"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (retlige og indre anliggender (indre anliggender)), 14. oktober 2025
Vigtigste resultater
Indre anliggender
EU's migrationspolitik
Indenrigsministrene drøftede et forslag om indførelse af et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Den foreslåede lovgivning, som i øjeblikket gennemgås på ekspertniveau, omfatter en række nye elementer, der bør gøre tilbagesendelser hurtigere, bl.a. forpligtelser for tilbagesendte personer til at samarbejde med nationale myndigheder og strengere regler for tilbagesendelse af personer, der udgør en sikkerhedstrussel.
Ministrene var enige om, at mere effektive procedurer i hele EU er afgørende for at fremskynde tilbagesendelser og øge antallet af faktiske tilbagesendelser af migranter, der opholder sig ulovligt i EU.
Ministrene drøftede navnlig obligatorisk gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse truffet af andre medlemsstater. Gensidig anerkendelse betyder, at medlemsstaterne anerkender og fuldbyrder en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af et andet EU-land. En række medlemsstater fremhævede, at gensidig anerkendelse vil være et stærkt signal om, at migranter med ulovligt ophold ikke kan omgå en afgørelse om tilbagesendelse ved at flytte til et andet EU-land. Andre medlemsstater påpegede behovet for fleksibilitet i forbindelse med gensidig anerkendelse og bemærkede, at forskellige retlige, praktiske og operationelle spørgsmål i nogle tilfælde kan bevirke, at det er hurtigere og mere effektivt at træffe en national afgørelse om tilbagesendelse.
I hele EU sender vi i øjeblikket kun en lille del tilbage af de tredjelandsstatsborgere, der opholder sig her ulovligt. Jeg mener, at dette er en fuldstændig uacceptabel situation. Og det truer ikke blot sikkerheden i vores Union, men også den sociale samhørighed og de europæiske institutioners troværdighed i de europæiske borgeres øjne. Derfor arbejder vi på nye regler, der gør tilbagesendelser mere effektive og øger antallet af dem.
Rasmus Stoklund, Danmarks udlændinge- og integrationsminister
Under arbejdsfrokosten drøftede ministrene den eksterne dimension af migration og navnlig tilbagesendelser til Syrien – frivillig tilbagevenden for syrere, som er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, samt tvangsmæssig tilbagesendelse af syrere, der udgør en sikkerhedsrisiko, og dømte kriminelle. Ministrene udvekslede erfaringer med deres kontakter med de syriske myndigheder om migration.
Ministrene havde en debat om et udkast til lovgivning om reform af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og om integration af EU-støtte til kriseberedskab og -indsats på sundhedsområdet. I forslaget, som omfatter EU's finansielle støtte til og samarbejde om civilbeskyttelse samt kriseberedskab på sundhedsområdet, afsættes 10,7 mia. € til finansiering af denne forordning i det næste flerårige EU-budget.
Ministrene drøftede bl.a. de foreslåede ændringer af selve civilbeskyttelsesmekanismen – såsom styrkelse af den fælles katastrofe- og kriseindsatskapacitet – samt det foreslåede krisekoordineringsknudepunkt og styrket civil-militært samarbejde på EU-plan.
EU-civilbeskyttelsesmekanismen er EU's redskab til koordinering af indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Når et land (i eller uden for Europa) rammes af en katastrofe, kan det anmode om krisehjælp fra EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Europa står over for katastrofer og kriser af hidtil uset omfang og kompleksitet. Styrkelse af vores beredskab og modstandsdygtighed er en central opgave både på nationalt plan og EU-plan.
Torsten Schack Pedersen, Danmarks minister for samfundssikkerhed og beredskab
Som sædvanlig i forbindelse med indenrigsministrenes samling gjorde Rådet status over Schengenområdets generelle tilstand. Kommissionen fremlagde Schengenbarometeret, som behandler de vigtigste udfordringer og den vigtigste udvikling i Schengenområdet.
Rådet drøftede fremtiden for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Frontex. Europa-Kommissionen planlægger at forelægge et forslag om revision af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt i 2026. Dagens debat gav input til denne bebudede revision. For medlemsstaterne er udgangspunktet for revisionen af den lovgivning, der ligger til grund for Frontex, deres operationelle behov. De ønsker også, at en kommende revision fortsat skal have fokus på agenturets kernefunktioner i forbindelse med ydre grænser og tilbagesendelse. Også samarbejde med tredjelande, f.eks. om tilbagesendelser, er et centralt spørgsmål.
Ministrene fik en status over udviklingen af EU's IT-infrastruktur til grænseforvaltning og retshåndhævelse. Et centralt element i dette IT-miljø, ind- og udrejsesystemet (EES), trådte i kraft 12. oktober 2025. Ind- og udrejsesystemet registrerer ind- og udrejse og afvisning af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der passerer EU's ydre grænser med henblik på et kortvarigt ophold.
På Rådets samling fremhævede formandskabet betydningen af at få etableret det nye Eurodac, en fingeraftryksdatabase til registrering af asylansøgere, og ETIAS, et system for rejsetilladelser for rejsende fra visumfrie lande, i løbet af 2026. Rådet vil på en kommende samling komme tilbage til udrulningen af de resterende elementer i IT-arkitekturen vedrørende den fælles grænse og sikkerhed efter 2026, såsom et ajourført visuminformationssystem.
Formandskabet gav en kort ajourføring om det arbejde, der er udført i Rådets forberedende organer med henblik på at drøfte, koordinere og overvåge gennemførelsen af køreplanen for lovlig og effektiv adgang til data for retshåndhævende myndigheder. Kommissionen fremlagde denne køreplan i juni 2025.
I den forbindelse gjorde Kommissionen status over udarbejdelsen af en teknologikøreplan for kryptering, som forventes afsluttet i 2026. Formålet med denne teknologikøreplan er at finde frem til og vurdere teknologiske løsninger, der kan give de retshåndhævende myndigheder mulighed for lovligt at få adgang til krypterede data i straffesager, samtidig med at cybersikkerheden og de grundlæggende rettigheder beskyttes fuldt ud.
De retshåndhævende myndigheder skal have de nødvendige værktøjer, bl.a. tilstrækkelig adgang til data, til at bekæmpe og retsforfølge kriminalitet effektivt. Dette gælder både onlinelovovertrædelser og grov kriminalitet, der planlægges eller udføres af organiserede kriminelle ved hjælp af moderne teknologi og digital infrastruktur. Vi skal sikre, at de eksisterende smuthuller lukkes.
På et morgenmadsmøde drøftede ministrene de langsigtede udfordringer, som situationen i Mellemøsten, navnlig Gaza, kan udgøre for EU's indre sikkerhed.
Eventuelt
Som på justitsministrenes samling fremlagde Europa-Kommissionen sin første årlige statusrapport om forenkling, gennemførelse og håndhævelse.
Formandskabet og Europa-Kommissionen orienterede også om status for gennemførelsen af pagten om migration og asyl. De orienterede desuden om de kommende forslag og processer, der inden årets udgang skal føre til oprettelsen af den første årlige solidaritetspulje (den nye mekanisme, der skal føre til en mere retfærdig ansvarsfordeling på asylområdet).
Tjekkiet orienterede om ministerkonferencen i Salzburgforummet, der fandt sted i Valtice i september 2025.
I lyset af den seneste tids krænkelser af det europæiske luftrum med droner, potentielt med henblik på spionage og sabotage mod kritisk infrastruktur, bragte Tyskland de udfordringer, som denne udvikling indebærer på nationalt og europæisk plan, på bane.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
