"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (retlige og indre anliggender), 8.-9. juni 2023
Vigtigste resultater
Indre anliggender, 8. juni
Asyl og migration
Rådet nåede til enighed om to centrale asyl- og migrationssager: forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring og forordningen om asylprocedurer. De to retsakter er hjørnesten i en ny europæisk migrations- og asylpolitik, som er retfærdig, effektiv og bæredygtig på lang sigt.
Migration er en fælles europæisk udfordring og et fælles europæisk ansvar. Vores aftale i dag er et stort skridt fremad mod en retfærdig og bæredygtig europæisk migrations- og asylpolitik.
Maria Malmer Stenergard, Sveriges migrationsminister
Forordningen om asylprocedurer fastsætter en fælles procedure i hele EU, som medlemsstaterne skal følge, når personer søger international beskyttelse. Forordningen omfatter en grænseprocedureregel, der gør det muligt hurtigt ved EU's ydre grænser at vurdere, om ansøgninger er grundløse eller uantagelige.
Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring bør erstatte den nuværende Dublinforordning. Formålet med forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring er at fastsætte regler for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Den indfører også en ny migrationsstyrings- og solidaritetsmekanisme, der vil sikre en mere jævn fordeling af migranter i hele EU.
EU's lovgivningsramme for migration og asyl og den eksterne dimension af migration er to sider af samme sag. Rådet noterede sig Kommissionens og formandskabets status for den eksterne dimension af migration, herunder spørgsmål som f.eks. globale migrationsstrømme og EU's samarbejde med eksterne partnere om styring af migrationspresset. Der blev lagt særlig vægt på handlingsplanen for den vestlige Middelhavsrute/Atlanterhavsruten og situationen i Tunesien, Egypten og Irak.
Schengenområdet
Schengenrådet udvekslede synspunkter om den generelle tilstand i Schengenområdet på grundlag af Kommissionens forelæggelse af sin Schengenstatusrapport 2023. Ministrene blev enige om, hvilke områder der bør have Schengenrådets særlige opmærksomhed med henblik på Schengenrådets næste cyklus 2023-2024:
at ophæve grænsekontrollen med Bulgarien og Rumænien
at gøre tilbagesendelsessystemerne mere effektive
at styrke retshåndhævelsessamarbejdet for at bekæmpe organiseret kriminalitet og narkotikahandel
at styrke arbejdet om migration og grænseforvaltning
Schengenrådet drøftede også tilsynet med visumfrie ordninger. Ministrene opfordrede til en mere strategisk anvendelse af EU's visumpolitik. De glædede sig generelt over Kommissionens plan om at fremsætte et lovgivningsforslag – i andet halvår af i år – med henblik på at gøre mekanismen til suspension af visumfritagelsen mere effektiv. Dette bør give EU et bedre redskab til at imødegå tilfælde af misbrug af visumfrie ordninger og til kraftigt at reducere den irregulære migration til EU, som skyldes, at nabolande med visumfrie ordninger ikke har tilpasset deres visumpolitik.
eu-LISA, som er EU's agentur med ansvar for den operationelle forvaltning af IT-systemer inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed, orienterede ministrene om gennemførelsen af interoperabilitet mellem EU-informationssystemer. De bruges af medlemsstaterne til at bekæmpe kriminalitet, kontrollere grænserne og styre migrationsstrømme. Agenturet orienterede bl.a. om status for disse systemers gennemførelse. En revideret tidsplan for, hvornår systemerne teknisk er parate, ventes forelagt på RIA-Rådets samling i oktober.
Også vedrørende Schengendelen af samlingen orienterede Rumænien om et ministerforum for Schengenmedlemsstater, der fandt sted 9. maj 2023. Rumænien og Bulgarien orienterede delegationerne om pilotprojekter inden for asyl, tilbagesendelse og grænseforvaltning. Endelig orienterede formandskabet om de aktuelle lovgivningsforslag i Schengenområdet.
Den indre sikkerhed/retshåndhævelse
Formandskabet og Kommissionen orienterede ministrene om nedsættelsen af en ekspertgruppe på højt niveau vedrørende adgang til data med henblik på effektiv retshåndhævelse. Formålet med ekspertgruppen er at fastlægge en vision for, hvordan nuværende og forventede udfordringer på retshåndhævelsesområdet kan håndteres på baggrund af den teknologiske udvikling – f.eks. brugen af elektronisk kommunikation med end-to-end-kryptering eller kunstig intelligens – og at foreslå anbefalinger til udformningen af EU's politikker og lovgivning.
Digitale tjenester misbruges i stigende grad af kriminelle til at begå kriminalitet. Vi er nødt til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har de nødvendige redskaber til at bekæmpe kriminalitet, og i den henseende er adgang til data af afgørende betydning. Jeg er overbevist om, at ekspertgruppen på højt niveau vil yde et markant bidrag til en mere effektiv retshåndhævelse.
Gunnar Strömmer, Sveriges justitsminister
Fra store oversvømmelser til naturbrande og covid-19 står Europa over for et stigende antal komplekse, langvarige kriser. På grund af den russiske angrebskrig mod Ukraine er der også en øget risiko for kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN-) hændelser. I denne sammenhæng godkendte ministrene konklusioner om styrkelse af hele samfundets modstandsdygtighed i forbindelse med civilbeskyttelse, herunder "CBRN-beredskabet". Rådet er enigt om, at civilbeskyttelse spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke EU's modstandsdygtighed og mindske risikoen for CBRN-hændelser.
Under frokosten blev der drøftet terrorbekæmpelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine for EU's indre sikkerhed og midlertidige beskyttelse af mennesker på flugt fra krigen stod også på dagsordenen.
Formandskabet orienterede også om status for andre lovgivningsforslag – fra lovgivningsforslag på området asyl, migration, grænser og visum til regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Under "Eventuelt" forelagde Slovenien konklusionerne fra ministermødet i Brdoprocessen, der fandt sted 3.-4. april 2023 i Portorož, Slovenien. Ministermødet var afsat til drøftelserne om de aktuelle udfordringer inden for indre sikkerhed og migration med fokus på et tættere samarbejde om bekæmpelse af migrantsmugling. Formandskabet orienterede om ministermødet mellem EU og USA om retlige og indre anliggender, der finder sted 20.-21. juni 2023 i Stockholm. Den spanske delegation, dvs. det kommende formandskab, fremlagde sit arbejdsprogram.
Konkurrencesamarbejdsaftale mellem EU og UK
Rådet vedtog uden debat en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med UK om samarbejde og udveksling af oplysninger på konkurrenceområdet.
Aftalen vil supplere handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK, der trådte i kraft 1. maj 2021, og omfatte samarbejde med UK's konkurrencemyndigheder om spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU's konkurrenceret.
Rådet vedtog fem generelle indstillinger – fælles holdninger til udkast til EU-lovgivning, som er en forudsætning for at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet – med henblik på at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, beskytte den offentlige debat, bekæmpe vold mod kvinder og gøre det strafbart at overtræde EU's sanktioner.
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet er en topprioritet for det svenske formandskab. De vigtige beslutninger, der er taget i dag, vil forbedre de retshåndhævende myndigheders evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet, idet de grundlæggende menneskerettigheder respekteres. Dette vil styrke friheden og sikkerheden for alle borgere i EU's medlemsstater.
Gunnar Strömmer, Sveriges justitsminister
EU skærper reglerne om inddrivelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Blandt andre ajourføringer vil medlemsstaterne være forpligtede til at muliggøre konfiskation af formuegoder, hvis herkomst der ikke kan redegøres for, på visse betingelser. Rådet blev enigt om en generel indstilling til dette udkast til lovgivning.
Rådet nåede frem til en generel indstilling til et lovgivningsforslag om strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP-sager). Målet er at forhindre grundløse eller urimelige retssager mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere og fastsætte regler med forholdsregler mod sådanne sager. Med den foreslåede EU-lovgivning vil personer, der står over for SLAPP-sager, nyde godt af en række retssikkerhedsgarantier og beskyttelsesforanstaltninger.
Rådet fastlagde sin holdning med henblik på ajourføring af EU's direktiv om bekæmpelse af menneskehandel. Bl.a. vil tvangsægteskaber og ulovlig adoption udtrykkeligt figurere som former for udnyttelse, der er omfattet af direktivet. EU-landene skal også sikre, at personer, der bevidst bruger tjenester fra ofre for menneskehandel, kan blive pålagt sanktioner.
Vold mod kvinder
Rådet nåede til enighed om et lovgivningsforslag om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det har bl.a. til hensigt at gøre en række adfærdsformer strafbare i hele EU såsom kvindelig kønslemlæstelse, cyberstalking eller cyberchikane. Forslaget omhandler også anmeldelse af vold mod kvinder samt støtteforanstaltninger og bistand til ofre, herunder kompensation og dataindsamling.
I EU har hver tredje kvinde været udsat for fysisk eller seksuel vold, hovedsagelig begået af partnere (data fra 2014). Det skønnedes, at hver anden kvinde alene i 2020 har været udsat for kønsbestemt cybervold. Dette forslag vil derfor være et betydeligt fremskridt i bekæmpelsen af kønsbestemt vold.
Rådet arbejder på ny lovgivning, der skal sikre, at det er strafbart at overtræde restriktive foranstaltninger. Den vil fastsætte minimumsstraffe for omgåelse og overtrædelse af EU's sanktioner. Rådet nåede frem til en generel indstilling til dette lovgivningsforslag.
Ud over disse fem generelle indstillinger orienterede formandskabet også ministrene om andre lovgivningsforslag, der er under behandling på det retlige område, om de igangværende drøftelser med Parlamentet om miljøbeskyttelse og digitalisering af retsvæsenet og om et forslag om overførsel af retsforfølgning i straffesager (fra én medlemsstat til en anden).
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministeren drøftede desuden spørgsmålet om efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU's restriktive foranstaltninger i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Ministrene redegjorde for de foranstaltninger, som deres nationale myndigheder har truffet i denne henseende, og drøftede mulig bedste praksis og de største udfordringer. Drøftelsen viste, at disse efterforskninger og retsforfølgninger er vanskelige, men også at mange udfordringer er fælles for alle medlemsstaterne. Mange delegationer bekræftede merværdien af fortsat udveksling af oplysninger og bedste praksis og af, at Eurojust og Europol fortsætter med at støtte de nationale myndigheder. I sine konklusioner af 23. marts 2023 opfordrede Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen til at forstærke alle nødvendige håndhævelsesinstrumenter og til sammen med medlemsstaterne at udvikle en fuldt koordineret tilgang med henblik herpå.
De retlige aspekter af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet – og den balance, der skal findes mellem behovet for effektive efterforskningstiltag og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder – blev drøftet under frokosten.
Ministrene blev orienteret om status for den seneste udvikling vedrørende Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), der påbegyndte sin virksomhed i juni 2021. I 2022 indledte EPPO 865 efterforskninger, der hidtil har ført til 1 117 aktive efterforskninger med anslåede skader for 14,1 mia. €.
Formandskabet redegjorde også for de fremskridt, der er gjort hen imod EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, og drøftede, hvad der stadig skal gøres for at nå dette mål.
Formandskabet udsendte konklusioner om LGBTI-personers sikkerhed i Den Europæiske Union.
Eventuelt
Det svenske formandskab orienterede ministrene om ministermødet mellem EU og USA om retlige og indre anliggender, der finder sted 20.-21. juni 2023 i Stockholm. Letland orienterede delegationerne om en konference for Europarådets justitsministre, der finder sted 11. september 2023 i Riga.
For så vidt angår videregivelse af personoplysninger til tredjelande orienterede Kommissionen om revisionen af afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for Japan og det igangværende arbejde med databeskyttelsesrammen mellem EU og USA og om resultattavlen for retlige anliggender 2023.
Den slovenske minister orienterede delegationerne om forhandlingerne om og vedtagelsen af en ny konvention om internationalt samarbejde om efterforskning og retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser.
Det kommende spanske formandskab orienterede til sidst om sit arbejdsprogram.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Migration er en fælles europæisk udfordring og et fælles europæisk ansvar. Vores aftale i dag er et stort skridt fremad mod en retfærdig og bæredygtig europæisk migrations- og asylpolitik.
Digitale tjenester misbruges i stigende grad af kriminelle til at begå kriminalitet. Vi er nødt til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har de nødvendige redskaber til at bekæmpe kriminalitet, og i den henseende er adgang til data af afgørende betydning. Jeg er overbevist om, at ekspertgruppen på højt niveau vil yde et markant bidrag til en mere effektiv retshåndhævelse.
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet er en topprioritet for det svenske formandskab. De vigtige beslutninger, der er taget i dag, vil forbedre de retshåndhævende myndigheders evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet, idet de grundlæggende menneskerettigheder respekteres. Dette vil styrke friheden og sikkerheden for alle borgere i EU's medlemsstater.