Tidslinje – biodiversitet

Et møde, der fulgte op på De Forenede Nationers 16. biodiversitetskonference (COP16) afholdt i 2024 i Colombia, fandt sted i februar 2025 i Italien. Mødet førte til:

• vedtagelse af en strategi for mobilisering af ressourcer
• forbedring af overvågningsrammen for globale biodiversitetsmål
• en aftale om indikatorer for måling af fremskridt hen imod målene

• EU glæder sig over det positive resultat af COP16-forhandlingerne om biodiversitet i Rom (Europa-Kommissionen)

Rådet godkendte konklusioner med henblik på partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP16) og møderne om Cartagenaprotokollen og Nagoyaprotokollen, der finder sted fra 21. oktober til 1. november 2024 i Cali, Colombia.

Konklusionerne fungerer som EU's generelle forhandlingsposition på møderne.

• FN's konvention om biodiversitet: EU bekræfter på ny sit globale tilsagn om at beskytte en tredjedel af planeten senest i 2030 (pressemeddelelse, 14. oktober 2024)

Rådet har formelt vedtaget forordningen om naturgenopretning – den første af sin art. Forordningen har til formål at indføre foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og af alle økosystemer, der har behov for genopretning, senest i 2050.

Forordningen har til formål at modvirke klimaændringer og virkningerne af naturkatastrofer og vil hjælpe EU med at opfylde sine internationale miljøforpligtelser og genoprette den europæiske natur.

• Forordning om naturgenopretning: Rådet giver endeligt grønt lys (pressemeddelelse, 17. juni 2024)

Rådets formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter nåede til foreløbig politisk enighed om forordningen om naturgenopretning. Forslagets mål er at indføre foranstaltninger til genopretning af mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og af alle økosystemer med behov for at blive genoprettet senest i 2050.

Forordningen er en integreret del af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og vil bidrage til, at EU kan opfylde sine internationale forpligtelser, især FN's globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, som man nåede til enighed om på FN's biodiversitetskonference i 2022 (COP15).

• Naturgenopretning: Rådet og Parlamentet når til enighed om nye regler for genopretning og bevarelse af forringede levesteder i EU (pressemeddelelse, 9. november 2023)

Rådet nåede i dag til enighed (generel indstilling) om et forslag til en forordning om naturgenopretning. Forslagets mål er at indføre genopretningsforanstaltninger, der dækker mindst 20 % af EU's landarealer og 20 % af dets havområder senest i 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, senest i 2050. Det fastsætter specifikke retligt bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i hvert af de anførte økosystemer – fra landbrugsarealer og skov til marine økosystemer samt ferskvands- og byøkosystemer.

Den generelle indstilling vil fungere som mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om lovgivningens endelige udformning.

• Rådet når til enighed om forordningen om naturgenopretning (pressemeddelelse, 20. juni 2023)

På samlingen i Rådet i december 2022 havde EU's miljøministre en orienterende debat om et forslag til en forordning om naturgenopretning.

Forslaget har til formål at hjælpe til at genoprette europæiske habitater, hvoraf 80 % er i dårlig stand. Forslaget vil fastsætte specifikke retligt bindende mål og forpligtelser for naturgenopretning i hvert af de anførte økosystemer – fra skov- og landbrugsarealer til marine økosystemer samt ferskvands- og byøkosystemer. De foreslåede foranstaltninger vil dække mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, inden 2050.

Medlemsstaterne vil skulle indføre effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger for at nå de økosystemspecifikke mål og planlægge ud i fremtiden ved at udvikle nationale genopretningsplaner i tæt samarbejde med videnskabsfolk, interesserede parter og offentligheden. Forslaget vil også definere biodiversitetsindikatorer til måling af fremskridt.

Ministrene noterede sig situationsrapporten udarbejdet af formandskabet og havde en orienterende debat med fokus på spørgsmålet om ambitioner og princippet om, at der ikke må ske forringelser.

• Rådet (miljø), 20. december 2022

Verdens ledere er blevet enige om nye ambitiøse målsætninger og mål for at beskytte og genoprette naturen senest i 2030 og derefter. På FN's konference om biodiversitet (COP15) vedtog man den historiske globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, som omfatter klare, målbare mål og målsætninger samt overvågnings-, rapporterings- og revisionsordninger for at følge fremskridtene hermed.

• EU på COP15 (Europa-Kommissionen)

Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) vil i december støtte vedtagelsen af en ambitiøs, omfattende og forandringsskabende global ramme for biodiversitet efter 2020 for at standse og vende biodiversitetstabet på FN's konference om biodiversitet, COP15, der finder sted 7.-19. december 2022 i Montréal.

Forventningerne til dette skelsættende møde blev drøftet af ministrene fra Den Europæiske Union, Afrika, Caribien og Stillehavet, som mødtes i Bruxelles i anledning af det fælles ministerråd mellem OACSS og EU.

Det er afgørende at standse og vende biodiversitetstabet, da den alarmerende nedgang i biodiversiteten truer fødevaresikringen, sundheden, økonomien og eksistensgrundlaget for milliarder af mennesker. For at blive en succes skal den fremtidige ramme omfatte kvantificerbare mål, der understøttes af en solid overvågnings - og revisionsramme og passende midler til at støtte dens gennemførelse.

• COP15: Den Europæiske Union og Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet opfordrer til en ambitiøs global aftale (pressemeddelelse, 29. november 2022)

På samlingen i Rådet (miljø) i oktober 2022 godkendte EU's ministre Rådets konklusioner, der skal tjene som EU's generelle forhandlingsposition med henblik på De Forenede Nationers 15. biodiversitetskonference (COP15).

Hensigten med konferencen er at vedtage en global ramme for biodiversitet efter 2020 med mål, der skal være retningsgivende for globale tiltag til at beskytte og genoprette naturen ind i det kommende årti.

Rådet opfordrede i sine konklusioner til, at der vedtages en ambitiøs, omfattende og forandringsskabende global ramme for biodiversitet efter 2020, der omfatter langsigtede 2050-mål, foreløbige 2030-resultater og handlingsorienterede 2030-mål, der effektivt og samtidigt tager hånd om de direkte og indirekte årsager til tab af biodiversitet.

• Rådet (miljø), 24. oktober 2022

Rådet har vedtaget sin førstebehandlingsholdning til LIFE-programmet for perioden 2021-2027. Vedtagelsen af Rådets holdning er sket, efter at der blev opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet i december 2020. LIFE er EU's flagskibsprogram for natur, beskyttelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer. Fra 2021 vil LIFE også finansiere tiltag vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi.

• LIFE-programmet – Rådet vedtager sin førstebehandlingsholdning (pressemeddelelse, 16. marts 2021)

Rådets formandskab nåede til foreløbig politisk enighed med Parlamentet om en forlængelse af LIFE-programmet efter 2020. LIFE er EU's flagskibsprogram for natur, beskyttelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaændringer. Fra 2021 vil projekter om energieffektivitet og vedvarende energi også drage fordel af finansiering via LIFE.

Med aftalen afsættes der en samlet finansieringsramme på 5,432 mia. € for LIFE for perioden 2021-2027. Denne budgetstigning afspejler den aftale, der blev indgået inden for rammerne af EU's langsigtede budget (FFR) om, at der vil gælde et samlet klimamål på 30 % for det samlede udgiftsbeløb fra EU's FFR og genopretningsinstrumentet Next Generation EU. Medlovgiverne var også enige om at tilpasse LIFE-programmets varighed til varigheden af FFR.

• LIFE-programmet – Rådets formandskab når til foreløbig politisk enighed med Parlamentet (pressemeddelelse, 17. december 2020)

I oktober 2020 vedtog Rådet (miljø) konklusioner om biodiversitet, hvori det tilsluttede sig målsætningerne i EU's biodiversitetsstrategi for 2030. Medlemsstaterne anerkendte behovet for at intensivere indsatsen ved at tackle de direkte og indirekte årsager til tab af biodiversitet og natur. De gentog opfordringen til fuldt ud at integrere biodiversitetsmålene i andre sektorer såsom landbrug, fiskeri og skovbrug og til at sikre en sammenhængende gennemførelse af EU-foranstaltninger på disse områder.

Biodiversitet er vores livsforsikring: Den giver os ren luft og rent vand, mad, byggematerialer og tøj. Den skaber arbejdspladser og livsgrundlag. Når naturen ødelægges, er der også en risiko for sygdomsudbrud og pandemier. Svenja Schulze, Tysklands forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed

• Rådet vedtager konklusioner om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (pressemeddelelse, 23. oktober 2020)

Rådet bemyndigede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til på EU's vegne at godkende ledernes løfte til naturen ("Leaders' Pledge for Nature") i forbindelse med FN's topmøde om biodiversitet.

Løftet er en frivillig erklæring, som understreger, at tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer kræver en hurtig og øjeblikkelig global indsats, og gentager forpligtelsen til at sætte biodiversitet, klima og miljø som helhed i centrum for både covid-19-genopretningsstrategierne og nationale og internationale udviklings- og samarbejdsbestræbelser.

• FN's biodiversitetstopmøde: Rådet sender et fælles signal om at højne den globale ambition vedrørende biodiversitet (pressemeddelelse, 21. september 2020)
• FN's topmøde om biodiversitet (websted)

EU's landbrugsministre drøftede EU's biodiversitetsstrategi, som Europa-Kommissionen offentliggjorde 20. maj 2020 som led i den europæiske grønne pagt. Drøftelserne fokuserede på de landbrugsrelaterede aspekter og forbindelserne til den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik.

• Videokonference mellem landbrugsministrene, 8. juni 2020
• Den europæiske grønne pagt (baggrundsinformation)
• Fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2020 (baggrundsinformation)

EU's miljøministre vedtog konklusioner, hvori de på ny bekræfter, at EU og dets medlemsstater ønsker at føre an og øge bestræbelserne på at standse tabet af biodiversitet og genoprette økosystemerne. I konklusionerne udstikkes politiske retningslinjer for arbejdet hen imod en global ramme for biodiversitet efter 2020.

Rådet opfordrede også Kommissionen til hurtigst muligt at fastlægge en ambitiøs, realistisk og sammenhængende EU-biodiversitetsstrategi frem til 2030 som et centralt element i den europæiske grønne pagt.

• Biodiversitet – Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 19. december 2019)

Miljøministrene vedtog konklusioner, hvori de udtrykker dyb bekymring over, at det naturressourcegrundlag og de økosystemtjenester, som menneskeheden er afhængig af, er i stor fare. Ministrene efterlyste en ambitiøs strategisk plan for beskyttelse af biodiversitet efter 2020.

Konklusionerne fastlægger den generelle politiske ramme for EU's forhandlingsposition på 14. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed i november 2018 i Egypten.

• Biodiversitet: Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 9. oktober 2018)

EU's ministre blev enige om Rådets konklusioner om biodiversitet forud for mødet mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed og dens protokoller, der fandt sted 4.-17. december 2016 i Cancún, Mexico. De understregede, at der er brug for at handle på internationalt plan for at standse tabet af biodiversitet og ændre kursen mod et usikkert niveau af biodiversitet.

• Rådet (miljø), 17. oktober 2016

Rådet vedtog konklusioner om midtvejsevalueringen af EU's strategi for biodiversitet. Ministrene opregnede de områder, hvor der måtte gøres mere for at nå målene.

• Rådet (miljø), 16. december 2015

Rådet vedtog konklusioner, der fastsætter et mål om at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelsen af økosystemtjenester og, for så vidt det kan gennemføres, genetablere disse senest i 2020 samt dets vision om bedre beskyttelse af biodiversitet i EU frem til 2050. Ministrene redegjorde for EU's holdning til beskyttelse af biodiversitet på globalt plan og opfordrede til øget mainstreaming af biodiversitetsmål i tværgående EU-politikker og -strategier.

• Rådets konklusioner om vision og mål for biodiversitet i EU og globalt, 15. marts 2010

EU's ministre understregede, at det er vigtigt at give fornyet politisk momentum for at styrke bestræbelserne på at beskytte biodiversitet og vedtage en revideret og ambitiøs strategisk plan for konventionen om den biologiske mangfoldighed.

• Rådets konklusioner om biodiversitet efter 2010, 22. december 2009