om elektroniske certifikater ved hjælp af en informationsdatabase. Rådets holdning har indarbejdet kontroller, som kan udføres på grundlag af en risikobaseret tilgang. Endelig omhandler den kapacitetsopbygning for at kunne udføre de nødvendige administrative opgaver og indeholder undtagelser for indlandsmedlemsstater.
Rådets holdning til direktivet om forurening fra skibe indfører en ordning for administrative sanktioner, som indebærer en adskillelse fra det nye direktiv om miljøkriminalitet. Rådets holdning tilpasser teksten yderligere til MARPOL-konventionen og giver medlemsstaterne mulighed for at tilpasse ordningen for administrative sanktioner til deres nationale lovgivning. Holdningen giver endvidere fleksibilitet med hensyn til registrerings- og rapporteringsforpligtelser for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder i medlemsstaterne og giver indlandsmedlemsstater mulighed for at fravige nogle af bestemmelserne.
Rådets holdninger sikrer lige vilkår for sektoren og forbedrer samtidig gennemførelsen og håndhævelsen gennem digitalisering og mere EU-samarbejde. Ministrene tilsluttede sig fuldt ud disse mål og var enige om, at de reviderede direktiver fastsætter grundlaget for en sikrere og renere søtransport i Europa. Rådets holdninger vil tjene som forhandlingsmandater for at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Rådet vedtog sin holdning til en revideret forordning om hviletid og pauser for førere i sektoren for lejlighedsvis kørsel med personer. De nye regler har til formål bedre at afspejle sektorens karakter og de dermed forbundne arbejdsmønstre og give en vis grad af fleksibilitet med hensyn til fordelingen af pauser og begyndelsestider for hviletider uden at afkorte den garanterede minimumshviletid eller ændre begrænsningerne for køretider. Ministrene fremhævede forslagets sociale dimension, eftersom erhvervschauffører arbejder under stort pres og har brug for, at deres pauser og hviletider beskyttes. De understregede også, at chauffører i denne sektor har en anden arbejdsrytme end dem, der udfører godstransport eller regelmæssig passagertransport, på grund af høje sæsonudsving og varierende køreafstande. Rådets holdning vil tjene som forhandlingsmandat i fremtidige forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
Rådet vedtog en holdning til en forordning om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester. Forslaget har som led i pakken om grønnere godstransport til formål at forbedre beregningen og forelæggelsen af oplysninger om drivhusgasemissioner fra transporttjenester, så kunderne kan vælge de mest bæredygtige transportmuligheder.
Rådets holdning omfatter nu fleksibilitet for små og mellemstore virksomheder, accept af verificerede data og allerede akkrediterede verifikatorer, f.eks. i søfartssektoren og inden for luftfart, som følge af den seneste lovgivning, der stammer fra Fit for 55-pakken. Desuden vil Kommissionen skulle udvikle et værktøj til støtte for små og mellemstore virksomheder. Endelig giver Rådets tekst mulighed for at medtage livscyklusemissioner i fremtiden. Rådets holdning vil tjene som forhandlingsmandat for at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Rådet noterede sig en situationsrapport om et forslag fra Kommissionen om største tilladte dimensioner og vægt for tunge køretøjer, der også blev forelagt som en integreret del af pakken om grønnere godstransport. Forslaget har til formål at skabe incitamenter for vejtransportsektoren til at investere i nulemissionsteknologier og energieffektive løsninger. Ministrene var enige om, at forslaget er vigtigt for at støtte transportsektorens omstilling til grønnere løsninger.
Formandskabet orienterede Rådet om status for andre lovgivningsforslag, herunder revisionen af forordningen om EU's retningslinjer for udvikling af de transeuropæiske transportnet (TEN-T), pakken om det fælles europæiske luftrum 2+ (SES2+) og direktivet om den EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten.
Den cypriotiske, græske, italienske, kroatiske, maltesiske og portugisiske delegation orienterede Rådet om spørgsmål, der giver anledning til bekymring i sektoren for søgodstransport i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om emissionshandelssystemet (ETS).
Den nederlandske og østrigske delegation drøftede spørgsmålet om træthed blandt europæiske piloter.
Den polske, slovakiske og ungarske delegation orienterede Rådet om indvirkningen af aftalen mellem EU og Ukraine om vejgodstransport på transportsektoren.
Den italienske delegation henledte Rådets opmærksomhed på Alperegionens strategiske rolle i forbindelse med transportforbindelser i Europa.
Den belgiske delegation fremlagde sine prioriteter og sit arbejdsprogram for første halvår af 2024.
Uformel frokost
Under en uformel frokost havde ministrene en udveksling af synspunkter om finansieringen af infrastrukturen i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Ministrene var enige om, at TEN-T-politikken er et centralt instrument til udvikling af en sammenhængende, sammenkoblet transportinfrastruktur af høj kvalitet i hele EU, der styrker EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed gennem velfungerende transportsystemer på tværs af grænserne uden manglende forbindelser eller flaskehalse. I den forbindelse undersøgte ministrene, hvordan det finansielle instrument "Connecting Europe-faciliteten" (CEF) bedre kan levere den størst mulige EU-merværdi ved at fokusere på grænseoverskridende forbindelser og tilvejebringe de mest effektive transportmidler i Europa. De drøftede også mulige prioriteter under CEF i den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2028-2034.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Det var en meget vellykket samling: Vi nåede til enighed om otte vigtige lovgivningssager, bl.a. reformen af kørekort, den grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsovertrædelser og direktiverne om søfartssikkerhed. Rådet kan nu indlede drøftelser med Europa-Parlamentet og i sidste ende afslutte disse sager i den nuværende valgperiode.