"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), 14.-15. juni 2021
Vigtigste resultater
Beskæftigelse og sociale anliggender (mandag 14. juni)
Europæisk børnegaranti
Rådet vedtog en henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti. Målet med henstillingen er at forebygge og bekæmpe social udstødelse af børn ved at sikre adgang for børn i nød til en række nøgletjenester og dermed også bidrage til at værne om børns rettigheder ved at bekæmpe børnefattigdom og fremme lige muligheder.
Der henstilles især til, at medlemsstaterne sikrer effektiv og gratis adgang til førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, mindst ét sundt måltid hver skoledag og sundhedspleje samt effektiv adgang til sund ernæring og ordentlige boligforhold.
De 27 bør også udnævne en national børnegarantikoordinator og senest 9 måneder efter vedtagelsen af henstillingen forelægge Kommissionen en handlingsplan, der dækker perioden indtil 2030, med henblik på at gennemføre denne henstilling.
Det er ikke blot en sejr for det portugisiske formandskab. Men det er især en sejr for de 18 millioner børn i EU, der er truet af fattigdom eller social udstødelse. Det er en sejr at sikre uddannelse, børnepasning, sundhedspleje af god kvalitet og anstændige boligforhold for alle børn i Europa.
Ana Mendes Godinho – Portugals beskæftigelsesminister og minister for social solidaritet og social sikring
Europæisk børnegaranti: Sådan beskytter EU børn (Infografik)
Telearbejde
Siden covid-19-udbruddet har der været en enorm stigning i antallet af personer, der telearbejder. Ifølge en undersøgelse fra Eurofound arbejdede 34 % af de adspurgte udelukkende hjemmefra i juli 2020 sammenlignet med 5,4 % af de ansatte i EU-27, der arbejdede hjemmefra i 2019. Rådet vedtog konklusioner om spørgsmålet, hvori det fremhæves, at denne seneste stigning i telearbejde gør det nødvendigt at tage hensyn til potentialet, begrænsningerne og risiciene ved telearbejde. I konklusionerne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at overveje:
at udarbejde nationale handlingsplaner eller strategier, der behandler de muligheder og risici, som er forbundet med telearbejde, idet der tages hensyn til kønsperspektivet, eller at medtage dette emne i eksisterende eller kommende strategier
at ændre deres politikker, der regulerer telearbejde, eller at udstikke retningslinjer, f.eks. med hensyn til tilrettelæggelse og overvågning af arbejdstid, risici i forbindelse med ligestilling mellem kvinder og mænd og tilskud til dækning af omkostninger ved telearbejde, hvis det er relevant
at iværksætte eller fremme initiativer til styrkelse af arbejdstilsyn og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i betragtning af de risici, der opstår som følge af telearbejde.
Rådet opfordrede også Kommissionen til at analysere konteksten for og konsekvenserne af telearbejde i EU og i hvilket omfang den nuværende social- og arbejdsmarkedslovgivning i EU sikrer anstændige arbejdsvilkår for telearbejdere.
Telearbejde er blevet normalt for millioner af europæere, og det vil fortsætte som en hybridmodel efter pandemien. Arbejdstagerne nyder godt af den fleksibilitet og autonomi, som det giver, samt tidsbesparelserne, eftersom det overflødiggør pendling. Men lad os ikke glemme de udfordringer, der følger med, såsom udviskningen af grænserne mellem arbejde og privatliv eller arbejdstagernes isolation. Vi har i dag godkendt konklusioner, hvori medlemsstaterne opfordres til at udnytte mulighederne og imødegå de risici, der er forbundet med telearbejde, i deres nationale strategier og politikker for fremtidens arbejde.
Ana Mendes Godinho – Portugals beskæftigelsesminister og minister for social solidaritet og social sikring
Den socioøkonomiske indvirkning af covid-19 på kønsligestilling
Rådet har godkendt konklusioner, der opfordrer medlemsstaterne (og, hvis det er relevant, Kommissionen) til at tage skridt til at afbøde covid-19-krisens forværrende virkning på nogle af de langsigtede ulemper, som kvinder oplever, og til at sikre, at kønsligestilling bliver en drivkraft for genopretning.
Disse skridt omfatter bl.a.:
fremme af kønsligestilling og lige muligheder i udformningen og gennemførelsen af genopretningsforanstaltninger, f.eks. gennem støtte til arbejdstagere i hårdt ramte økonomiske sektorer, f.eks. detailbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og turisterhvervet, der tilgodeser kvinders specifikke behov, med hensyn til uddannelsesniveau, arbejdstid, inaktivitet, arbejdsløshed og færdigheder
en indsats for at forene arbejds-, familie- og privatliv både for kvinder og mænd ved at sikre, at alle arbejdstagere, også dem, der arbejder hjemmefra, har samme forfremmelsesmuligheder, herunder lige adgang til ledende og beslutningstagende stillinger
fremme af lige adgang til alle uddannelsesområder og karriereforløb, herunder håndtering af den kønsbestemte digitale kløft, forbedring af digitale færdigheder og deltagelse i STEM-studieområder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), navnlig IKT
udarbejdelse og formidling af flere kønsopdelte data samt oplysninger og forskning om indvirkningen af covid-19 på kønsligestilling.
Som følge af allerede eksisterende strukturelle uligheder mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed (den kønsbestemte lønforskel og plejeforskellen) er kvinder blevet og bliver stadig ramt i uforholdsmæssig grad af covid-19-pandemien og tilhørende inddæmningsforanstaltninger. Kvinder udgør mellem 76 % og 95 % af sundhedspersonalet og har derfor en større risiko for at blive smittet med covid-19. Samtidig har kvinder påtaget sig en uforholdsmæssig stor del af det ulønnede arbejde (huslige pligter og omsorgsarbejde), hvilket er øget under covid-19-krisen.
Ligesom under tidligere kriser har virkningerne af covid-19-pandemien ikke været de samme, når det gælder køn, idet kvinder i højere grad berøres. Vi ser kvinderne blandt frontpersonalet såsom sundhedsmedarbejdere, omsorgspersoner eller pædagoger og lærere eller rengøringsassistenter, som ofte står med yderligere udfordringer, fordi de tager sig af deres familier, påtager sig ulønnet ekstraarbejde og har problemer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har imidlertid ikke et klart billede af, hvordan disse virkninger begrænser kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og øger de eksisterende løn- og plejeforskelle, og vi kan kun ændre, hvad vi kan se tydeligt. Nu hvor vi arbejder på at komme på fode igen efter krisen og forbereder vores samfund på fremtiden, er vi nødt til at sikre, at vores foranstaltninger er baseret på konkrete data, der kan give os et klart billede af, hvad vi skal ændre, så vi kan træffe informerede beslutninger og rette op på uligheder.
Mariana Vieira da Silva – Portugals førsteminister for formandskabet
Ca. 87 millioner mennesker i Den Europæiske Union har en eller anden form for handicap, og mere end halvdelen (52 %) føler sig diskrimineret i dagligdagen. I marts 2021 vedtog Europa-Kommissionen strategien for rettigheder for personer med handicap (2021-2030).
Rådet har godkendt konklusioner, der tilslutter sig strategien. Konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte udviklingen og ajourføringen af de nationale strategier og politikker til gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) på nationalt, regionalt og lokalt plan, sikre en effektiv og sammenhængende omsætning og gennemførelse af EU-lovgivningen om tilgængelighed i forbindelse med produkter, tjenester, medier, transport og bygninger, fremme udviklingen af menneskecentrerede sociale tjenester i nærmiljøet og en selvstændig tilværelse, fremme deltagelse i det politiske og offentlige liv under hensyntagen til strategien, når der fastsættes frivillige nationale mål med henblik på at nå de foreslåede overordnede mål for den europæiske søjle for sociale rettigheder og gøre bedst mulig brug af relevant EU-finansiering og finansielle programmer.
Det portugisiske formandskab er stærkt engageret i rettigheder for personer med handicap. Disse konklusioner er en god anledning til at omsætte ord til handling og sikre, at ingen lades i stikken. Som vi har sagt, er tiden inde til at levere resultater, så det er af stor betydning, at vi alle engagerer os i den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 i overensstemmelse med UNCRPD.
Ana Mendes Godinho – Portugals beskæftigelsesminister og minister for social solidaritet og social sikring
Formandskabet orienterede ministrene om status for direktivet om passende mindstelønninger. Ministrene havde også lejlighed til at drøfte de forbedringer, som de forventer, at direktivet vil medføre, og til at give udtryk for, hvad der efter deres mening er de kritiske elementer i forslaget, og dermed udstikke en mulig vej frem for yderligere forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale.
Det sociale topmøde i Porto 7.-8. maj 2021 var et afgørende øjeblik for det sociale Europa. 7. maj undertegnede Europa-Parlamentet, Kommissionen, det portugisiske formandskab for EU-Rådet, arbejdsmarkedets parter i EU og den sociale platform det sociale Portotilsagn, og 8. maj nåede EU's ledere til enighed om Portoerklæringen, hvor de styrkede deres tilsagn om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og hilste de overordnede mål for 2030 for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse i søjlens handlingsplan velkommen. Som opfølgning drøftede ministrene fastsættelsen af mål og overvågningen af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af søjlens principper på nationalt plan gennem det europæiske semester.
Udfordringer for den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger
Ministrene havde også en orienterende debat om inddragelsen af arbejdsmarkedsparterne i genopretningen gennem genopretnings- og resiliensplanerne og de bedste tilgange til social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger i forbindelse med en fremskyndelse af den digitale omstilling, navnlig under hensyntagen til behovet for at sikre repræsentation af arbejdstagere i atypiske former for arbejde og deres organisationsret.
I dagens debat fremlagde vi vores forskellige erfaringer. Det gav os alle mulighed for at dele vores tanker om de udfordringer, vi skal imødegå på kort, mellemlang og lang sigt med hensyn til så vigtige og aktuelle spørgsmål.
Ana Mendes Godinho – Portugals beskæftigelsesminister og minister for social solidaritet og social sikring
Formandskabet orienterede ministrene om status for en række igangværende lovgivningssager: et forslag til direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og et rådsdirektiv om udvidelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering til områder uden for arbejdsmarkedet. For begge forslag forelagde det portugisiske formandskab en rapport, der sammenfatter status for drøftelserne mellem medlemsstaterne og den mulige vej frem med henblik på at nå til enighed.
Det europæiske semester, langtidspleje og pensioner
Rådet godkendte vurderingen af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger for 2020 og 2019 og udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse om en revideret social resultattavle med nye nøgleindikatorer. Begge punkter vedrører det europæiske semester, som er EU's ramme for samordning af de økonomiske politikker i hele EU. Ministrene godkendte også konklusionerne i en rapport om langtidspleje 2021 og en rapport om pensioners tilstrækkelighed 2021 – begge fra Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen.
Ministrene godkendte konklusioner om adgang til lægemidler og medicinsk udstyr med henblik på et stærkere og modstandsdygtigt EU. Selv om der er opnået bemærkelsesværdige resultater på mange sygdomsområder, skal der gøres mere for at sikre rettidig adgang til innovative lægemidler og medicinsk udstyr, navnlig med hensyn til folkesundhedsproblemer såsom udvikling af nye antimikrobielle stoffer. Konklusionerne tilskynder bl.a. Kommissionen til at udarbejde en fuldstændig fortegnelse over EU's potentielle og nuværende samlede produktionskapacitet med hensyn til kritiske lægemidler, medicinsk udstyr og andre medicinske produkter.
Denne pandemi har igen fremhævet den tredobbelte udfordring med hensyn til adgang til, tilgængelighed af og overkommelige priser på lægemidler. Jeg er glad for, at ministrene i dag gik sammen om en fælles opfordring til at reagere på de strukturelle behov og sikre, at rettidig adgang til innovative lægemidler gavner både patienter og sundhedssystemer.
Marta Temido – Portugals sundhedsminister
Styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs mandat
Rådet nåede til enighed om et udkast til regler, der skal styrke Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) rolle i kriseberedskabet og -styringen vedrørende lægemidler og medicinsk udstyr.
Denne generelle indstilling giver formandskabet for Rådet et forhandlingsmandat til sammen med Europa-Parlamentet at nå frem til en fælles holdning.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler
Formandskabet orienterede ministrene om status for to igangværende lovgivningssager: forslaget om ændring af forordningen om oprettelse af et Europæisk Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og forslaget om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Førstnævnte handler om at give ECDC et stærkere mandat til at være bedre rustet til at støtte medlemsstaterne og Kommissionen i bl.a. at overvåge den epidemiologiske situation i realtid og mobilisere EU's sundhedstaskforcer til at bistå med lokale indsatser. Et forslag til forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler foreskriver, at der skal udvikles en EU-beredskabsplan for sundhedskriser og pandemier samt anbefalinger til udarbejdelse af nationale planer (der skal vurderes og stresstestes).
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Det er ikke blot en sejr for det portugisiske formandskab. Men det er især en sejr for de 18 millioner børn i EU, der er truet af fattigdom eller social udstødelse. Det er en sejr at sikre uddannelse, børnepasning, sundhedspleje af god kvalitet og anstændige boligforhold for alle børn i Europa.
Ligesom under tidligere kriser har virkningerne af covid-19-pandemien ikke været de samme, når det gælder køn, idet kvinder i højere grad berøres. Vi ser kvinderne blandt frontpersonalet såsom sundhedsmedarbejdere, omsorgspersoner eller pædagoger og lærere eller rengøringsassistenter, som ofte står med yderligere udfordringer, fordi de tager sig af deres familier, påtager sig ulønnet ekstraarbejde og har problemer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har imidlertid ikke et klart billede af, hvordan disse virkninger begrænser kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og øger de eksisterende løn- og plejeforskelle, og vi kan kun ændre, hvad vi kan se tydeligt. Nu hvor vi arbejder på at komme på fode igen efter krisen og forbereder vores samfund på fremtiden, er vi nødt til at sikre, at vores foranstaltninger er baseret på konkrete data, der kan give os et klart billede af, hvad vi skal ændre, så vi kan træffe informerede beslutninger og rette op på uligheder.
Denne pandemi har igen fremhævet den tredobbelte udfordring med hensyn til adgang til, tilgængelighed af og overkommelige priser på lægemidler. Jeg er glad for, at ministrene i dag gik sammen om en fælles opfordring til at reagere på de strukturelle behov og sikre, at rettidig adgang til innovative lægemidler gavner både patienter og sundhedssystemer.