Adgang til produkter og tjenester for personer med handicap og ældre

Hvorfor har vi EU-regler om tilgængelighedskrav

EU ønsker at give ældre og personer med bedre adgang til en række produkter og tjenester under overholdelse af princippet om ligebehandling.

Forbedring af funktionen af det indre marked for specifikke tilgængelige produkter og tjenester imødekommer både forbrugernes og industriens behov. Et miljø, hvor produkter og tjenester er mere tilgængelige, giver mulighed for, at borgerne kan blive bedre integreret og deltage mere i samfundslivet.

De nuværende nationale tilgængelighedskrav til specifikke produkter og tjenester varierer mellem de enkelte medlemslande, og det fører til en fragmentering af det indre marked.

Efterspørgslen efter tilgængelige produkter og tjenester er allerede stor, og antallet af borgere med handicap eller funktionsnedsættelse vil stige betydeligt med EU-befolkningens aldring.

For at fastsætte fælles standarder for tilgængelighed har EU vedtaget to direktiver:

• det europæiske tilgængelighedsdirektiv (2019) fastsætter mindstekrav til tilgængelighed for vigtige produkter og tjenester
• direktivet om webtilgængelighed i den offentlige sektor (2016) fastsætter standarder for at gøre digitale produkter og tjenester mere tilgængelige for alle brugere

Produkters og tjenesters tilgængelighed

Det europæiske tilgængelighedsdirektiv indeholder tilgængelighedskrav til vigtige produkter og tjenesteydelser, f.eks.:

• telefoner, computere, betalingsterminaler og selvbetjeningsterminaler til køb af billetter til personbefordring
• forbrugerorienterede banktjenester
• elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. telefon- og internettjenester
• nødopkald til 112
• adgang til audiovisuelle medietjenester
• e-bøger
• e-handel

Det europæiske tilgængelighedsdirektiv (direktiv 2019/882) blev vedtaget i 2019. De nye regler gavner ikke alene mange millioner europæere med handicap, men også mange ældre i EU.

Produkter

Produkter skal overholde:

• fælles tilgængelighedskrav til produkters brugergrænseflade og funktionelle konstruktion
• mere specifikke tilgængelighedskrav til visse typer elektronisk forbrugerudstyr
• emballage, installationsvejledning og andre produktinformationer på forbrugerprodukter bør også være tilgængelige

Tjenesteydelser

Direktivet indeholder også en række krav, der er specifikke for de enkelte tjenesteydelser:

• fælles krav, især vedrørende websider
• støttetjenester bør også være tilgængelige

Eksempler på konkrete tilgængelighedskrav i selvbetjeningsterminaler:

• billetautomater og pengeautomater vil skulle give mulighed for at bruge personlige høretelefoner, så personer med synshandicap kan følge lydinstruktionerne
• hvis en selvbetjeningsterminal har en visuel betjeningsmåde, skal den have mindst én betjeningsmåde, der ikke kræver, at brugeren kan opfatte farver

Regler, der fungerer

Det europæiske tilgængelighedsdirektiv indebærer, at der fastsættes bindende mål for tilgængelighed, men at det overlades til de enkelte medlemsstater at beslutte, hvordan de vil nå dem.

EU-landene skal inden juni 2025 indarbejde direktivets retningslinjer i deres nationale lovgivning.

EU har også givet mulighed for visse undtagelser. F.eks. er mikrovirksomheder med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning på mindre end 2 mio. €, der leverer tjenester, undtaget fra direktivet, og mikrovirksomheder, der leverer produkter, vil være fritaget for visse forpligtelser.

Web- og apptilgængelighed

Direktivet om webtilgængelighed (2016/2102) i den offentlige sektor har til formål at gøre digitale produkter og tjenester mere tilgængelige for alle brugere. Der blev med direktivet også oprettet en overvågningsmekanisme og indført en overensstemmelseskontrol.

De nye elementer gælder for websteder og mobilapplikationer, der tilhører forvaltninger, offentlige sygehuse, domstole og andre offentlige instanser.

I praksis betyder det, at brugerne vil kunne anmode om specifikke oplysninger, hvis indhold er utilgængeligt, eller indberette overensstemmelsesspørgsmål ved blot at klikke på et feedbacklink.

Direktivet trådte i kraft i december 2016.

• Tilgængelige websteder og applikationer for alle: Rådet vedtager de første EU-dækkende regler (pressemeddelelse, 18. juli 2016)

Rådets rolle

Efter Kommissionens forelæggelse af forslaget i december 2015, gennemgik Rådets Socialgruppe teksten i detaljer.

Det slovakiske formandskab gjorde fremskridt i drøftelserne om direktivet og valgte en trinvis tilgang til at ændre teksten, hvor man især fokuserede på:

• at præcisere anvendelsesområdet
• at forbedre tekstens juridiske klarhed
• at undgå overlapning eller konflikt med eksisterende EU-lovgivning

• Fremskridtsrapport, 18. november 2016
• Socialgruppen (baggrundsinformation)

Under drøftelserne, både på teknisk og politisk niveau, udarbejdede det maltesiske formandskab forslag til affattelse for at imødekomme delegationernes ønsker, bl.a. behovet for:

• at koncentrere sig om udvalgte produkter og tjenesteydelser
• ikke at fastsætte nye tilgængelighedskrav, hvor der med tidligere EU-lovgivning allerede er fastsat tilgængelighedskrav
• at nå til enighed om at fastholde den samme struktur som i Kommissionens forslag
• at præcisere, hvilke aspekter der bør medtages i direktivet om audiovisuelle medietjenester, og hvilke aspekter der bør medtages i loven om tilgængelighed
• at opgive en specifik tilgængelighedsmærkning af frygt for den administrative og finansielle byrde

Formandskabet gjorde et stort fremskridt hen imod en rådsholdning til direktivet.

• Fremskridtsrapport, 1. juni 2017

Efter intensive drøftelser og en ny affattelse fastlagde Rådet sin holdning (generel indstilling) til tilgængelighedsdirektivet under det estiske formandskab. Under drøftelserne kommenterede delegationerne på forslaget i sin helhed, flere forbindelser til anden EU-lovgivning og mangler i konsekvensanalysen.

De vigtigste politiske spørgsmål blev løst på det sidste trepartsmøde, især dets anvendelsesområde, på områder som f.eks.:

• transport og turisme
• indkvartering
• restaurationstjenester
• bygninger og anlæg
• relaterede EU-retsakter
• mikrovirksomheder

• Tilgængelighed med hensyn til produkter og tjenester: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 7. december 2017)

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet begyndte i marts 2018 og sluttede med en foreløbig aftale i november 2018.

Rådets Faste Repræsentanters Komité (Coreper) godkendte den foreløbige aftale 19. december 2018.

Rådet vedtog loven om tilgængelighed 9. april 2019, efter at Parlamentet havde vedtaget sin førstebehandlingsholdning 13. marts 2019.

Direktivet trådte i kraft i juni 2019.

• Bedre adgang til produkter og tjenester for personer med handicap og ældre: Rådet vedtager lov om tilgængelighed (pressemeddelelse, 9. april 2019)
• Mere tilgængelige produkter og tjenesteydelser for EU-borgere: Rådet godkender den foreløbige aftale med Europa-Parlamentet (pressemeddelelse, 19. december 2018)

Rådets webtilgængelighedspolitik

Dette websted er også et offentligt websted, og Rådets Generalsekretariat arbejder på at sikre, at det er brugervenligt. Det er i overensstemmelse med EU's direktiv om webtilgængelighed (2016).

Formålet med webtilgængelighed er at gøre webtekster, billeder, formularer og navigation tilgængelige og forståelige for den brede offentlighed.

For at opfylde de skiftende kriterier for webtilgængelighed tager den hensyn til aspekter som f.eks.:

• "alt-tags" – billedbeskrivelser, som hjælper brugere af skærmlæsere til at forstå, hvad billederne forestiller
• kontrast mellem tekst og baggrund – som kan optimeres, så teksten bliver mere læselig
• navigerbarhed – navigation udelukkende ved hjælp af tastatur for brugere, som har problemer med at bruge en mus

Vi arbejder aktivt på at gøre vores websted mere tilgængeligt og lettere at anvende. Yderligere oplysninger:

• Rådets webtilgængelighedspolitik
• EU's direktiv om webtilgængelighed (EU-Tidende)