Skip to content

Uddannelse med henblik på økonomisk vækst og inklusion

The EU wants to equip its citizens with the skills needed in the labour market by reducing early school leave and upholding tertiary level education.

Hvert land er ansvarligt for sit uddannelsessystem. EU har dog en vigtig støttefunktion. Det tilskynder til samarbejde og udveksling af god praksis mellem EU-landene og supplerer de nationale tiltag og reformer.

Nøgletal

Ifølge OECD:

  • er 20 % af EU's arbejdsstyrke alvorligt underkvalificeret og har bl.a. dårlige læse- og regnefærdigheder
  • kan 25 % af de europæiske voksne ikke gøre effektiv brug af informations- og kommunikationsteknologier

Hvorfor er det nødvendigt?

At EU's borgere har de nødvendige kvalifikationer for at klare sig på arbejdsmarkedet, er en forudsætning for at kunne øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen i EU. Derfor fastsætter EU's vækststrategi (Europa 2020) to mål, som EU-landene skal nå senest i 2020 på uddannelsesområdet:

  • skolefrafaldet skal reduceres til under 10 %
  • mindst 40 % af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelse

Uddannelse kan også være med til at forebygge fattigdom og social udstødelse, sikre, at de menneskelige værdier og samfundsværdier bevares, og bidrage til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling. På baggrund af terrorangrebene i Paris og Danmark er EU's ministre blevet enige om, at det er nødvendigt:

  • at sikre, at børn og unge tilegner sig interkulturelle kompetencer og medborgerskabskompetencer
  • at udvikle kritisk tænkning og mediekendskab
  • at fremme uddannelse af ugunstigt stillede børn
  • at fremme interkulturel dialog

Rådets rolle

Definition af målene for det europæiske samarbejde

I 2009 vedtog Rådet en strategiramme for uddannelsesområdet (ET 2020). Den er tæt forbundet med målene i Europa 2020-strategien og definerer målene for og tilrettelæggelsen af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem til 2020.

I november 2015 vedtog Rådet og Kommissionen en rapport om de fremskridt, der er gjort hen imod disse mål. Denne rapport opstiller også et arbejdsprogram for de næste 5 år med fokus på seks prioriterede områder:

  • at udvikle relevante kvalifikationer af høj kvalitet gennem livslang læring
  • at fremme inklusiv uddannelse, ligestilling og ikkeforskelsbehandling
  • mere åben og innovativ uddannelse gennem fuld tilslutning til den digitale tidsalder
  • øget støtte til lærere og undervisere
  • større gennemsigtighed i forbindelse med kvalifikationer og kompetencer for at fremme yderligere læring og mobilitet
  • fremme af bæredygtige investeringer og uddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet

Nuværende indsatsområder

1. Udvikling af relevante kvalifikationer af høj kvalitet

I november 2017 vedtog Rådet konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning. I konklusionerne fremhæves en række prioriteter, bl.a.:

  • at sikre inkluderende uddannelse af høj kvalitet for alle
  • at styrke lærernes og skoleledernes kompetencer
  • at overgå til en mere effektiv og lighedsbefordrende ledelse

Også i november 2017 vedtog Rådet konklusioner om en fornyet dagsorden for videregående uddannelse. Det overordnede mål er at modernisere de videregående uddannelser, så de holder trit med den hastige udvikling.

I maj 2017 vedtog Rådet en henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring. Målet er at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførligheden af kvalifikationer i hele Europa ved at etablere en fælles referenceramme for nationale kvalifikationssystemer. Henstillingen har også til hensigt at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og øge beskæftigelsesevnen, mobiliteten og den sociale integration af arbejdstagere og lærende.

I november 2016 vedtog Rådet en resolution om en ny dagsorden for færdigheder, der fremhæver de væsentligste aspekter, som skal være vejledende for Rådets arbejde på området. Den skal fremme livslang investering i mennesker og dækker områder som f.eks.:

  • udvikling af færdigheder
  • gensidig anerkendelse af kvalifikationer
  • støtte til både erhvervsuddannelse og videregående uddannelse
  • måder at undersøge den digitale økonomis fulde potentiale på

I maj 2016 vedtog Rådet konklusioner om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse. Konklusionerne understreger den grundlæggende rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at hjælpe unge mennesker med at opnå mediekendskab og blive fremtidens ansvarlige borgere.

I november 2015 forelagde Europa-Kommissionen Rådet den årlige vækstundersøgelse for 2016, som var startskuddet til det europæiske semester for 2016. Undersøgelsen nævnte, at det er vigtigt at give folk de rette kvalifikationer for at fremme innovation og konkurrenceevne og forebygge arbejdsløshed. Den opfordrede til resultatorienterede reformer af uddannelsessystemerne.

2. Fremme af inklusiv uddannelse

I november 2016 nåede Rådet til politisk enighed om en henstilling vedrørende nye muligheder for voksne inden for rammerne af Kommissionens foreslåede færdighedsgaranti. Den har som mål at give voksne med et lavt niveau af færdigheder mulighed for at tilegne sig et sæt færdigheder, viden og kompetencer med relevans for arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i samfundet.

Tidligere på året, i februar 2016, vedtog Rådet en resolution om socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse. I resolutionen fokuseres der på:

  • foranstaltninger, der skal sikre målrettede investeringer i uddannelse
  • hvordan man bedst kan håndtere kompetencegab for at genoprette beskæftigelsen og støtte økonomisk vækst i Europa
  • den rolle, som uddannelse spiller i forbindelse med fremme af medborgerskab og social inklusion

I november 2015 vedtog Rådet konklusioner om mindskelse af skolefrafald. Det understregede den rolle, som følgende forhold har:

  • forskellige ugunstige situationer, bl.a. børn med migrantbaggrund, romabørn og børn med særlige behov
  • uddannelsessystemernes udformning og faktorer som vold og mobning, undervisningsmetoder og læseplaner

Ministrene opfordrede til at sikre, at alle unge har lige adgang til uddannelse af høj kvalitet. De opfordrede medlemslandene og Kommissionen til at bruge de finansieringsmuligheder, der findes i EU's instrumenter, til at støtte initiativer, der kan mindske skolefrafald.

I november 2015 drøftede Rådet også strategier til at integrere personer med migrantbaggrund. Generelt fandt ministrene, at det er nødvendigt at fokusere på:

  • effektiv indlæring af værtslandets sprog
  • hurtig og effektiv vurdering og validering af tidligere kvalifikationer
  • systematisk fremme af fælles europæiske værdier
  • forberedelse af undervisere, studerende og forældre til større mangfoldighed i skolerne

Det nederlandske formandskab vil også fokusere på at fremme medborgerskab og grundlæggende værdier gennem uddannelse som opfølgning på Pariserklæringen (marts 2015).

Se også

Emner