Grønnere landbrug

Et bæredygtigt, modstandsdygtigt og sundt fødevaresystem

Landbrugsfødevaresektoren er en vigtig økonomisk sektor i EU.

Sektoren er stærkt afhængig af miljøet, men har også en betydelig indvirkning på miljøet. Fødevareproduktionen og dens forsyningskæde er en kilde til drivhusgasemissioner, der medfører klimaændringer. Intensivt landbrug kan forårsage jordbundsforringelse og tab af biodiversitet som følge af skovrydning, brugen af pesticider og anden praksis, der ikke respekterer miljøet.

EU ændrer på, hvordan fødevarer produceres og forbruges i Europa, med henblik på at:

• gøre landbruget og fødevaresystemerne mere bæredygtige
• styrke modstandsdygtigheden over for kriser
• sørge for, at fødevarer er sunde og økonomisk overkommelige

Ved at fremme bæredygtige metoder, reducere emissioner og forurening og øge biodiversiteten arbejder EU hen imod et klimarobust og miljøvenligt fødevaresystem.

Desuden ønsker EU at forbedre dyrevelfærden, reducere fødevaretab og madspild, fremme et mere bæredygtigt forbrug af fødevarer og en sundere kost og bekæmpe fødevaresvindel i forsyningskæden.

Hvorfor skal landbruget blive grønnere?

Ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) kommer en tredjedel af verdens drivhusgasemissioner fra fødevaresystemer. I EU tegner landbruget sig for næsten 11 % af EU's drivhusgasemissioner, som hovedsagelig kommer fra metanemissioner fra husdyr og dinitrogenoxid fra jorden.

Alligevel kan landbrug og skovbrug spille en nøglerolle i bekæmpelsen af klimaændringer ved at optage CO₂ fra atmosfæren.

Overforbruget af pesticider og antimikrobielle stoffer i landbruget er en anden udfordring, der har alvorlige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser og fører til vandforurening, jordbundsforringelse og udvikling af antimikrobiel resistens.

60-70 % af EU's jordbund anses ifølge Det Europæiske Miljøagentur for at være usund. Udpint jords og forringede landbrugsøkosystemers evne til at producere fødevarer er mere begrænset.

Centrale EU-politikker og -lovgivning

EU's tilgang til et grønnere landbrug er forankret i forskellige strategier og retsakter.

Den europæiske grønne pagt, der blev vedtaget i 2019, er en pakke af miljø- og klimapolitiske initiativer. Den fastsætter målet om at gøre Europa klimaneutralt senest i 2050. Landbruget er en afgørende del af denne omstilling.

• Fra jord til bord-strategien

Fra jord til bord-strategien er en af nøgleaktionerne under den europæiske grønne pagt. Formålet er at ændre EU's nuværende fødevaresystem til en bæredygtig model. Rådet godkendte dette mål i sine konklusioner fra oktober 2020.

• Biodiversitetsstrategien

Biodiversitetsstrategien er et andet centralt element i den grønne pagt. Formålet er at genoprette økosystemer og vende tabet af biodiversitet og fremme agroøkologiske metoder, bl.a. vekseldrift og skovlandbrug.

• Den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik er blevet ændret, så den støtter miljø- og klimamålene mere effektivt. I perioden 2023-2027 er 40 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik afsat til klimaindsatsen.

• Forordningen om naturgenopretning

I tråd med biodiversitetsstrategien fastsætter naturgenopretningsforordningen for første gang bindende mål for genopretning af økosystemer, levesteder og arter. Målet er også at øge biodiversiteten og landbrugsjordens bæredygtighed.

Disse strategier og retsakter omhandler en lang række kritiske spørgsmål, lige fra emissionsreduktion og brug af pesticider til økologisk landbrug, dyrevelfærd og madspild.

Mere bæredygtigt landbrug

Den nye fælles landbrugspolitik, der har været i kraft siden 2023, tilskynder til og kræver, at landbrugerne indfører miljøvenlige metoder.

• konditionalitet: bedrifter, der modtager direkte betalinger fra den fælles landbrugspolitik, skal beskytte vådområder og tørvemoser og indføre vekseldrift eller diversificering og jorddækkepraksis
• bioordninger: hvis landbrugerne går videre end de obligatoriske krav, kan de modtage yderligere betalinger fra bioordninger. Mindst 25 % af de direkte betalinger er tildelt bioordninger, et budget på 48,5 mia. €
• udvikling af landdistrikterne: supplerende støtte kommer fra landdistriktsudviklingsprogrammer, der tilbyder finansiel støtte til landbrugere med henblik på at indføre miljøvenlige metoder

Landbrugere kan også bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne med kulstofbindende dyrkningsmetoder. Det drejer sig om tiltag til CO₂-opsamling fra atmosfæren (kulstofbinding) og lagring heraf i jorden eller biomassen og til bedre forvaltning af jordbunden for at forbedre dens evne til at lagre kulstof.

• Finansieringsregler under den fælles landbrugspolitik 2023-2027
• Kulstoffjernelse

Genopretning af landbrugsøkosystemer

I forordningen om naturgenopretning, der har været i kraft siden august 2024, anmodes EU-medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at:

• genoprette 30 % af de drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, senest i 2030 og 50 % senest i 2050 (der kan gælde en lavere procentsats for de mest berørte lande)
• øge kulstoflageret i mineraljorde
• øge landskabstræk med stor diversitet på landbrugsjord (bl.a. levende hegn, bræmmer med blomster, brakjord, damme og frugttræer)

Økologisk landbrug

Økologisk landbrug er et vigtigt redskab i EU's omstilling til bæredygtige fødevaresystemer. Der anvendes miljøvenlige metoder, som minimerer brugen af gødningsstoffer og pesticider, forbedrer jordbundens sundhed, øger biodiversiteten og sikrer høje dyrevelfærdsstandarder. EU's mål er, at 25 % af landbrugsjorden skal være økologisk senest i 2030.

Støtte til økologisk landbrug indgår i den fælles landbrugspolitik. Derudover sikrer forordningen om økologisk landbrug høje standarder for økologisk produktion og certificering og fremmer gennemsigtighed og forbrugernes tillid til økologiske produkter.

• Den økologiske handlingsplan (Europa-Kommissionen)