Nye genomteknikker til planteforædling

Planteforædling

I tusinder af år har mennesker tilstræbt at forbedre deres planter for at sørge for, at de har sikre og nærende fødevarekilder. Det startede helt enkelt med udvælgelse af de stærkeste, mest aromatiske eller mest produktive afgrøder.

I midten af det 19. århundrede fastlagde Gregor Mendel de arvsprincipper, der ligger til grund for krydsningsforædling af planter – en teknik, der kombinerer egenskaberne ved to forskellige planter af samme art. Teknikkerne til krydsningsforædling har udviklet sig gennem århundreder.

Planter og deres forfædre

Mange planter, der dyrkes i dag, er meget forskellige fra deres vilde forfædre.

Auberginer

Blomkål

Bananer

Beskyttelse af fødevaresikkerheden

Nye planteforædlingsteknikker har potentiale til at bidrage til bæredygtige landbrugsfødevaresystemer og til at hjælpe med at imødegå udfordringer såsom global fødevareusikkerhed og klimaændringer med fordele for landbrugere, forbrugere og miljøet. Med de nye metoder kan anvendelsen af pesticider reduceres, og der kan udvikles planter med færre allergener.

Nye genomteknikker (NGT'er) kan hjælpe med at forædle planter, som:

• er klimarobuste eller resistente over for skadegørere
• kræver færre gødningsstoffer og pesticider
• kan sikre højere udbytter
• anvender vand og andre naturressourcer mere effektivt

Eksempler på planter frembragt ved hjælp af nye genomteknikker

Hvede med lavt indhold af gluten

Patogenresistent kartoffel

Tørketolerant majs

Hvorfor har EU brug for nye regler?

Genredigeringsteknikker reguleres i EU af lovgivningen om genetisk modifikation (GMO), som omfatter en række retsakter.

I øjeblikket er planter, der er frembragt ved hjælp af nye genomteknikker, omfattet af GMO-lovgivningen i henhold til en dom fra EU-Domstolen fra 2018.

I modsætning til GMO-planter kan planter, der er frembragt ved hjælp af nye genomteknikker, imidlertid være meget lig eller endog identiske med produkter, der er frembragt ved hjælp af konventionelle forædlingsteknikker, eller endda med planter, der er naturligt forekommende.

NGT-planter, der indeholder fremmed genetisk materiale, reguleres fortsat i henhold til GMO-lovgivningen. De nye EU-regler har til formål at give juridisk klarhed over nye forædlingsmetoder, som ikke bruger fremmed DNA.

De tilsigter at bidrage til målene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien samt til biodiversiteten, tilpasningen til klimaændringer, den globale fødevaresikkerhed og bioøkonomien.

Ved at regulere planteforædling sigter EU mod at gøre sektoren sikker, gennemsigtig, effektiv og konkurrencedygtig.

Forædlingsteknikker og EU-lovgivning

Der findes tre hovedteknikker til forædling af planter.

Konventionelle forædlingsteknikker

Etablerede teknikker til genetisk modifikation (GMO)

Nye genomteknikker (NGT)

Sådan finder EU-lovgivningen anvendelse:

• konventionel forædling: uden for anvendelsesområdet for EU's GMO-lovgivning
• genetisk modifikation: reguleret i henhold til EU's GMO-lovgivning
• nye genomteknikker: skal reguleres i henhold til de nye NGT-regler – i kombination med GMO-lovgivningen, hvis det er relevant

Regler for nye genomteknikker i praksis

4. december nåede Rådet til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om et sæt regler, der fastlægger en retlig ramme for nye genomteknikker.

Med de nye regler vil EU sørge for:

• større sikkerhed
• mere gennemsigtighed og bedre mærkning
• styrket innovation

Reglerne vil kræve, at alle NGT-planter opføres i en offentlig database og forbydes i økologisk produktion.

Desuden vil der blive etableret to kategorier af planter:

• kategori 1: planter, der er ækvivalente med konventionelt forædlede planter eller naturligt muterede planter
• kategori 2: planter med mere komplekse modifikationer

Der vil gælde forskellige regler for hver kategori.

Kategori 1-planter

Reglerne vil regulere:

• markedsføring: Før en plante eller et produkt afledt af NGT udsættes eller markedsføres, vil de nationale myndigheder og Europa-Kommissionen kontrollere, om planten eller produktet tilhører kategori 1
• mærkning: Frø og andet formeringsmateriale vil skulle forsynes med en etiket, der identificerer dem som NGT af oprindelse; planter vil ikke skulle forsynes med en etiket
• egenskaber: Herbicidtolerante planter vil blive udelukket fra kategori 1
• patentering: Virksomheder eller forædlere vil skulle indgive oplysninger om alle eksisterende eller verserende patenter; der vil blive nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge patenters indvirkning på NGT-planter, og Europa-Kommissionen vil offentliggøre en undersøgelse af patenteringens indvirkning på innovation, adgangen til patenterede NGT-planter og konkurrenceevnen i EU's planteforædlingssektor

Disse planter vil blive undtaget fra GMO-lovgivningen. I stedet vil den eksisterende EU-lovgivning om fødevarer og foder, nye fødevarer, naturbeskyttelse og miljøansvar finde anvendelse.

EU-landene kan træffe foranstaltninger til at sikre, at kategori 1-planter ikke utilsigtet forekommer i økologisk landbrug på deres område.

Kategori 2-planter

Reglerne vil regulere:

• markedsføring: Før en plante eller et produkt afledt af NGT udsættes eller markedsføres, vil de nationale myndigheder og Europa-Kommissionen skulle godkende brugen heraf; dette vil omfatte risiko- og sikkerhedsvurderinger
• mærkning: Godkendte kategori 2-produkter vil skulle forsynes med en etiket, som kan give oplysninger om de egenskaber, der følger af den genetiske modifikation; hvis producenten har anført egenskaberne på etiketten, vil de alle skulle opføres på listen
• incitamenter: Der kan tilbydes lovgivningsmæssige incitamenter til producenter af planter med egenskaber, der kan forbedre bæredygtigheden, såsom mere effektiv anvendelse af vand eller resistens over for sygdomme eller modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer, bortset fra planter med herbicidtolerante egenskaber

Kategori 2-planter vil skulle overholde den eksisterende GMO-lovgivning, der er tilpasset reglerne om nye genomteknikker, for at tage højde for disse planters forskellige risikoprofiler.

EU-landene kan træffe foranstaltninger til at sikre, at kategori 2-planter ikke utilsigtet forekommer i ikke-NGT-produkter. De kan også begrænse eller forbyde dyrkning af kategori 2-planter på deres område.

Næste skridt

Rådet vedtog de nye regler 21. april 2026.

Teksten skal stadig vedtages formelt af Europa-Parlamentet. Når forordningen er vedtaget, træder den i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende. De fleste bestemmelser vil finde anvendelse efter en overgangsperiode på 24 måneder, hvilket giver tid til at vedtage gennemførelsesbestemmelser. Den nye ramme forventes at finde anvendelse fra midten af 2028.

Et år efter forordningens ikrafttræden vil Kommissionen offentliggøre en undersøgelse af patenteringens indvirkning på innovation, tilgængeligheden af frø for landbrugere og konkurrenceevnen i EU's planteforædlingssektor. Kommissionen vil derefter angive, hvilke opfølgende foranstaltninger der er behov for, eller offentliggøre et lovgivningsforslag for at løse eventuelle problemer, der er konstateret i undersøgelsen.

• Nye genomteknikker: Rådet og Parlamentet indgår aftale, der skal styrke vores fødevaresystemers konkurrenceevne og bæredygtighed (pressemeddelelse, 4. december 2025)
• Nye genomteknikker: Rådet når til enighed om forhandlingsmandat (pressemeddelelse, 14. marts 2025)
• Nye genomteknikker: Rådet vedtager nye regler for at styrke bæredygtige og konkurrencedygtige fødevaresystemer i EU (pressemeddelelse, 21. april 2026)

• GMO-lovgivningen (Europa-Kommissionen)