Tidslinje – migrations- og asylpagten
-
2026
23. februarCouncil gives final greenlight to measures to make the EU’s asylum system more efficient and robust
-
2025
18. decemberAsylum policy: Council and European Parliament agree on EU list of safe countries of origin
-
2025
18. decemberSafe third country: Council and European Parliament agree on new EU law restricting admissibility of asylum claims
-
2025
8. decemberMigration and asylum: Member states agree on solidarity pool
-
2024
14. majRådet vedtager EU's pagt om migration og asyl
Rådet har vedtaget en række retsakter med sigte på at reformere EU's retlige ramme for migrationsstyring og asylforvaltning.
Dette fastsætter et sæt regler, der vil bidrage til at:
- håndtere ankomster på en velordnet måde
- skabe effektive og ensartede procedurer
- sikre en retfærdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne
-
2024
8. februarAsyl- og migrationsreform: EU-medlemsstaternes repræsentanter giver grønt lys til aftale med Europa-Parlamentet
EU-medlemsstaternes repræsentanter (Coreper) godkendte den foreløbige aftale, der blev indgået mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentet 20. december 2023 om fem centrale retsakter (der udgør pagten om asyl og migration), som skal reformere EU's asyl- og migrationssystem.
De Faste Repræsentanters Komité godkendte også tre retsakter om asyl- og migration, som Rådet og Parlamentet allerede nåede til enighed om i 2022. Disse tre retsakter omfatter:
- en revision af direktivet om modtagelsesforhold
- en ajourføring af kvalifikationsforordningen
- en forordning om fastlæggelse af en EU-genbosætningsramme
-
2023
20. decemberRådet og Parlamentet når til enighed om reform af EU's asyl- og migrationssystem
De fem EU-forordninger, som det spanske formandskab og Parlamentet er blevet enige om, berører alle faser af asylforvaltning og migrationsstyring, lige fra:
- screening af irregulære migranter, når de ankommer til EU
- optagelse af biometriske oplysninger
- procedurer for indgivelse og behandling af asylansøgninger
- reglerne for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
- samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne, og til hvordan krisesituationer skal håndteres, bl.a. eksempler på instrumentalisering af migranter
-
2023
5. decemberDet spanske formandskab orienterer ministrene om en situationsrapport om pagten om asyl og migration.
Formandskabet forelagde ministrene en situationsrapport om alle lovgivningssager vedrørende pagten om asyl og migration.
Rådet og Europa-Parlamentet er i øjeblikket i gang med såkaldte trepartsforhandlinger om fem lovgivningssager. Samlet vil de reformere det fælles europæiske asylsystem og resultere i en fælles EU-ramme for alle aspekter af asylforvaltning og migrationsstyring. Begge institutioner ønsker at afslutte forhandlingerne og vedtage de forskellige lovgivningsforslag formelt inden udgangen af denne valgperiode.
Ministrene blev også orienteret om status for den eksterne dimension af migration. Det drejer sig om EU-politikker, der skal imødegå de migrationsudfordringer, som EU deler med andre kontinenter og lande. Kommissionen orienterede om de fremskridt, der er gjort i samarbejdet med partnertredjelande.
-
2023
4. oktoberRådet enigt om mandat til EU-lovgivning om håndtering af krisesituationer
EU-medlemsstaternes repræsentanter nåede til enighed om den sidste komponent i en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik.
Medlemsstaterne beseglede deres forhandlingsmandat til en forordning om krisesituationer, herunder instrumentalisering af migration, og force majeure på migrations- og asylområdet. Denne position vil danne grundlag for forhandlingerne mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentet.
-
2023
8. juniRådet når til enighed om centrale asyl- og migrationsforordninger
Rådet er nået til enighed om to centrale asyl- og migrationsforordninger:
Forordningen om asylprocedurer
Forordningen om asylprocedurer fastsætter en fælles procedure i hele EU, som medlemsstaterne skal følge, når personer søger international beskyttelse.
Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring
Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring bør, når den er vedtaget, erstatte den nuværende Dublinforordning. Dublinforordningen fastsætter regler for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring vil strømline disse regler og gøre fristerne kortere.
For at skabe balance i det nuværende system, hvor nogle få medlemsstater er ansvarlige for langt de fleste asylansøgninger, foreslås der en ny solidaritetsmekanisme, der er enkel, forudsigelig og brugbar. De nye regler kombinerer obligatorisk solidaritet med fleksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til valg af individuelle bidrag.
-
2022
22. juniRådet godkender forhandlingsmandater vedrørende Eurodacforordningen og screeningforordningen
Rådet godkendte forhandlingsmandater vedrørende 2 asyl- og migrationsretsakter på grundlag af de forslag, som Kommissionen har forelagt inden for rammerne af pagten om migration og asyl:
- Eurodacforordningen, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne til bedre at overvåge passage af asylansøgere og personer, der opholder sig ulovligt i EU
- screeningforordningen, der bidrager til at styrke personkontrollen ved de ydre grænser
Desuden bekræftede 21 medlemsstater eller associerede stater vedtagelsen af en erklæring om solidaritet, der omfatter en frivillig mekanisme vedrørende solidaritetsbidrag i form af omfordelinger eller andre former for bidrag, navnlig finansielle bidrag.
-
2022
19. januarEU's nye asylagentur påbegynder sit arbejde
Fra 19. januar 2022 erstattes Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) af Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA).
Det nye agentur er ansvarligt for at forbedre det fælles europæiske asylsystems funktion ved at yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne og forbedre konsekvensen i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse.
-
2021
9. decemberRådet vedtager forordningen om EU's Asylagentur
Rådet vedtog en forordning om oprettelse af EU-Asylagenturet. Denne forordning har til formål at forbedre anvendelsen af asylpolitikken i EU ved at omdanne det nuværende europæiske asylstøttekontor (EASO) til et fuldgyldigt agentur.
Agenturet vil få ansvaret for at forbedre den måde, som det fælles europæiske asylsystem fungerer på, ved at
- yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne
- bidrage til større konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse
-
2021
29. juniEU's Asylagentur: foreløbig enighed
Rådets formandskab og repræsentanter for Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om en forordning om EU's Asylagentur.
Den foreslåede forordning har til formål at forbedre anvendelsen af asylpolitikken i EU ved at omdanne det nuværende europæiske asylstøttekontor (EASO) til et fuldgyldigt agentur. Agenturet vil få ansvaret for at forbedre den måde, som det fælles europæiske asylsystem fungerer på, ved at
- yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne
- bidrage til større konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse
-
2020
14. decemberRådet drøfter pagten om migration og asyl
23. september 2020 fremlagde Europa-Kommissionen en ny pagt om migration og asyl og 5 nye lovgivningsforslag om reform af EU's asylregler.
EU's ministre drøftede pagtens vigtigste elementer, bl.a. den eksterne dimension, den foreslåede fase før indrejse, solidaritetsmekanismen, forvaltningen af intern migration og asyl, forskellige måder at forbedre tilbagesendelse på, agenturernes rolle, lovlige migrationsveje til Europa og integration.
-
2019
4. decemberRådet drøfter fremtiden for EU's migrations- og asylpolitik
EU's indenrigsministre drøftede fremtiden for EU's migrations- og asylpolitik på grundlag af en rapport udarbejdet af det finske formandskab. Under drøftelsen udtrykte ministrene tilfredshed med, at Kommissionen agter at forelægge en ny pagt om migration og asyl. De bekræftede, at der er behov for en samlet tilgang til migration på tværs af ministerier og myndigheder og en tilgang, hvor ruten ses som en helhed.
-
2019
8. oktoberRådet drøfter status for migration
Indenrigsministrene drøftede status for migration. De gennemgår migrationssituationen i EU på alle ruter med særligt fokus på stigningen i antallet af ankomster til det østlige Middelhav. De gjorde også status over den nylige erklæring fra Frankrig, Tyskland, Italien og Malta om midlertidige ordninger for ilandsætning.
-
2017
29. novemberModtagelsesforhold for asylansøgere: Rådet klar til at indlede forhandlinger
EU-ambassadørerne enedes om et mandat til forhandlinger om udkast til regler for anerkendelse af asylansøgere og bedre levevilkår for asylansøgere i hele EU. Formandskabet vil nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
-
2017
15. novemberEU-genbosætningsramme: Rådet klar til at indlede forhandlinger
EU-ambassadørerne blev enige om et mandat til forhandlinger om en forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme for tilladelse til indrejse for asylansøgere.
Forordningsudkastet skal:- sikre lovlige og sikre veje til EU
- fastsætte fælles regler for genbosætning og indrejse af humanitære årsager
- bidrage til at mindske presset i ikke-EU-lande, til hvilke et stort antal asylansøgere er blevet fordrevet
-
2017
29. juniEU's Asylagentur: det maltesiske formandskab og Europa-Parlamentet når til politisk enighed
Det maltesiske formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter nåede til en bred politisk enighed ad referendum om alle tolv kapitler i forordningen om Den Europæiske Unions Asylagentur.
Aftalen skal godkendes af Coreper i den nærmeste fremtid efter yderligere arbejde med betragtningerne. Desuden omfatter aftalen ikke visse dele af teksten, som er forbundet med andre lovgivningsforslag i pakken om revisionen af det fælles europæiske asylsystem, der endnu ikke er færdigbehandlet.
-
2016
13. juliEuropa-Kommissionens forslag - det fælles europæiske asylsystem
Europa-Kommissionen har forelagt en ny række forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem og et forslag om etablering af en fælles EU-ramme for genbosætning.
-
2016
4. majEuropa-Kommissionens forslag - det fælles europæiske asylsystem
Europa-Kommissionen har fremsat en række forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem.
Kommissionen har også fremsat et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af en henstilling om at fortsætte den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder.
Seneste gennemgang: 23. februar 2026