"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (retlige og indre anliggender), 9.-10. december 2021
Vigtigste resultater
Indre anliggender, 9. december
Hybride trusler og migrationsudfordringer
Ministrene drøftede hybridangreb og smugling af migranter. De fokuserede især på de nuværende værktøjers effektivitet med hensyn til at håndtere disse fænomener og på de værktøjer, der er nødvendige for at være bedre forberedt på fremtiden.
I de seneste måneder har vi været vidne til en anden dimension af migrationsudfordringen med det belarusiske regimes hybridangreb. Samtidig er der en række andre, men ikke mindre presserende, migrationsudfordringer ved vores ydre grænser. I dag havde vi en åben debat om mulige yderligere tiltag for at forbedre beskyttelsen af vores ydre grænser og forhindre tab af menneskeliv.
Aleš Hojs, Sloveniens indenrigsminister
Ministrene overvejede, hvilke yderligere foranstaltninger EU stadig kan træffe på området indre anliggender for at imødegå brugen af migration som en hybrid trussel og forhindre lignende forsøg i fremtiden. De drøftede, hvilke foranstaltninger der bør træffes som en prioritet for effektivt at forhindre sekundære bevægelser inden for EU og ødelægge smuglernes forretningsmodel. Ministrene tog hensyn til den indsats, der er gjort for at styrke den eksterne dimension af migration i de seneste måneder, og drøftede også, hvilke andre elementer der bør prioriteres på EU-plan.
Under frokosten drøftede ministrene bæredygtige løsninger med hensyn til migrations- og asylpagten.
Next Generation EU: infiltration gennem organiseret kriminalitet
Ministrene havde en debat om Next Generation EU's genopretningsmidler og om, hvordan man bedst forhindrer, at organiseret kriminalitet infiltrerer retlige strukturer og processer.
Vi kan ikke tillade en situation, hvor skatteydernes penge ender med at støtte den organiserede kriminalitets aktiviteter, eller hvor vores retlige strukturer og processer misbruges til at skabe lovlige facader for kriminelle aktiviteter. Ministrene fremhævede i dag, at det er vigtigt at have et godt billede af den trussel, vi står over for, og at der er behov for at handle i fællesskab for at imødegå den.
Aleš Hojs, Sloveniens indenrigsminister
Ministrene understregede, at det er vigtigt at anvende en række forskellige værktøjer og en koordineret EU-tilgang til at forebygge og bekæmpe, at organiseret kriminalitet infiltrerer retlige strukturer. De fremhævede også, at der er brug for, at medlemsstaterne udveksler oplysninger om sårbarheder i retlige strukturer ved at evaluere en række indikatorer. Der er også brug for et bedre efterretningsbillede fra medlemsstaternes og de relevante RIA-agenturers side.
Ministrene noterede sig også Kommissionens forelæggelse af de nye forslag om Prüm, retshåndhævelsessamarbejde og udveksling af oplysninger. Arbejdet med disse forslag vil fortsætte på teknisk plan i Rådet.
Kritiske enheders modstandsdygtighed
Ministrene noterede sig den enighed om en generel indstilling, ambassadørerne nåede frem til i går, og som forventes formelt vedtaget af Rådet 20. december.
Det er afgørende for vores samfunds sikkerhed og velstand, at vores kritiske infrastrukturer bliver mere modstandsdygtige. Ændringerne i vores sikkerhedslandskab, som f.eks. den nuværende covid-19-pandemi, hybride trusler eller ekstreme vejrforhold, viser, at vi skal gøre mere for i fællesskab at være forberedt på fremtidige udfordringer. Den aftale, ambassadørerne indgik i går, og som jeg forventer, at Rådet snart vedtager formelt, er et vigtigt skridt i denne retning.
Aleš Hojs, Sloveniens indenrigsminister
Udkastet til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed har til formål at sikre, at disse enheder er klar til at forebygge, modstå og rejse sig efter naturkatastrofer, terrorisme eller sundhedskriser som f.eks. covid-19. Udkastet til Rådets mandat omfatter enheder i 9 sektorer: energi, transport, bankvæsen, finansmarkedsinfrastruktur, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur og rummet.
I henhold til de nye regler bør kritiske enheder indberette afbrydelser til de nationale myndigheder, og EU-medlemsstaterne bør identificere kritiske enheder, foretage nationale risikovurderinger og have en strategi for at sikre disse enheders modstandsdygtighed.
Når Rådets generelle indstilling er formelt vedtaget, kan der indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet.
EU arbejder på nye regler for, hvordan kritiske infrastrukturer gøres mere robuste og mere modstandsdygtige, bl.a. over for chok.
Anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien
Rådet konkluderede i dag, at Kroatien har opfyldt de nødvendige betingelser for anvendelse af alle dele af Schengenreglerne. Denne kontrol af, at Kroatien har opfyldt de nødvendige betingelser for anvendelse af alle dele af Schengenreglerne, er en forudsætning for, at Rådet kan træffe en efterfølgende afgørelse, der giver mulighed for ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.
Ministrene vurderede fremskridtene med forslaget til Rådets forordning om en Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme. Drøftelserne vil nu fortsætte på teknisk plan i Rådet.
Forslaget skal gøre Schengenområdet mere fleksibelt i forbindelse med nuværende og fremtidige udfordringer ved at øge mekanismens strategiske fokus, afkorte og forenkle evaluerings- og overvågningsprocedurerne, styrke kontrollen med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af Schengenreglerne og optimere alle staters og EU-aktørers deltagelse.
Gennemførelse af interoperabilitet
Ministrene udvekslede synspunkter om gennemførelsen af interoperabilitet. På grundlag af eu-LISA's og Europa-Kommissionens vurdering nåede de til enighed om en revideret tidsplan med midten af juni 2022 for det opgraderede Schengeninformationssystem, udgangen af september 2022 for ind- og udrejsesystemet og maj 2023 for ETIAS og ECRIS-TCN.
Målet er fortsat at have interoperabilitetsarkitekturen på plads inden udgangen af 2023.
EU-dækkende IT-systemer til sikkerhed og migration (Infografik)
Samarbejde om terrorbekæmpelse
Ministrene blev orienteret om samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med terrorbekæmpelse, i nærværelse af Terrorbekæmpelsesgruppen (CTG).
Erfaringerne fra terrorangrebene i Europa har tydeligt vist behovet for samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og efterretningsaktører. I november 2016 blev ministrene enige om at undersøge mulighederne for samarbejde mellem CTG og Europol på områder af fælles interesse, idet medlemsstaternes enekompetence vedrørende national sikkerhed respekteres fuldt ud.
Formandskabet orienterede ministrene om den seneste udvikling i arbejdet med aktuelle lovgivningsforslag.
Det rapporterede også om resultatet af ministermødet mellem EU og Vestbalkan om retlige og indre anliggender og forberedelserne til og dagsordenen for det kommende ministermøde mellem EU og USA om retlige og indre anliggender.
Formandskabet rapporterede om resultatet af den virtuelle ministerkonference om forebyggelse og efterforskning af seksuelt misbrug af børn, der blev afholdt 11.-12. november.
Det kommende franske formandskab for Rådet forelagde sit arbejdsprogram og sine prioriteter for de næste 6 måneder.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministrene udvekslede synspunkter om erfaringerne fra covid-19-pandemien med hensyn til domstolenes funktion og med hensyn til judiciel kontrol og domstolsprøvelse af nødforanstaltninger. De overvejede mulighederne for at tackle eksisterende og fremtidige udfordringer som følge af de nuværende og potentielle fremtidige nødsituationer. Medlemsstaterne udvekslede bedste praksis for at afbøde covid-19-pandemiens indvirkning på retssystemerne. De fremhævede især, at det er vigtigt at fortsætte digitaliseringsarbejdet for at sikre adgang til retlig prøvelse for alle borgere med passende garantier og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
På trods af de vanskeligheder, som pandemien har skabt, har vores nationale systemer og forfatningsdomstole generelt vist modstandsdygtighed. Vi skal dog sikre, at vi er endnu bedre forberedt på den næste krise, når den opstår, uanset dens karakter. Et af de elementer, der blev fremhævet i dag, var, at det er vigtigt at digitalisere vores retssystemer, og vi vil fortsætte arbejdet på dette område i de kommende måneder til gavn for vores borgere.
Marjan Dikaučič, Sloveniens justitsminister
Bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser
Under frokosten drøftede ministrene, hvordan man bedre kan bekæmpe hadefuld tale og hadforbrydelser for at gøre Europa mere inklusivt og beskyttende. De fokuserede på de største udfordringer og mangler, som medlemsstaterne står over for i deres reaktion, på de mulige lettende faktorer til støtte for deres indsats, på bedste praksis vedrørende samarbejde med civilsamfundet og IT-virksomheder samt på bedste praksis vedrørende støtte til og beskyttelse af bestemte grupper af ofre.
Hadefuld tale og hadforbrydelser hører ikke hjemme i vores åbne demokratiske samfund. To vigtige områder, som vi fortsat skal arbejde på, er at sikre, at sociale medieplatforme fjerner hadefuld tale, og at vi håndhæver vores strafferetlige reaktion. Vi skal også sikre, at vi i tilstrækkelig grad støtter ofrene og tackler de underliggende grundlæggende årsager gennem bedre forskning og en fælles indsats med civilsamfundet og andre offentlige organer.
Marjan Dikaučič, Sloveniens justitsminister
Forordningen om elektronisk bevismateriale
Ministrene gjorde status over fremskridtet i de igangværende forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forordningen om elektronisk bevismateriale.
Udvekslingerne under det slovenske formandskab har fundet sted på teknisk plan og har fokuseret på underretningsordningen. Den største uenighed mellem lovgiverne med hensyn til underretningspligten vedrører den respektive rolle for de stater, der er involveret i procedurerne for sikrings- eller editionskendelser.
Formandskabet noterede sig, at Rådet har tilbudt at give Parlamentet væsentlige indrømmelser med henblik på at nå til enighed. Parlamentet har hidtil ikke fundet disse indrømmelser tilstrækkelige.
EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention
Ministrene blev orienteret om status for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). Formandskabet gjorde rede for de fremskridt, der er gjort i forhandlingerne i Europarådet, og forberedelserne i Rådets kompetente organer.
Tiltrædelsesforhandlingerne føres af en ad hoc-gruppe under Europarådet. I indeværende halvår fandt ad hoc-gruppens 10., 11. og 12. møde sted. Disse drøftelser havde fokus på EU's specifikke mekanismer i retsforhandlingerne for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og mellemstatslige klager, princippet om gensidig tillid mellem EU's medlemsstater og spørgsmål på FUSP-området. Sideløbende med dette arbejde fokuserede eksperterne også på udarbejdelsen af EU's interne regler, der er nødvendige for den fremtidige tiltrædelsesaftale.
Kommissionen og formandskabet orienterede ministrene om den seneste udvikling vedrørende oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO). Den europæiske chefanklager deltog i drøftelserne om dette punkt.
EPPO har allerede indledt mere end 400 efterforskninger vedrørende skader, der anslås til milliarder af euro, og den er allerede ved at træffe vigtige efterforskningsforanstaltninger. Den har foretaget ransagning og beslaglæggelse, og flere mistænkte er allerede blevet anholdt i sager, der føres af EPPO. EPPO's arbejde har allerede ført til den første domfældelse.
Formandskabet orienterede ministrene om den seneste udvikling i arbejdet med aktuelle lovgivningsforslag.
Kommissionen fremlagde sine seneste forslag om digitalisering af EU's retssystemer og sin første rapport om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder med en tematisk tilgang, der fokuserer på grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder. Kommissionen henviste også til fremtidige forslag på det retlige område, herunder på civil- og strafferetsområdet, for dette og næste år.
Formandskabet rapporterede om resultatet af ministermødet mellem EU og Vestbalkan om retlige og indre anliggender og forberedelserne til og dagsordenen for det kommende ministermøde mellem EU og USA om retlige og indre anliggender.
Det kommende franske formandskab for Rådet forelagde sit arbejdsprogram og sine prioriteter for de næste 6 måneder.
Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
I de seneste måneder har vi været vidne til en anden dimension af migrationsudfordringen med det belarusiske regimes hybridangreb. Samtidig er der en række andre, men ikke mindre presserende, migrationsudfordringer ved vores ydre grænser. I dag havde vi en åben debat om mulige yderligere tiltag for at forbedre beskyttelsen af vores ydre grænser og forhindre tab af menneskeliv.
På trods af de vanskeligheder, som pandemien har skabt, har vores nationale systemer og forfatningsdomstole generelt vist modstandsdygtighed. Vi skal dog sikre, at vi er endnu bedre forberedt på den næste krise, når den opstår, uanset dens karakter. Et af de elementer, der blev fremhævet i dag, var, at det er vigtigt at digitalisere vores retssystemer, og vi vil fortsætte arbejdet på dette område i de kommende måneder til gavn for vores borgere.