Passende mindstelønninger i EU

Seneste nyt

EU har indført nye EU-regler, der fremmer passende lovbestemte mindstelønninger i Europa og bidrager til at opnå bedre arbejds- og levevilkår for arbejdstagere i Europa.

Den endelige tekst til direktivet om passende mindstelønninger blev vedtaget af Rådet 4. oktober 2022.

Hvordan kan EU's regler om mindstelønninger være gavnlige?

I EU er der stor forskel i medlemsstaterne med hensyn til arbejdstagernes dækning gennem kollektive overenskomster og mindstelønningernes niveau. Det skyldes til dels de meget forskellige arbejdsmarkedsmodeller og de forskellige indkomstniveauer i medlemsstaterne.

Det nye direktiv om passende mindstelønninger har til formål at bidrage til at opnå anstændige arbejds- og levevilkår for arbejdstagere i Europa.

Rimelige arbejdsvilkår

Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. Det er beskrevet i princip 6 i den europæiske søjle for sociale rettigheder i kapitel 2, som omhandler retfærdige og rimelige arbejdsvilkår.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles proklamation fra EU-institutionernes ledere, som forpligter sig til at gennemføre 20 principper på det socialpolitiske område.

Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne

Arbejdstagerne – eller deres repræsentanter – har ret til at blive underrettet og hørt i god tid på områder, der er relevante for dem. Sådan lyder princip 8 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, også i kapitel 2.

Hvordan de nye EU-regler sikrer bedre og mere effektiv beskyttelse af mindstelønninger

Med direktivet indføres nye EU-regler om:

procedurer for fastsættelse og ajourføring af de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed
fremme af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse
effektiv adgang til mindstelønsbeskyttelse for de arbejdstagere, der har ret til en mindsteløn i henhold til national ret

Lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed

Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger vil skulle indføre en ramme for at fastsætte og ajourføre mindstelønningerne i henhold til et sæt klare kriterier.

Ajourføringer af den lovbestemte mindsteløn skal finde sted mindst hvert andet år (eller ikke senere end hvert fjerde år for de lande, der anvender en automatisk indekseringsmekanisme).

Direktivet fastsætter imidlertid ikke et specifikt mindstelønsniveau, som medlemsstaterne skal nå.

Fremme af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse

En styrkelse af de kollektive overenskomstforhandlinger er et middel til at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde og forbedre arbejdsvilkårene. Det er blevet bemærket, at lande med en høj kollektiv overenskomstdækning som regel har en mindre andel af lavtlønnede arbejdstagere og højere mindstelønninger end lande, der har en lav kollektiv overenskomstdækning.

Et af målene med direktivet er at øge antallet af arbejdstagere, der er omfattet af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse. For at nå dette mål bør landene fremme arbejdsmarkedets parters evne til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger.

Medlemsstater med en kollektiv overenskomstdækning på under 80 % bør udarbejde en handlingsplan for at fremme kollektive overenskomstforhandlinger. Handlingsplanen bør indeholde en klar tidsplan og særlige tiltag til gradvist at øge den kollektive overenskomstdækning.

Hvad er kollektive overenskomstforhandlinger?

Kollektive overenskomstforhandlinger er en proces, hvorved arbejdstagere gennem deres repræsentanter forhandler kontrakter med deres arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer med henblik på at fastsætte deres ansættelsesvilkår, hvilket omfatter:

løn og ydelser
arbejdstider og ferie
politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Effektiv adgang til mindstelønsbeskyttelse

Teksten fastsætter, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forbedre arbejdstagernes effektive adgang til mindstelønsbeskyttelse. Sådanne foranstaltninger omfatter:

kontroller, som foretages af arbejdstilsyn
let tilgængelige oplysninger om mindstelønsbeskyttelse
udvikling af de håndhævende myndigheders evne til at gribe ind over for arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne

Dataindsamling og -indberetning

Medlemsstaterne bør overvåge mindstelønningernes dækning og tilstrækkelighed. Desuden vil de blive bedt om hvert andet år at rapportere til Kommissionen om:

den kollektive overenskomstdækningsgrad
niveauet for lovbestemte mindstelønninger
den andel af arbejdstagere, der er omfattet af lovbestemte mindstelønninger

Medlemsstater, hvor mindstelønsbeskyttelsen udelukkende ydes gennem kollektive overenskomster, skal aflægge rapport om de laveste lønsatser, der er fastsat i de pågældende kollektive overenskomster, og om lønningerne til de arbejdstagere, der ikke er omfattet af dem. Kommissionen vil se på disse data og aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådets rolle

Europa-Kommissionen forelagde i oktober 2020 sit forslag til direktiv om passende mindstelønninger i EU for de to medlovgivere, Rådet og Europa-Parlamentet.

I Rådet blev sagen behandlet i Socialgruppen, der tager sig af alt lovgivningsarbejde inden for beskæftigelses- og socialpolitik.

Forslag til direktiv om passende mindstelønninger

Under det tyske formandskab orienterede formandskabet og Kommissionen om forslaget til direktiv om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union. Der var en kort drøftelse af direktivet på samlingen i Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) i december 2020.

Situationsrapport om direktivet om passende mindstelønninger

Det portugisiske formandskab orienterede ministrene om status for direktivet om passende mindstelønninger. Ministrene havde også lejlighed til at udveksle synspunkter om forbedringer af og kritiske elementer i forslaget.

Drøftelserne fokuserede på følgende punkter:

indsættelse af udtrykket "fremme" og erstatning af ordet "fastsættelse"
medlemsstaternes bekymring for, at direktivet vil skabe individuelle rettigheder for arbejdstagere
særlige regler for søfarende (omfattet af konventionen om søfarendes arbejdsforhold)
mindstelønsbeskyttelse gennem kollektive overenskomstforhandlinger over for beskyttelse af lovbestemte mindstelønninger

Disse drøftelser fastlagde en mulig vej frem for yderligere forhandlinger med henblik på at nå til enighed.

Rådet vedtager sin holdning (generel indstilling)

Det slovenske formandskabs arbejde byggede videre på de gode fremskridt, som dets partnere i trioen, Tyskland og Portugal, havde gjort, jf. situationsrapporten fra det portugisiske formandskab.

Det slovenske formandskab forelagde Socialgruppen fire på hinanden følgende kompromisforslag, som blev drøftet på seks hele mødedage i arbejdsgruppen og i mange bilaterale drøftelser på alle niveauer.

Drøftelserne fokuserede på følgende punkter:

sikring af medlemsstaternes kompetence til at fastsætte mindstelønninger
delegationernes betænkeligheder med hensyn til forskellige nationale arbejdsmarkedsmodeller og lønfastsættelsessystemer
forskellige tilgange til at opnå tilstrækkelighed
den vægt, der lægges på fremme af tilstrækkelighed og kollektive overenskomstforhandlinger
et ønske om at nå målet om ikke blot rimelige mindstelønninger, men også anstændige mindstelønninger
præference for, at medlemsstaterne frit kan vælge de vejledende referenceværdier
mulighed for, at der ikke er en forpligtelse til at rapportere hvert år, men hvert andet år
oplysninger til arbejdstagerne

Arbejdet fokuserede på at finde kompromisløsninger på betænkeligheder og finde en balance i teksten, samtidig med at medlemsstaternes støtte fastholdes, og teksten strømlines på passende vis.

På mødet i Coreper 24. november 2021 støttede et bredt flertal af delegationerne formandskabets arbejde.

På samlingen i Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) i december nåede Rådet frem til en generel indstilling til et EU-direktiv om passende mindstelønninger i EU. Ministrene understregede, at selv om teksten udgjorde en skrøbelig balance mellem medlemsstaternes holdninger, afspejlede den disse holdningers tyngdepunkt.

Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed om nyt EU-direktiv

I juni 2022 nåede Rådet til foreløbig enighed om direktivet om mindstelønninger, som fastsætter en proceduremæssig ramme for at fremme passende mindstelønninger i hele EU og navnlig for at:

fremme kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse
fremme passende lovbestemte mindstelønninger
forbedre effektiv adgang til mindstelønsbeskyttelse for alle arbejdstagere

Den enighed, der blev opnået, blev bekræftet af Coreper og efterfulgt af en formel afstemning i både Rådet og Europa-Parlamentet.

Mindstelønninger: Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed om nyt EU-direktiv (pressemeddelelse, 7. juni 2022)

Rådet vedtager den endelige tekst til direktivet

Rådet vedtog direktivet om passende mindstelønninger 4. oktober 2022.

Medlemsstaterne har 2 år til at gennemføre direktivet i national ret.

Rådet vedtager EU-direktiv om passende mindstelønninger (pressemeddelelse. 4. oktober 2022)

EU's sociale dimension

Direktivet om passende mindstelønninger er en del af EU's tilsagn om at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for mennesker i EU.

I maj 2021 blev EU's ledere enige om fortsat at udbygge gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i EU og på nationalt plan.

Arbejdet med EU-lovgivning om platformsarbejde eller kønsfordeling i bestyrelser er også en del af EU's engagement i et stærkere socialt Europa.

Sociale rettigheder i EU (baggrundsinformation)

Billede: Fremme af et stærkere socialt Europa.

Fremme af et stærkere socialt Europa (Infografik)