Skip to content

Emballage

Mængden af emballageaffald stiger i EU. Ny EU-lovgivning skal løse dette problem ved at harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne og fremme den cirkulære økonomi.

Emballage i vækst

EU's lovgivning om emballage har været gældende siden 1990'erne. Trods tiltag og bestræbelser for at reducere emballage vokser mængden af emballageaffald i EU, navnlig på grund af stigningen i onlinekøb og hjemmelevering i de senere år samt forbruget af mad- og drikkevarer på farten.

De seneste tal fra Eurostat viser, at hver europæer i gennemsnit producerede over 188 kg emballageaffald i 2021. Fra papkartoner til onlinekøb, indpakning eller folie til engangskopper og kapsler og meget mere smider hver eneste europæer – ofte lige efter købet – et halvt kg emballage væk hver eneste dag.

I 2021 producerede EU-landene 84 mio. ton emballageaffald. Det er 24 % mere end i 2010.

Hvis der ikke gøres en indsats, vil emballageaffaldet kunne stige med yderligere 19 % frem til 2030. I de senere år er mængden af emballage vokset hurtigere end EU's økonomi og befolkning.

En voksende kløft mellem affalds- og genanvendelsesprocenter

Selv om genanvendelsesprocenten i EU er steget med 23 % i forhold til 2010, har dette ikke været nok til at holde trit med stigningen i den samlede mængde emballageaffald, der produceres. Data viser en kløft mellem væksten i emballageaffald og væksten i genanvendelse.

Tekstudgave

Linjediagram, der viser stigningen i emballageaffald og genanvendelse mellem 2010 og 2021 i kg pr. indbygger. Indtil 2017 er stigningen i mængden af genanvendt emballage næsten lige så stor som stigningen i emballageaffald. Siden da har de to linjer fjernet sig mere og mere fra hinanden, fordi de genanvendte mængder ikke er steget lige så meget som mængden af emballageaffald.

Ifølge en rapport, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i 2023, kæmper mange medlemsstater med at opfylde EU's genanvendelsesmål. En af årsagerne er emballage, der ikke kan genanvendes. Emballage kan ikke genanvendes, når den ikke kan indsamles særskilt eller sorteres korrekt, eller når der ikke er nogen genanvendelsesinfrastruktur og -processer, eller de er ineffektive.

Papir og pap er det mest udbredte emballageaffaldsmateriale

Det mest udbredte materiale af emballageaffald er papir og pap, som bidrog med 34 mio. ton til den samlede produktion af emballageaffald i 2021.

Tekstudgave

Lagkagediagram, der viser andelen af materialer i emballageaffald i 2021:

  • papir og pap: 40 %
  • plast: 19 %
  • glas: 19 %
  • træ: 17 %
  • metal: 5 %

Miljøpåvirkning fra emballage

Emballage gør det lettere at transportere og beskytte varer. Både produktionen af emballage og affaldet har imidlertid en stor indvirkning på miljøet.

Gruppe af træer og en bunke papir.

Anvendelse af naturressourcer

50 % af det papir, der anvendes i EU, er bestemt til emballage.

En plastflaske, der flyder i havet.

Forurening

Omkring halvdelen af havaffaldet består af emballage. Emballage forurener også jordbunden og jordarealer.

En sky med tegnet CO₂ og pile, der peger nedad.

Klimaforandringer

CO₂-emissionerne fra emballage svarer til emissionerne fra et lille til mellemstort EU-land.

Nye EU-regler om emballage og emballageaffald

EU vedtog i december 2024 nye regler om revision af EU-lovgivningen om emballage og emballageaffald. De begyndte at finde anvendelse 12. august 2026.

Formålet med reglerne er:

  • at reducere produktionen af emballageaffald
  • at fremme en cirkulær økonomi for emballage på en omkostningseffektiv måde
  • at harmonisere emballagereglerne i hele EU

Reglerne bidrager til målene i den europæiske grønne pagt og dens handlingsplan for den cirkulære økonomi og indebærer, at direktivet om emballage og emballageaffald fra 1994 bliver erstattet og ændret til en forordning. Det betyder, at reglerne finder direkte anvendelse i alle medlemsstater, uden at det er nødvendigt at gennemføre dem i national ret.

Forordningen vil skabe nye job og forretningsmuligheder. Emballagesektoren, herunder både produktions- og affaldshåndteringsaktiviteter, genererer i øjeblikket en omsætning på i alt 370 mia. € i EU. Med de nye regler får emballagesektoren en større rolle med hensyn til at omdanne EU til en renere, mere bæredygtig og mere cirkulær økonomi.

Forebygge, genbruge eller genanvende

EU's vigtigste mål er helt at forebygge emballage. Hvor emballage ikke kan undgås, bør den genbruges eller genanvendes, eller energien fra den bør nyttiggøres.

EU's prioritetsrækkefølge på affaldsområdet

EU's affaldshierarki er opstillet i en omvendt pyramide: Forebyggelse står øverst som den foretrukne løsning efterfulgt af genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og bortskaffelse, som er den mindst foretrukne løsning.

Reglerne omfatter al emballage, uanset hvilket materiale der anvendes, og alt emballageaffald uanset oprindelse (bl.a. industri, fremstillingsvirksomhed, detailhandel og husholdninger).

Reduktion af emballageaffald

De nye regler omfatter mål for reduktion af emballageaffald – i forhold til mængderne i 2018 – på:

  • 5 % senest i 2030
  • 10 % senest i 2035
  • 15 % senest i 2040

Målene gælder pr. indbygger for hver medlemsstat.

For at nå disse mål vil de nye regler:

  • indføre restriktioner på visse former for engangsemballage
  • minimere emballagemateriale
  • øge genanvendelsen af emballage

Engangsemballage

Visse typer engangsplastemballage vil blive omfattet af restriktioner, f.eks. emballage til artikler, der forbruges direkte på restauranter og caféer, poser til smagspræparater, engangskopper og -tallerkener, miniatureemballage til engangsbrug til hoteltoiletartikler og engangsplastemballage til friske frugter og grøntsager. Meget lette plastposer som dem, der bruges på markeder, er også underlagt restriktioner i henhold til de nye regler, medmindre de er nødvendige af hygiejnemæssige årsager.

Mindre emballagemateriale

Virksomheder skal minimere den mængde materiale, der er nødvendig til emballage, f.eks. ved at undgå dobbelte vægge og falske bunde, og uforholdsmæssigt store pakker til transport af små artikler. Målet er at undgå unødvendig emballage og spild af ressourcer.

Genbrug, genpåfyld og returner

Forbrugerne bør kunne genbruge, genpåfylde og returnere emballage. Forordningen fastsætter mål for forskellige sektorer og emballageformater for at øge muligheden for genbrug og genpåfyldning, hvor slutforbrugerne påfylder deres egne beholdere, herunder til takeaway.

Fremme den cirkulære økonomi

De nye regler sigter mod at gøre al emballage på EU-markedet genanvendelig på en økonomisk bæredygtig måde senest i 2030.

Genanvendelsesmål

De genanvendelsesmål for 2025 og 2030, der er fastsat i det tidligere EU-direktiv for alle de vigtigste emballagematerialer, forbliver gældende. Medlemsstaterne kan udsætte opfyldelsen af målene med op til fem år.

Emballagetype senest i 2025 senest i 2030
Al emballage 65 % 70 %
Papir og pap 75 % 85 %
Glas 70 % 75 %
Plast 50 % 55 %
Træ 25 % 30 %

For at nå disse mål vil de nye regler:

  • sikre, at al emballage kan genanvendes
  • øge brugen af genanvendt plast
  • indføre tydeligere etiketter
  • sikre, at visse engangsbeholdere indsamles

Genanvendt plast

Fra 1. januar 2030 vil plastemballage skulle indeholde en vis minimumsmængde genanvendt plast for at øge brugen af genanvendt plast.

Etiketter til sortering

Nye mærkningsregler skal gøre det lettere for forbrugerne at vide, hvordan de skal sortere forskellige typer emballageaffald, identificere komposterbart affald og se mængden af genanvendt indhold i emballageaffald. Dette tiltag støtter genanvendelse og nyttiggørelse af materialer og fremmer den cirkulære økonomi og mindsker dermed presset på brugen af primære råmaterialer.

Indsamling af engangsbeholdere

De nye regler kræver, at medlemsstaterne opretter pant- og retursystemer for visse engangsbeholdere. Senest i 2029 skal medlemsstaterne sikre særskilt indsamling af mindst 90 % af engangsplastflasker og drikkevarebeholdere af metal årligt.

Andre bestemmelser

De nye regler omhandler også sikkerheden ved emballagematerialer med det formål at udfase de mest skadelige stoffer, der anvendes.

De indeholder også bestemmelser om udvidet producentansvar og grønne offentlige udbud.

Hvilke ændringer vil det medføre for forbrugerne?

Med vedtagelsen af forordningen vil forbrugerne opleve ændringer i emballagedesign og affaldshåndtering. Hvordan?

Her er et par eksempler:

En mælkekarton er forsynet med samme genanvendelsessymbol som affaldsspanden til genanvendeligt affald.

Produkter vil være forsynet med etiketter, der klart angiver, hvilken affaldsspand de skal smides i.

Et forstørrelsesglas fremhæver listen over kompositmaterialer i en engangskop.

Etiketten vil indeholde en liste over de materialer, der er anvendt i emballagen.

En genopfyldelig shampooflaske, der fyldes fra en større shampoobeholder.

Hoteller skal anvende genopfyldelige beholdere til toiletartikler.

En genopfyldelig beholder til takeaway.

Forbrugerne vil kunne få genanvendelige beholdere, når de køber takeaway, uden højere omkostninger.

En burger lægges i en større beholder end nødvendigt.

Emballage skal mindskes for at undgå unødigt ressourcespild.

En hånd lægger en dåse i en beholder for at returnere dåsen.

Der indføres pant- og retursystemer for visse engangsbeholdere.

Se også

En pram, der er overfyldt med affald, vises over en række affaldssække og affaldscontainere med pile, der peger nedad for at indikere en reduktion af affaldet.
Affald

Affald

Den cirkulære økonomi kort fortalt

Den cirkulære økonomi kort fortalt

Stiliseret illustration af cirklen af EU-stjerner omgivet af symboler for den grønne omstilling, herunder en vindmølle, solpaneler, træer, vilde dyr, afgrøder og en traktor.
Den europæiske grønne pagt

Den europæiske grønne pagt

Seneste gennemgang: 12. august 2026