Tidslinje – EU's migrations- og asylpolitik

Følgende tidslinje giver et overblik over den vigtigste udvikling i Rådets og Det Europæiske Råds arbejde med at opbygge en EU-respons på migrationspresset.

Rådet har vedtaget en række retsakter med sigte på at reformere EU's retlige ramme for migrationsstyring og asylforvaltning.

Dette fastsætter et sæt regler, der vil bidrage til at:

• håndtere ankomster på en velordnet måde
• skabe effektive og ensartede procedurer
• sikre en retfærdig byrdefordeling mellem medlemsstaterne

• Rådet vedtager EU's pagt om migration og asyl (pressemeddelelse, 14. maj 2024)

Rådet vedtager den kombinerede tilladelse, der skal fastlægge:

• én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret arbejds- og opholdstilladelse
• en garanti for et fælles sæt rettigheder for berettigede tredjelandsstatsborgere baseret på ligebehandling i forhold til statsborgerne i den medlemsstat, der udsteder den kombinerede tilladelse
• hurtigere behandling af en ansøgning
• muligheden for, at indehavere af en kombineret tilladelse kan skifte arbejdsgiver
• klare instrukser, hvis indehaveren af en kombineret tilladelse bliver arbejdsløs

• Lovlig migration: Rådet giver grønt lys til en kombineret arbejds- og opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere (pressemeddelelse, 12. april 2024)

EU-medlemsstaternes repræsentanter (Coreper) godkendte den foreløbige aftale, der blev indgået mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentet 20. december 2023 om fem centrale retsakter (der udgør pagten om asyl og migration), som skal reformere EU's asyl- og migrationssystem.

De Faste Repræsentanters Komité godkendte også tre retsakter om asyl- og migration, som Rådet og Parlamentet allerede nåede til enighed om i 2022. Disse tre retsakter omfatter:

• en revision af direktivet om modtagelsesforhold
• en ajourføring af kvalifikationsforordningen
• en forordning om fastlæggelse af en EU-genbosætningsramme

• Asyl- og migrationsreform: EU-medlemsstaternes repræsentanter giver grønt lys til aftale med Europa-Parlamentet (pressemeddelelse, 8. februar 2024)

De fem EU-forordninger, som det spanske formandskab og Parlamentet er blevet enige om, berører alle faser af asylforvaltning og migrationsstyring, lige fra:

• screening af irregulære migranter, når de ankommer til EU
• optagelse af biometriske oplysninger
• procedurer for indgivelse og behandling af asylansøgninger
• reglerne for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
• samarbejde og solidaritet mellem medlemsstaterne, og til hvordan krisesituationer skal håndteres, bl.a. eksempler på instrumentalisering af migranter

• Rådet og Europa-Parlamentet når et gennembrud i reformen af EU's asyl- og migrationssystem

EU-medlemsstaternes repræsentanter nåede til enighed om den sidste komponent i en fælles europæisk asyl- og migrationspolitik.

Medlemsstaterne beseglede deres forhandlingsmandat til en forordning om krisesituationer, herunder instrumentalisering af migration, og force majeure på migrations- og asylområdet. Denne position vil danne grundlag for forhandlingerne mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentet.

• Migrationspolitik: Rådet enigt om mandat til EU-lovgivning om håndtering af krisesituationer (pressemeddelelse, 4. oktober 2023)

Formandskabet forelagde ministrene en situationsrapport om alle lovgivningssager vedrørende pagten om asyl og migration.

Rådet og Europa-Parlamentet er i øjeblikket i gang med såkaldte trepartsforhandlinger om fem lovgivningssager. Samlet vil de reformere det fælles europæiske asylsystem og resultere i en fælles EU-ramme for alle aspekter af asylforvaltning og migrationsstyring. Begge institutioner ønsker at afslutte forhandlingerne og vedtage de forskellige lovgivningsforslag formelt inden udgangen af denne valgperiode.

Ministrene blev også orienteret om status for den eksterne dimension af migration. Det drejer sig om EU-politikker, der skal imødegå de migrationsudfordringer, som EU deler med andre kontinenter og lande. Kommissionen orienterede om de fremskridt, der er gjort i samarbejdet med partnertredjelande.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 4.-5. december 2023

Formanden bemærkede, at Det Europæiske Råd udtrykker dyb sorg over de forfærdelige tab af menneskeliv som følge af den nylige tragedie i Middelhavet.

Migrationssituationen ved EU's ydre grænser og inden for EU blev gennemgået på omfattende vis, og det arbejde, der hidtil er gjort inden for rammerne af en europæisk reaktion, blev bemærket.

Rådets formandskab og Kommissionen orienterede Det Europæiske Råd om de stabile fremskridt med gennemførelsen af dets konklusioner af 9. februar 2023 med fokus på de eksterne aspekter af migration og de dermed forbundne finansieringsmekanismer.

Det Europæiske Råd vil følge dette arbejde løbende.

• Det Europæiske Råd, 29.-30. juni 2023
• Konklusioner fra Det Europæiske Råds formand om den eksterne dimension af migration

Rådet er nået til enighed om to centrale asyl- og migrationsforordninger:

Forordningen om asylprocedurer

Forordningen om asylprocedurer fastsætter en fælles procedure i hele EU, som medlemsstaterne skal følge, når personer søger international beskyttelse.

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring

Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring bør, når den er vedtaget, erstatte den nuværende Dublinforordning. Dublinforordningen fastsætter regler for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. Forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring vil strømline disse regler og gøre fristerne kortere.

For at skabe balance i det nuværende system, hvor nogle få medlemsstater er ansvarlige for langt de fleste asylansøgninger, foreslås der en ny solidaritetsmekanisme, der er enkel, forudsigelig og brugbar. De nye regler kombinerer obligatorisk solidaritet med fleksibilitet for medlemsstaterne med hensyn til valg af individuelle bidrag.

• Migrationspolitik: Rådet når til enighed om centrale asyl- og migrationsforordninger (pressemeddelelse, 8. juni 2023)

The Council has agreed its position on an update of an EU law that deals with legal migration to the EU labour market. The updated rules streamline the application procedure and make it more effective.

Thanks to this international recruitment of talent should get a boost, more rights for third-country workers and their equal treatment compared to EU workers should reduce labour exploitation.

• Legal migration: Council settles on negotiating position for review of Single Permit Directive (press release, 8 June 2023)

Rådets formandskab og Kommissionen orienterede Det Europæiske Råd om fremskridtene med gennemførelsen af dets konklusioner fra februar om migration.

Lederne opfordrede til hurtig gennemførelse af konklusionerne og vil se på sagen igen i juni.

• Det Europæiske Råd, 23. marts 2023

EU's stats- og regeringschefer talte om migration på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles. De vurderede gennemførelsen af deres tidligere konklusioner om en samlet tilgang til migration i overensstemmelse med EU's principper og værdier og grundlæggende rettigheder med fokus på:

• øgede foranstaltninger udadtil
• tilbagesendelser og tilbagetagelse
• kontrol af EU's ydre grænser
• bekæmpelse af instrumentalisering og menneskehandel og -smugling
• data om migrationsstrømme
• pagt om migration og asyl

• Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (vigtigste resultater, 9. februar 2023)

Rådet godkendte forhandlingsmandater vedrørende 2 asyl- og migrationsretsakter på grundlag af de forslag, som Kommissionen har forelagt inden for rammerne af pagten om migration og asyl:

• Eurodacforordningen, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne til bedre at overvåge passage af asylansøgere og personer, der opholder sig ulovligt i EU
• screeningforordningen, der bidrager til at styrke personkontrollen ved de ydre grænser

Desuden bekræftede 21 medlemsstater eller associerede stater vedtagelsen af en erklæring om solidaritet, der omfatter en frivillig mekanisme vedrørende solidaritetsbidrag i form af omfordelinger eller andre former for bidrag, navnlig finansielle bidrag.

• Rådet godkender forhandlingsmandater vedrørende Eurodacforordningen og screeningforordningen, og 21 stater vedtager en erklæring om solidaritet (pressemeddelelse, 22. juni 2022)
• IT-systemer til bekæmpelse af kriminalitet og sikring af EU's grænser (baggrundsinformation)

Rådet vedtog en forordning om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE), der vil muliggøre hurtig frigørelse og omfordeling af samhørighedspolitiske midler. Dette vil sikre, at de medlemsstater, der modtager flygtninge, har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde de voksende behov for boliger, uddannelse og sundhedspleje.

Desuden vil medlemsstaterne kunne bruge genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), som er et af de største offentlige EU-investeringsprogrammer efter pandemien.

Rådet vedtog også et forslag, der skal:

• frigøre op til 420 mio. € i resterende midler fra fondene på området indre anliggender for 2014-2020
• gøre det muligt for medlemsstater og andre offentlige eller private donorer at yde supplerende bidrag fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2021-2027

Dette vil give ekstra ressourcer til modtagelse af personer, der flygter fra krigen i Ukraine.

• Ukraine: 17 mia. € i EU-midler for at hjælpe flygtninge (pressemeddelelse, 4. april 2022)

EU besluttede at indføre ordningen for midlertidig beskyttelse. Målet er at lette presset på de nationale asylsystemer og give fordrevne personer mulighed for at få harmoniserede rettigheder i hele EU. Disse rettigheder omfatter:

• ophold
• adgang til arbejdsmarkedet og bolig
• lægehjælp
• adgang til uddannelse for børn

Midlertidig beskyttelse er en krisemekanisme, der kan anvendes i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer, og som har til formål at yde umiddelbar og kollektiv beskyttelse til fordrevne personer, der ikke er i stand til at vende tilbage til deres hjemland.

• Ukraine: Rådet indfører midlertidig beskyttelse af personer, der flygter fra krigen (pressemeddelelse, 4. marts 2022)

Fra 19. januar 2022 erstattes Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) af Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA).

Det nye agentur er ansvarligt for at forbedre det fælles europæiske asylsystems funktion ved at yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne og forbedre konsekvensen i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse.

• Asylagenturet (websted)

Rådet vedtog en forordning om oprettelse af EU-Asylagenturet. Denne forordning har til formål at forbedre anvendelsen af asylpolitikken i EU ved at omdanne det nuværende europæiske asylstøttekontor (EASO) til et fuldgyldigt agentur.

Agenturet vil få ansvaret for at forbedre den måde, som det fælles europæiske asylsystem fungerer på, ved at

• yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne
• bidrage til større konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse

• Migrations- og asylpagten: Rådet vedtager forordningen om EU's Asylagentur (pressemeddelelse, 9. december 2021)

EU's ledere opfordrede Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gøre de otte handlingsplaner for prioriterede oprindelses- og transitlande operationelle og gennemføre dem hurtigst muligt.

Det Europæiske Råd gjorde det klart, at det ikke vil acceptere forsøg fra tredjelandes side på at instrumentalisere migranter til politiske formål. Det gentog, at det er fast besluttet på at sikre effektiv kontrol af EU's ydre grænser, og påpegede behovet for at sikre effektive tilbagesendelser og fuld gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler.

EU's stats- og regeringschefer anførte, at EU fortsat vil bekæmpe det igangværende hybride angreb iværksat af det belarusiske regime, herunder ved omgående at vedtage yderligere restriktive foranstaltninger over for personer og retlige enheder.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 21.-22. oktober 2021
• EU's forbindelser med Belarus

Rådet har vedtaget direktivet om det blå kort. De nye regler, som erstatter de nuværende, harmoniserer indrejse- og opholdsbetingelserne for højt kvalificerede arbejdstagere fra ikke-EU-lande yderligere og gør det blå EU-kort mere attraktivt.

Den nye ordning skal tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere, navnlig i sektorer, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Dette EU-dækkende indrejsesystem:

• fastsætter kriterier, som er mere inklusive
• forenkler procedurerne
• letter mobiliteten inden for EU
• gør familiesammenføring nemmere
• giver en meget høj grad af adgang til arbejdsmarkedet

• Lovlig migration: Rådet vedtager direktiv om det blå kort for at tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere (pressemeddelelse, 7.oktober 2021)

Indenrigsministrene drøftede udviklingen i Afghanistan, mere specifikt vedrørende de potentielle følgevirkninger for områderne international beskyttelse, migration og sikkerhed, og vedtog en erklæring herom.

De understregede behovet for at fortsætte koordineringen med internationale partnere om stabiliseringen af regionen og sikre, at humanitær bistand når ud til sårbare personer. De påpegede også, at det er nødvendigt at fortsætte samarbejdet for at forebygge ulovlig migration fra regionen og for effektivt at beskytte EU's ydre grænser og forhindre ulovlig indrejse.

• Erklæring om situationen i Afghanistan (31. august 2021)

Rådets formandskab og repræsentanter for Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om en forordning om EU's Asylagentur.

Den foreslåede forordning har til formål at forbedre anvendelsen af asylpolitikken i EU ved at omdanne det nuværende europæiske asylstøttekontor (EASO) til et fuldgyldigt agentur. Agenturet vil få ansvaret for at forbedre den måde, som det fælles europæiske asylsystem fungerer på, ved at

• yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne
• bidrage til større konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse

• EU's Asylagentur: Rådets formandskab og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed (pressemeddelelse, 29. juni 2021)

EU's ledere blev enige om at intensivere gensidigt fordelagtige partnerskaber og samarbejdet med oprindelses- og transitlande for at forhindre tab af menneskeliv og mindske presset på de europæiske grænser som led i EU's optræden udadtil.

Denne fælles tilgang bør omfatte alle migrationsruter og vil:

• være pragmatisk, fleksibel og skræddersyet
• som Team Europe gøre brug af alle tilgængelige instrumenter og incitamenter
• foregå i tæt samarbejde med FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM)

EU's stats- og regeringschefer opfordrede Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant til i samarbejde med medlemsstaterne:

• omgående at styrke konkrete tiltag henvendt til prioriterede oprindelses- og transitlande
• at forelægge handlingsplaner for prioriterede oprindelses- og transitlande i efteråret 2021

Det Europæiske Råd fordømte og afviste ethvert forsøg fra tredjelandes side på at instrumentalisere migranter til politiske formål.

• Det Europæiske Råd, 24.-25. juni 2021 (vigtigste resultater).

Formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om et udkast til direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for højt kvalificerede udlændinge, der kommer til EU for at bo og arbejde her.

Direktivet om det blå kort har til formål at tiltrække og fastholde højt kvalificerede arbejdstagere, navnlig i sektorer, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft med bestemte kompetencer. De nye regler skal:

• fastsætte mere rummelige indrejsekriterier
• forenkle procedurerne
• øge mobiliteten inden for EU
• gøre familiesammenføring nemmere
• give en høj grad af adgang til arbejdsmarkedet

• Lovlig migration: Formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed om en ordning, der skal tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere (pressemeddelelse, 18. maj 2021)

Efter Europa-Parlamentets godkendelse 16. december 2020 vedtog Rådet forordningen om fastlæggelse af EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Forordningen fastlægger et langsigtet budget på 1 074, 3 mia. € for EU-27.

Udgifterne til migration og grænseforvaltning vil beløbe sig til 22,7 mia. € over de næste syv år. Støtten til migrations- og grænseforvaltning er blevet styrket betydeligt, bl.a. for at finansiere op mod 10 000 grænsevagter, som skal stå til rådighed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning senest i 2027.

• Langsigtet EU-budget for 2021-2027 (baggrundsinformation)

23. september 2020 fremlagde Europa-Kommissionen en ny pagt om migration og asyl og 5 nye lovgivningsforslag om reform af EU's asylregler.

EU's ministre drøftede pagtens vigtigste elementer, bl.a. den eksterne dimension, den foreslåede fase før indrejse, solidaritetsmekanismen, forvaltningen af intern migration og asyl, forskellige måder at forbedre tilbagesendelse på, agenturernes rolle, lovlige migrationsveje til Europa og integration.

• Videokonference mellem indenrigsministrene (14. december 2020)

Indenrigsministrene blev orienteret om den seneste udvikling ved EU's ydre grænser med Tyrkiet af de medlemsstater, der er mest direkte berørt, samt af Kommissionen og de relevante EU-agenturer. Ministrene vurderede også, hvordan de foranstaltninger, der er nævnt i indenrigsministrenes erklæring af 4. marts, er ved at blive gennemført, inkl. indsættelse af Frontex' hurtige grænseintervention og yderligere teknisk bistand.

Formand Charles Michel og formand Ursula von der Leyen mødtes med præsident Recep Tayyip Erdoğan i Bruxelles. Lederne drøftede de bilaterale forbindelser, gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet om migration, sikkerhed og stabilitet i regionen og krisen i Syrien.

Dagens møde med præsident Erdoğan er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Både Tyrkiet og EU skal arbejde på fuld gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet om migration for at nedtrappe situationen. Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd

• Bemærkninger fra Charles Michel efter mødet med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, 9. marts 2020

Rådet anerkender den øgede migrationsbyrde og de risici, Tyrkiet står over for på sit område, og den betydelige indsats, det har gjort for at huse 3,7 mio. migranter og flygtninge. Ministrene gentager også EU's fulde solidaritet med Grækenland, som står over for en hidtil uset situation, og med Bulgarien, Cypern og andre medlemslande med hensyn til deres indsats for at forvalte EU's ydre grænser

• Erklæring fra Rådet (udenrigsanliggender), (pressemeddelelse, 6. marts 2020)

Indenrigsministrene drøftede situationen ved EU's ydre grænser og udtrykker deres solidaritet med Grækenland, Bulgarien, Cypern og andre medlemslande, der eventuelt er berørt på lignende vis, med hensyn til deres indsats for at forvalte EU's ydre grænser. De bekræftede også deres tilsagn om at øge deres støtte til områder under pres, bl.a. gennem indsættelse af Frontex' hurtige grænseintervention og yderligere teknisk bistand.

• Erklæring om situationen ved EU's ydre grænser, 4. marts 2020

EU's indenrigsministre drøftede fremtiden for EU's migrations- og asylpolitik på grundlag af en rapport udarbejdet af det finske formandskab. Under drøftelsen udtrykte ministrene tilfredshed med, at Kommissionen agter at forelægge en ny pagt om migration og asyl. De bekræftede, at der er behov for en samlet tilgang til migration på tværs af ministerier og myndigheder og en tilgang, hvor ruten ses som en helhed.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 2.-3. december 2019

Rådet vedtog en revideret forordning om Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Agenturet styrkes med hensyn til personale og teknisk udstyr. Det får også et bredere mandat til at støtte EU-landenes aktiviteter, særligt vedrørende grænsekontrol, tilbagesendelse og samarbejde med ikke-EU-lande.

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Rådet vedtager revideret forordning (pressemeddelelse, 8.11.2019)

Indenrigsministrene drøftede status for migration. De gennemgår migrationssituationen i EU på alle ruter med særligt fokus på stigningen i antallet af ankomster til det østlige Middelhav. De gjorde også status over den nylige erklæring fra Frankrig, Tyskland, Italien og Malta om midlertidige ordninger for ilandsætning.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 7.-8.10.2019

Rådet forlængede mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA indtil 31. marts 2020.

Deployeringen af operationens flådeaktiver forbliver midlertidigt suspenderet, da EU's medlemsstater fortsat arbejder i de relevante fora på en løsning vedrørende ilandsætning som en del af opfølgningen på Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2018.

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA: mandat forlænget indtil 30. september 2019 (pressemeddelelse, 29.3.2019)

EU's ledere opfordrede til en yderligere udvikling af en fuldt fungerende omfattende migrationspolitik på EU's strategiske dagsorden for 2019-2024.

"Vi vil fortsætte og uddybe vores samarbejde med oprindelses- og transitlande for at bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel og for at sikre effektive tilbagesendelser. For så vidt angår den interne dimension har vi behov for enighed om en effektiv migrations- og asylpolitik. Der skal opnås konsensus om Dublinforordningen med henblik på en reform heraf baseret på en balance mellem ansvar og solidaritet og under hensyntagen til de personer, der sættes i land efter eftersøgnings- og redningsoperationer." Strategisk dagsorden for 2019-2024

• En ny strategisk dagsorden 2019-2024

Rådet vedtog en forordning, der skal få det europæiske netværk af indvandringsforbindelsesofficerer til at fungere bedre. De nye regler skal øge samarbejdet og koordineringen mellem de forbindelsesofficerer, som EU-landene eller EU udsender til ikke-EU-lande for at håndtere indvandringsspørgsmål.

• Indvandringsforbindelsesofficerer: Rådet vedtager nye regler for at forbedre koordineringen (pressemeddelelse, 14.6.2019)

Rådet nåede til enighed om en delvis forhandlingsposition vedrørende det reviderede tilbagesendelsesdirektiv. Målet med de nye regler er at øge den effektive tilbagesendelsesrate for irregulære migranter. Denne position omfatter alle aspekter af den foreslåede revision, bortset fra bestemmelserne om grænseproceduren ved tilbagesendelser.

• Migrationspolitik: Rådet enigt om en delvis forhandlingsposition vedrørende tilbagesendelsesdirektivet (pressemeddelelse 7.6.2019)

EU øger omfanget af sin støtte til foranstaltninger på områderne migration, grænseforvaltning og sikkerhed for at hjælpe med at tackle de voksende udfordringer. Rådet nåede frem til en delvis generel indstilling til tre sektorspecifikke forslag om indre anliggender i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027.

• Migrationspolitik: Rådet enigt om en delvis forhandlingsposition vedrørende tilbagesendelsesdirektivet (pressemeddelelse, 7.6.2019)

Rådet vedtog ændringer af forordningen om visumkodeksen, hvilket vil stille flere værktøjer til rådighed for at tackle udfordringerne ved ulovlig migration.

• Visumpolitik: EU ajourfører regler for at lette lovlig rejseaktivitet og bekæmpe ulovlig migration (pressemeddelelse, 6.6.2019)

EU-ambassadørerne bekræftede på Rådets vegne den uformelle aftale mellem Europa-Parlamentet og det rumænske formandskab for Rådet om en forordning om den europæiske grænse- og kystvagt. De nye regler skal nu vedtages formelt af Europa-Parlamentet og Rådet.

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Rådet bekræfter enighed om et stærkere mandat (pressemeddelelse, 1.4.2019)

Rådet forlængede mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA indtil 30. september 2019.

Den øverstbefalende for operationen er blevet pålagt midlertidigt at suspendere deployeringen af operationens flådeaktiver under denne forlængelse af operationelle årsager. EU-landene vil fortsat arbejde i de relevante fora på en løsning vedrørende ilandsætning som en del af opfølgningen på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2018.

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA: mandat forlænget indtil 30. september 2019 (pressemeddelelse, 29.3.2019)

EU-ambassadørerne blev enige om Rådets forhandlingsposition til en forordning om den europæiske grænse- og kystvagt. På grundlag af dette mandat vil det rumænske formandskab for Rådet indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) bliver styrket med hensyn til personale og teknisk udstyr. Det får også et bredere mandat til at støtte EU-landenes aktiviteter vedrørende grænsebeskyttelse, tilbagesendelse og samarbejde med ikke-EU-lande.

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Rådet når til enighed om sin forhandlingsposition (pressemeddelelse, 20.2.2019)

EU-ambassadørerne bekræftede på vegne af Rådet den uformelle aftale mellem Europa-Parlamentet og det rumænske formandskab for Rådet om forslaget om ændring af visumkodeksen.

De nye regler vil forbedre betingelserne for lovligt rejsende og stille flere værktøjer til rådighed for at tackle udfordringerne ved illegal migration.

• Visumpolitik: Rådet bekræfter aftale om ændringer af visumkodeksen (pressemeddelelse, 20.2.2019)

Rådets formandskab og Parlamentet nåede frem til en uformel enighed om nye regler, der skal styrke det europæiske netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Disse officerer udsendes til ikke-EU-lande af EU-lande eller EU for at håndtere migrationsspørgsmål.

• Indvandringsforbindelsesofficerer: Formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed (pressemeddelelse, 18.2.2019)

Rådet forlængede mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA indtil 31. marts 2019. Operationen har til formål at ødelægge forretningsmodellen for migrantsmuglerne og menneskehandlerne i det sydlige centrale Middelhavsområde.

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA: mandat forlænget indtil 31. marts 2019 (pressemeddelelse, 21.12.2018)

EU's ledere drøftede migrationsspørgsmål på EU-topmødet i december. De opfordrede til en yderligere udvikling og gennemførelse af EU's eksterne migrationspolitik.

Hvad angår de interne politikker, opfordrede lederne medlovgiverne til hurtigt at afslutte forhandlingerne om den europæiske grænse- og kystvagt.

De opfordrede også til yderligere bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om Asylagenturet, tilbagesendelsesdirektivet og reformen af EU's asylsystem.

• Det Europæiske Råd, 13.-14.12.2018

Rådet nåede til enighed om en delvis generel indstilling til et forslag om den europæiske grænse- og kystvagt, som omfatter bestemmelser vedrørende tilbagesendelse og samarbejde med ikke-EU-lande.

De foreslåede regler vil gøre det muligt for Frontex

• at yde teknisk og operativ støtte til EU-landene i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer
• at styrke samarbejdet med ikke-EU-lande ud over nabolande

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Rådet når til delvis enighed om tilbagesendelser og samarbejde med ikke-EU-lande (pressemeddelelse, 6.12.2018)

Rådet nåede til enighed om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af netværk, der smugler migranter. Dette sker efter en opfordring fra EU's ledere på deres møde i oktober.

De konkrete aktioner tager udgangspunkt i at:

• styrke tilgangen på tværs af agenturer både på EU-plan og nationalt
• udnytte synergierne mellem de tilgængelige operationelle værktøjer bedst muligt
• få mest muligt ud af EU's eksterne aktiver

• Smugling af migranter: Rådet godkender en række tiltag til at bekæmpe smuglernetværk (pressemeddelelse, 6.12.2018)

EU's ledere opfordrede til at optrappe bekæmpelsen af migrantsmuglere. De opfordrede Rådet til at udvikle et sæt foranstaltninger til dette formål senest i december.

Lederne sagde også, at der skal gøres mere for yderligere at forebygge ulovlig migration. De opfordrede til at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlande

Lederne opfordrede desuden Europa-Parlamentet og Rådet til som en prioritet at behandle Kommissionens nylige forslag vedrørende migration og asyl.

• Det Europæiske Råd, 18.10.2018

Rådet drøftede et forslag fra Kommissionen om at udvide Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings mandat og øge antallet af ansatte til 10 000 senest i 2020. Indenrigsministrene udtrykte deres generelle ønske om at styrke agenturets mandat, især hvad angår tilbagesendelser og samarbejde med lande uden for EU. De fremførte også deres synspunkter om den europæiske grænse- og kystvagts stående korps og dets størrelse, sammensætning, opgaver og beføjelser samt den tidsramme, der er nødvendig for at oprette korpset fuldt ud.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 11.-12.10.2018

Stats- og regeringscheferne mødtes til en uformel arbejdsmiddag om migration i Salzburg. Lederne blev enige om at styrke samarbejdet med lande uden for EU, herunder Egypten. Donald Tusk skal mødes med præsident Abdel Fattah al-Sisi i september for at gå videre med samarbejdet. I den forbindelse besluttede lederne også at tilrettelægge et topmøde med Den Arabiske Liga i februar 2019.

• Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, 19.-20.9.2018

EU-landene nåede til enighed om finansieringen af yderligere 3 mia. € til EU-faciliteten for flygtninge i Tyrkiet for at støtte syriske flygtninge:

• 2 mia. € vil blive finansieret over EU's budget
• 1 mia. € vil blive finansieret af EU-landene i henhold til deres andel af EU's bruttonationalindkomst

• Flygtningefacilitet i Tyrkiet: medlemslandene bliver enige om de nærmere retningslinjer for supplerende finansiering (pressemeddelelse, 29.6.2018)

EU's ledere, der mødtes til et todages topmøde i Bruxelles, blev enige om tiltag til at intensivere kampen mod menneskesmuglere og til at reducere ulovlig migration på alle migrationsruter.

EU's ledere støttede udviklingen af konceptet med regionale landgangsplatforme for personer, der reddes til søs i eftersøgnings- og redningsoperationer.

• Det Europæiske Råd, 28.-29.6.2018

Rådet gennemførte FN-sanktionerne af 7. juni i EU-retten mod 6 menneskehandlere og -smuglere, der opererer i Libyen. Det er første gang, at FN indfører sanktioner over for menneskehandlere.

• Bekæmpelse af menneskehandel i Libyen: EU-sanktioner mod 6 menneskehandlere og ‑smuglere i overensstemmelse med FN-afgørelse (pressemeddelelse, 14.6.2018)

Indenrigsministrene diskuterede status og vejen frem i forbindelse med en række migrationsspørgsmål. De drøftede, hvordan man kan styrke det igangværende arbejde på forskellige områder, bl.a.:

• støtte til EU-agenturer
• fortsat overholdelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet
• tilvejebringelse af tilstrækkelige midler til EU's Nødtrustfond for Afrika
• støtte til partnerne langs Vestbalkanruten

• Rådet (retlige og indre anliggender), 4.-5.6.2018

Rådet har givet grønt lys til øget långivning fra Den Europæiske Investeringsbank til projekter uden for EU, som tackler migrationsspørgsmål. 3,7 mia. € er afsat til projekter i den offentlige og den private sektor for at tackle de underliggende årsager til migration.

• EIB: Rådet godkender yderligere 3,7 mia. € til tackling af migrationsspørgsmål (pressemeddelelse, 27.2.2018)

Det Europæiske Råd drøftede de eksterne og interne dimensioner af EU's migrationspolitik. De vurderede, hvad der har og ikke har fungeret i de seneste to år, og drøftede, hvordan politikken kan styrkes.

EU's ledere sagde også, at de ville søge at nå til enighed om reformen af Dublinsystemet senest i juni 2018. Debatten var baseret på en note omdelt af EU-formand Donald Tusk forud for topmødet.

• Det Europæiske Råds møde (14.-15.12.2017)

EU-ambassadørerne enedes om et mandat til forhandlinger om udkast til regler for anerkendelse af asylansøgere og bedre levevilkår for asylansøgere i hele EU. Formandskabet vil nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

• Modtagelsesforhold for asylansøgere: Rådet enigt om forhandlingsmandat (pressemeddelelse, 29.11.2017)

Rådet vedtog forordningen om et ind- og udrejsesystem og forordningen om ændring af Schengengrænsekodeksen i forbindelse med ind- og udrejsesystemet.

Systemet skal registrere ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse for ikke-EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænser.

• Ind- og udrejsesystemet: Rådets endelige vedtagelse (pressemeddelelse, 20.11.2017)

EU-ambassadørerne blev enige om et mandat til forhandlinger om en forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme for tilladelse til indrejse for asylansøgere.

Forordningsudkastet skal:

• sikre lovlige og sikre veje til EU
• fastsætte fælles regler for genbosætning og indrejse af humanitære årsager
• bidrage til at mindske presset i ikke-EU-lande, til hvilke et stort antal asylansøgere er blevet fordrevet

• EU-genbosætningsramme: Rådet er klar til at indlede forhandlinger (pressemeddelelse, 15.11.2017)

EU's ledere blev enige om at forstærke støtten til Italiens samarbejde med Libyen og yde tilstrækkelig finansiering til migrationsrelaterede projekter i Nordafrika. "Vi bør se konkrete resultater inden for de næste uger", sagde formand Donald Tusk efter mødet.

De gav også tilsagn om at fortsætte drøftelserne om reformen af Dublinsystemet på deres topmøde i december med henblik på at opnå konsensus i første halvår af 2018.

• Det Europæiske Råd, 19.-20. oktober 2017

Rådet forlængede mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA indtil 31. december 2018. Rådet ændrede også operationens mandat for at:

• oprette en mekanisme til overvågning af praktikanter for at sikre, at uddannelsen af den libyske kystvagt er effektiv på lang sigt
• gennemføre nye tilsynsaktiviteter og indsamle oplysninger om ulovlig handel med olieeksport fra Libyen
• forbedre mulighederne for at udveksle oplysninger om menneskehandel med EU-landenes retshåndhævende myndigheder, Frontex og Europol

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA: mandat forlænget indtil 31. december 2018 (pressemeddelelse, 25.7.2017)

EU-ambassadørerne bekræftede enigheden mellem det maltesiske formandskab og Europa-Parlamentet 29. juni om de politiske spørgsmål i et forslag til et ind- og udrejsesystem og et forslag om ændring af Schengengrænsekodeksen i forbindelse med ind- og udrejsesystemet.

Det vil bane vejen for en samlet aftale, så snart de resterende tekniske problemer er løst.

Systemet skal registrere ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse for ikke-EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænser.

• Ind- og udrejsesystemet: Rådet bekræfter enighed mellem formandskabet og Europa-Parlamentet om de vigtigste politiske bestemmelser (pressemeddelelse, 30.6.2017)

Det maltesiske formandskab og Europa-Parlamentets repræsentanter nåede til en bred politisk enighed ad referendum om alle tolv kapitler i forordningen om Den Europæiske Unions Asylagentur.

Aftalen skal godkendes af Coreper i den nærmeste fremtid efter yderligere arbejde med betragtningerne. Desuden omfatter aftalen ikke visse dele af teksten, som er forbundet med andre lovgivningsforslag i pakken om revisionen af det fælles europæiske asylsystem, der endnu ikke er færdigbehandlet.

• EU's Asylagentur: Formandskabet og Europa-Parlamentet enige om bred politisk aftale (pressemeddelelse, 29.6.2017)

EU's ledere opfordrede til yderligere handling for at dæmme op for migrationsstrømmen fra Libyen til Italien langs den centrale Middelhavsrute. De fokuserede især på:

• yderligere uddannelse og udrustning af den libyske kystvagt
• et tættere samarbejde med oprindelses- og transitlande
• en yderligere indsats for at øge antallet af tilbagesendelser

De sagde, at tilbagetagelsesaftaler med ikke-EU-lande bør indføres straks. EU's ledere gentog også behovet for en reform af det fælles asylsystem.

• Det Europæiske Råd, 22.-23.6.2017

Ministrene vedtog Rådets konklusioner for på ny at bekræfte, at migrantbørn i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten, herunder EU's charter om grundlæggende rettigheder, og den internationale lovgivning om børns rettigheder har ret til at blive beskyttet.

I 2015 og 2016 var 30 % af asylansøgerne i EU børn, hvoraf mange rejste uden deres familie.

• Rådets konklusioner om beskyttelse af migrantbørn

Rådet gav mulighed for midlertidigt at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder. Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge kan forlænge forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved visse dele af deres grænser i højst 6 måneder.

• Schengenområdet: Rådet anbefaler at forlænge grænsekontrol ved de indre grænser i op til 6 måneder

Rådet vedtog en henstilling om forlængelse af den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder. Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge bør ikke forlænge forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved visse dele af deres grænser i mere end 3 måneder.

• Schengenområdet: Rådet anbefaler at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser

På et uformelt topmøde vedtog EU's ledere Maltaerklæringen, som sætter fokus på foranstaltninger til at dæmme op for strømmen af migranter langs den centrale Middelhavsrute og ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. EU's 28 stats- og regeringschefer besluttede især at styrke samarbejdet med Libyen, som 90 % af migranterne udrejste fra i 2016.

• Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute, 3. februar 2017

Udrykningsstyrken består af 1 500 medarbejdere, der er udsendt af EU- lande og associerede Schengenlande. I en krisesituation vil de straks blive stillet til rådighed for Frontex, som kan indsætte dem inden for 5 arbejdsdage.

• Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning lancerer udrykningsstyrke

De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) godkendte en kompromistekst, som der var opnået enighed om med Europa-Parlamentet, om en ændring af Schengengrænsekodeksen for at styrke kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser.

• Schengengrænsekodeksen: aftale om at styrke kontrollen ved de ydre grænser

Ministrene drøftede manglerne i gennemførelsen af de forskellige migrationsforanstaltninger, der er vedtaget indtil videre. De forpligtede sig navnlig til at øge antallet af eksperter fra EU-landene til agenturerne (navnlig EASO).

Rådet drøftede også reformen af det fælles europæiske asylsystem, hvor ministrene godkendte den tresporede tilgang, som formandskabet har foreslået.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 13.-14. oktober 2016

6. oktober 2016 blev Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning officielt lanceret. Lanceringsarrangementet fandt sted ved grænsekontrolstedet Kapitan Andreevo ved Bulgariens ydre grænse med Tyrkiet.

"Vi skaber en ny virkelighed ved vores ydre grænser. Dette er det direkte resultat af det fælles tilsagn, som blev givet i Bratislavakøreplanen, og det viser i praksis, hvordan medlemsstaterne udgør en enhed", sagde Slovakiets premierminister, Robert Fico, der varetog det roterende formandskab for Rådet. "Det skal være med til at få Schengen op og køre igen", tilføjede han.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning vil overvåge EU's ydre grænser nøje og samarbejde med medlemslandene for hurtigt at identificere og afhjælpe potentielle sikkerhedstrusler mod EU's ydre grænser.

Rådet har givet sin endelige godkendelse til den europæiske grænse- og kystvagt. Dens vigtigste rolle er at bidrage til at sikre integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser. Den skal sikre en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene og give EU et højt sikkerhedsniveau.

• Den europæiske grænse- og kystvagt: endelig godkendelse

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité bemyndigede EU NAVFOR MED operation SOPHIA til at indlede yderligere to støtteopgaver:

• uddannelse af den libyske kystvagt og flåde
• bidrag til gennemførelsen af FN's våbenembargo på åbent hav ud for Libyens kyst

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA bemyndiget til at indlede to supplerende støtteopgaver

Rådet forlængede mandatet for EUCAP Sahel Niger indtil 15. juli 2018. Det tilpassede også mandatet for missionen med henblik på at bistå de nigerske myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af politikker, teknikker og procedurer for bedre at kontrollere irregulær migration.

• EUCAP Sahel Niger: missionen er forlænget, budgettet aftalt, og mandatet ændret

Europa-Kommissionen har forelagt en ny række forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem og et forslag om etablering af en fælles EU-ramme for genbosætning.

• Færdiggørelse af reformen af det fælles europæiske asylsystem
• Styrkelse af lovlige kanaler: Kommissionen foreslår, at der etableres en fælles EU-ramme for genbosætning

De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) bekræftede den kompromistekst, der var opnået enighed om med Europa-Parlamentet, til den foreslåede forordning om den europæiske grænse- og kystvagt. Den europæiske grænse- og kystvagt vil bestå af et europæisk agentur (det nuværende Frontexagentur med udvidede opgaver) og nationale myndigheder i Schengenlandene med ansvar for grænseforvaltning.

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Rådet bekræfter enighed med Parlamentet

Rådet forlængede mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA med et år indtil 27. juli 2017. Det udvidede også operationens mandat ved at tilføje to støtteopgaver:

• uddannelse af den libyske kystvagt og flåde
• bidrag til gennemførelsen af FN's våbenembargo på åbent hav ud for Libyens kyst

• EUNAVFOR MED operation SOPHIA: mandatet forlænget med et år, to nye opgaver tilføjet

Ministrene drøftede den nuværende situation med særligt fokus på gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts samt migrationsstrømmene i det centrale Middelhavsområde. De bekræftede på ny, at tilbagesendelserne til Tyrkiet fra Grækenland bør intensiveres. De deltagende lande blev endvidere opfordret til at fremskynde genbosætningen af syriske flygtninge fra Tyrkiet og omfordelingen af asylansøgere fra Grækenland og Italien.

Rådet vedtog en afgørelse, der sigter mod at suspendere Sveriges forpligtelser i et år for så vidt angår omfordelingen fra Italien og Grækenland af personer, der har behov for international beskyttelse. Det vedtog også konklusioner om tilbagesendelse og tilbagetagelse.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 9.-10. juni 2016

Europa-Kommissionen har forelagt en meddelelse med henblik på en ramme for partnerskaber med lande uden for EU.

• Kommissionens meddelelse om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration

Kommissionen har også fremlagt et forslag til direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på beskæftigelse af højt kvalificerede arbejdstagere.

• Kommissionens forslag til reform af ordningen med det blå kort til højt kvalificerede arbejdstagere fra lande uden for EU

G7 opfordrede til en samlet reaktion på migrations- og flygtningekrisen. Lederne gav tilsagn om at øge den samlede bistand for at opfylde flygtningenes og deres værtssamfunds behov. De opfordrede de finansielle institutioner og bilaterale donorer til at styrke deres bistand. De blev også enige om at styrke de lovlige kanaler for migration og tilskyndede til oprettelse af genbosætningsordninger.

• Ledernes erklæring, G7-topmødet, Japan, 26.-27. maj 2016
• G7-topmøde i Ise-Shima, Japan, 26.-27. maj 2016

Ministrene havde en drøftelse af de eksterne aspekter af migration. De gennemgik gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen og erklæringen fra EU og Tyrkiet.

Rådet vedtog konklusioner om EUNAVFOR MED operation SOPHIA, der forlænger operationens mandat med et år og tilføjer to støtteopgaver.

• Rådets konklusioner om de eksterne aspekter af migration
• Rådets konklusioner om EUNAVFOR MED operation SOPHIA
• Rådet (udenrigsanliggender), 23.5.2016

Indenrigsministrene udvekslede synspunkter om den aktuelle situation. De fokuserede navnlig på gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts og på migrationsstrømmene i det centrale Middelhavsområde.

De deltagende lande blev opfordret til at fremskynde genbosætningen af syriske flygtninge fra Tyrkiet og omfordelingen af asylansøgere fra Grækenland og Italien i henhold til de gældende afgørelser.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 20.5.2016

Rådet vedtog en gennemførelsesafgørelse om en henstilling, der gør det muligt at fortsætte den midlertidige kontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder. Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge bør opretholde forholdsmæssig midlertidig grænsekontrol ved bestemte dele af deres grænse i en periode på højst 6 måneder.

• Rådet vedtager henstilling om at fortsætte grænsekontrollen ved de indre grænser

Ministrene fokuserede på gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen og Nødtrustfonden for Afrika. De gjorde også status over dialogerne på højt plan med partnerlandene.

Rådet drøftede, hvordan man bedst støtter fordrevne og flygtninge under langvarige kriser.

• Rådet (udenrigsanliggender/udvikling), 12.5.2016

Europa-Kommissionen har fremsat en række forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem.

• På vej mod et bæredygtigt og retfærdigt fælles europæisk asylsystem

Kommissionen har også fremsat et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af en henstilling om at fortsætte den midlertidige grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder.

Indenrigsministrene gennemgik, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de nuværende foranstaltninger. De bekræftede endvidere på ny behovet for at fremskynde gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016.

Ministrene blev orienteret om fremskridtene med udkastet til forordning om en europæisk grænsevagt.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 21. april 2016

Ministrene drøftede de eksterne aspekter af migration. De evaluerede gennemførelsen af de foranstaltninger, der indgår i erklæringen fra EU og Tyrkiet, og gennemgik de initiativer, der er iværksat på den centrale Middelhavsrute. De fremhævede også tiltagene i kampen mod menneskehandlere og -smuglere og EU's støtte til Afrika.

• Rådet (udenrigsanliggender), 18.-19.4.2016

De Faste Repræsentanters Komité nåede til enighed om Rådets forhandlingsposition vedrørende den foreslåede forordning om den europæiske grænsevagt. Så snart Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning, vil formandskabet indlede forhandlinger med henblik på at nå til politisk enighed inden udgangen af juni 2016.

Hovedformålet med den europæiske grænsevagt vil som et delt ansvar være at sikre og gennemføre en europæisk integreret forvaltning af EU's ydre grænser. Den vil skulle bestå af et europæisk agentur for grænsebevogtning og nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning.

• Europæisk grænsevagt: Rådet klar til at forhandle med Parlamentet

I kølvandet på erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts forelagde Europa-Kommissionen et forslag til ændring af Rådets afgørelse om at omfordele personer med behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland. Dette forslag ville stille 54 000 pladser, der endnu ikke var blevet fordelt, til rådighed til genbosætning af syrere fra Tyrkiet til EU.

• Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse

Det Europæiske Råd fortsatte drøftelserne om sin omfattende strategi til tackling af migrationskrisen.

På mødet 18. marts nåede EU's og Tyrkiets ledere frem til en aftale, der skal standse strømmen af irregulære migranter til Europa via Tyrkiet, ødelægge smuglernes forretningsmodel og give migranter et alternativ til at sætte deres liv på spil.

• Det Europæiske Råd, 17.-18. marts 2016
• Erklæring fra EU og Tyrkiet, 18. marts 2016
• Det Europæiske Råds konklusioner, 17.-18. marts 2016

Rådet godkendte forslaget til ændringsbudget som foreslået af Kommissionen 9. marts 2016. Rådet gik med til at stille 100 mio. € i forpligtelsesbevillinger og 80,2 mio. € i betalingsbevillinger til rådighed fra EU-budgettet for 2016 for at støtte Grækenland og andre EU-lande, der er overbelastet på grund af flygtningekrisen.

Forslaget til ændringsbudget skal nu godkendes af Europa-Parlamentet.

15. marts vedtog Rådet en forordning, der vil give EU mulighed for at hjælpe Grækenland og andre berørte EU-lande med at tackle den vanskelige humanitære situation, der er opstået som følge af migrationskrisen. EU's humanitære bistand skal sikre flygtningene mad, husly, vand, medicin og andre basale fornødenheder.

• Flygtningekrisen: Rådet opretter nødhjælpsmekanisme

Ministrene drøftede den aktuelle situation og gennemførelsen af den erklæring, der blev vedtaget af EU's ledere 7. marts. De blev også orienteret af formandskabet om status med hensyn til den foreslåede forordning om en europæisk grænse- og kystvagt.

Rådet vedtog konklusioner om smugling af migranter. Det vedtog også en gennemførelsesafgørelse om midlertidig suspension af omfordelingen af 30 % af de ansøgere, der er fordelt til Østrig i henhold til afgørelse 2015/1601.

• Rådets konklusioner om smugling af migranter
• Rådets gennemførelsesafgørelse om midlertidig suspension af omfordelingen af 30 % af de ansøgere, som er fordelt til Østrig i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601

Rådet er nået til enighed om en nødhjælpsmekanisme til kriser i EU. Dermed vil EU kunne hjælpe Grækenland og andre berørte medlemslande med at tackle den vanskelige humanitære situation, der er opstået som følge af migrationskrisen. EU's humanitære bistand skal sikre flygtningene mad, husly, vand, medicin og andre basale fornødenheder.

Forslaget vil blive forelagt for Rådet (almindelige anliggender), som formelt skal vedtage det 15. marts.

• Flygtningekrisen: Rådet udviser solidaritet med Grækenland ved at godkende nødhjælp

EU's ledere havde et møde med Tyrkiet for at styrke deres samarbejde om migrationskrisen. De pressede på for en fuldstændig og hurtig gennemførelse af handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet og en begrænsning af antallet af illegalt indrejsende fra Tyrkiet til Grækenland.

De drøftede endvidere nogle nye forslag til at imødegå krisen. EU-formand Donald Tusk fik til opgave at fastlægge de nærmere detaljer forbundet hermed inden det næste Europæiske Råd.

• Møde mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet, 7. marts 2016
• Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer, 7. marts 2016

Kommissionen forelagde et forslag til Rådets forordning om indførelse af et nødhjælpsinstrument til håndtering af kriser i EU. Dette vil gøre det muligt at yde humanitær bistand som reaktion på større kriser, der påvirker medlemslandene, herunder den aktuelle migrationskrise.

• Forslag til Rådets forordning om tilvejebringelse af nødhjælp i EU

Ministrene drøftede den aktuelle situation på migrationsområdet og gentog, at der er behov for en fælles europæisk løsning. De fokuserede på de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af eksisterende tiltag og med samarbejdet med Tyrkiet om Vestbalkanruten.

Rådet gjorde også status over arbejdet med forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 25. februar 2016

EU's ledere vedtog konklusioner om migrationskrisen. De fokuserede på behovet for at skabe europæisk konsensus om migration og om gennemførelse af beslutninger, der allerede er truffet. De lagde vægt på behovet for at gøre fremskridt med hensyn til:

• gennemførelse af handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet
• ydelse af humanitær bistand til flygtninge, herunder i landene på det vestlige Balkan
• sikring af, at hotspottene er fuldt funktionsdygtige
• gennemførelse af afgørelser om omfordeling, tilbagesendelse og tilbagetagelse
• bedre forvaltning af de ydre grænser
• genoprettelse af Schengenområdets normale funktion

• Det Europæiske Råd, 18.-19. februar 2016

Rådet vedtog en henstilling om afhjælpning af de alvorlige mangler, der blev konstateret ved evalueringen af Grækenlands anvendelse af Schengenreglerne på området forvaltning af de ydre grænser. Det foreslås i henstillingen, at Grækenland træffer foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler.

• Henstilling om afhjælpning af de alvorlige mangler, der blev konstateret ved evalueringen i 2015 af Grækenlands anvendelse af Schengenreglerne på området forvaltning af de ydre grænser
• Schengenevaluering af Grækenland: Rådet vedtager en henstilling om afhjælpning af mangler ved de ydre grænser

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, deltog i en konference i London sammen med andre af verdens ledere for at meddele, at EU i 2016 vil yde 3 mia. € i bistand til Syriens befolkning. Dette omfatter både personer i Syrien samt flygtninge og deres værtssamfund i nabolandene.

• EU giver tilsagn om mere end 3 mia. € til syrerne på Londonkonferencen
• Oplæg ved formand Donald Tusk på konferencen i London om støtte til Syrien og regionen

EU-landene er nået til enighed om, hvordan EU-flygtningefaciliteten for Tyrkiet på 3 mia. € skal finansieres. Det vil gøre det muligt for EU at yde yderligere humanitær bistand til flygtninge i Tyrkiet og deres værtssamfund.

• Flygtningefaciliteten for Tyrkiet: EU-landene bliver enige om finansieringsvilkårene

Rådet konkluderede, at alle betingelser er opfyldt for EUNAVFOR MED-operation SOPHIAs gennemførelse på åbent hav af FN's Sikkerhedsråds resolution 2240. Denne resolution styrker operation SOPHIAs beføjelse til at træffe foranstaltninger mod smugling af migranter og menneskehandel fra Libyens territorium og kyst i operationens fase 2 (på åbent hav). Fase 2 startede 7. oktober 2015.

• Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2240, 20. januar 2016
• Vedtagelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2240

Ministrene drøftede også EU's stilling forud for donorkonferencen om Syrien, der finder sted i London 4. februar 2016. Denne konference skal se på de langsigtede økonomiske behov blandt flygtningene i regionen og øge den tilgængelige finansiering til de hårdest ramte lande.

Det Europæiske Råd gjorde status over gennemførelsen af beslutninger, der blev truffet på tidligere møder, og besluttede at fremskynde indsatsen vedrørende:

• driften af hotspots
• gennemførelsen af omfordelingsafgørelserne og tilbagesendelser
• kontrollen ved EU's ydre grænser
• samarbejde med oprindelses- og transitlande

EU's ledere anmodede også Rådet om hurtigt at behandle Europa-Kommissionens forslag om styrkelse af EU's ydre grænser, der blev offentliggjort 15. december.

• Konklusioner om migration – Det Europæiske Råd (17. december 2015)
• Det Europæiske Råd, 17.-18. december 2015

For at gennemføre den europæiske dagsorden for migration forelagde Kommissionen en pakke med forslag, der skal sikre EU's ydre grænser og forvalte migrationen mere effektivt.

• Forslagspakke fra Europa-Kommissionen med henblik på at sikre Europas ydre grænser (Europa-Kommissionen - pressemeddelelse)

Kommissionen forelagde også:

• Henstilling om en frivillig humanitær indrejseordning med Tyrkiet for flygtninge fra Syrien (Europa-Kommissionen - pressemeddelelse)
• Forslag om midlertidig suspension af Sveriges forpligtelser under EU-omfordelingsmekanismen (Europa-Kommissionen - pressemeddelelse)

Justitsministrene noterede sig en fremskridtsrapport om tiltag vedrørende det retlige samarbejde og bekæmpelse af fremmedhad.

Indenrigsministrene drøftede gennemførelsen af tidligere vedtagne foranstaltninger og de tiltag, der er nødvendige for at styrke Schengenområdet.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 3.-4. december 2015

EU og Tyrkiet vedtog en fælles handlingsplan for at håndtere den flygtningekrise, der er skabt af situationen i Syrien.

EU og medlemslandene vil intensivere deres politiske og finansielle engagement for at dæmme op for migrationsstrømmen til EU via Tyrkiet. EU påtager sig i første omgang at yde 3 mia. € i supplerende midler for at hjælpe Tyrkiet med at forbedre situationen for de syriske flygtninge, der i øjeblikket befinder sig i landet.

Handlingsplanen omfatter også øget samarbejde om migranter, der ikke har behov for international beskyttelse.

Desuden vil tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet gælde fuldt ud fra juni 2016. EU og Tyrkiet satser også på at afslutte visumliberaliseringsprocessen for tyrkiske statsborgere i Schengenområdet senest i oktober 2016.

• Stats- og regeringschefernes møde med Tyrkiet - erklæring fra EU og Tyrkiet, 29. november 2015
• Møde mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet, 29. november 2015

Integration af migranter var en rød tråd i drøftelserne på Rådets fire samlinger. Ministrene fokuserede især på:

• den rolle, ungdomspolitik og ungdomsarbejde spiller med hensyn til migration
• uddannelsesstrategier for integration af nyligt ankomne migranter og personer med migrantbaggrund
• den rolle, interkulturel dialog spiller med hensyn til at forbedre den gensidige forståelse mellem migranter og værtslande
• sportens uddannelsesmæssige potentiale til at hjælpe dårligt stillede unge, bl.a. migranter

• Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 23.- 24. november 2015

Ministrene fokuserede på opfølgningen af konferencen på højt plan om Vestbalkanruten (8. oktober) og Vallettatopmødet om migration (11.- 12. november). De udtalte tilfredshed med drøftelserne med de afrikanske partnere i Valletta. Med hensyn til Vestbalkanruten og den østlige rute drøftede de samarbejdet med Tyrkiet, Libanon og Jordan.

• Rådet (udenrigsanliggender), 16.-17. november 2015

EU's stats- og regeringschefer mødtes med deres modparter fra de afrikanske lande for at drøfte migrationsspørgsmål. De enedes om en handlingsplan med fokus på fem prioriterede områder:

• behandling af de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse
• forbedring af arbejdet med at fremme og organisere lovlige migrationskanaler
• bedre beskyttelse af migranter og asylansøgere
• bekæmpelse af udnyttelse og smugling af migranter
• øget samarbejde om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration

• Vallettatopmøde, 11.-12. november 2015 – handlingsplan
• Vallettatopmøde, 11.-12. november 2015 – politisk erklæring
• Vallettatopmøde om migration, 11.-12. november 2015

EU's ledere drøftede den seneste udvikling i migrationskrisen,  og hvordan man kan fremskynde gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev opnået enighed om i september og oktober. Deres drøftelser fokuserede navnlig på samarbejdet med Tyrkiet.

EU-formand Donald Tusk gentog også, at EU er nødt til at genvinde kontrollen med sine ydre grænser og konkret påbegynde registreringen af migranter.

• Bemærkninger til pressen fra Rådets formand Donald Tusk efter det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne
• Uformelt møde mellem EU's stats- og regeringschefer, 12. november 2015

Ministrene vedtog konklusioner om yderligere foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen. Konklusionerne fokuserer på:

• fremskyndelse af den igangværende omfordelingsproces
• styrkelse af EU's ydre grænser
• bekæmpelse af menneskehandel og -smugling
• forbedring af tilbagesendelse og tilbagetagelse

Rådet støttede formandskabets beslutning om at opdatere de integrerede ordninger for politisk kriserespons til fuld aktiveringsfunktion.

• Rådets konklusioner om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen
• Rådet (retlige og indre anliggender), 9. november 2015

Det luxembourgske formandskab besluttede at iværksætte de integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) i informationsudvekslingsfunktion. EU's medlemslande og institutioner bedes løbende udveksle ajourførte oplysninger om situationen på stedet via en fælles webplatform. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten udarbejder regelmæssigt integrerede analyser af disse oplysninger.

Målet er at overvåge udviklingen i migrationsstrømmene, støtte beslutningstagningen og sikre en bedre gennemførelse af de vedtagne foranstaltninger.

• Migrationskrise: EU-Rådets formandskab intensiverer informationsudvekslingen mellem medlemslandene ved at aktivere IPCR

EU-ministrene havde en indgående debat om migration, idet de fokuserede på udviklingssamarbejde. De blev enige om at styrke samarbejdet med lande uden for EU for  at tackle de fælles udfordringer, som Europa og dets partnerlande i øjeblikket står over for.

• Rådet (udenrigsanliggender), 26. oktober 2015

Ledere fra Albanien, Østrig, Bulgarien, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Serbien og Slovenien blev enige om en handlingsplan med 17 punkter, der skal forbedre samarbejdet mellem landene langs migrationsruten på Vestbalkan for at håndtere flygtningekrisen i regionen.

• Ledernes erklæring efter mødet om flygtningestrømmene ad Vestbalkanruten

EU's ledere blev enige om en række prioriteter:

• samarbejde med oprindelses- og transitlande: De udtrykte tilfredshed med aftalen om en fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet og blev enige om at nå frem til konkrete operationelle foranstaltninger på det kommende Vallettatopmøde
• styrkelse af EU's ydre grænser: herunder gennem et integreret grænseforvaltningssystem, der går videre end det nuværende Frontexmandat, og tilføjelse af flere hundrede ekstra grænsevagter for at sikre hotspotområderne i Grækenland og Italien
• tilbagesendelse og tilbagetagelse: forbedre gennemførelsen i henhold til nuværende lovgivning og aftaler og styrke Frontex' rolle

• Det Europæiske Råd, 15. oktober 2015
• Det Europæiske Råds konklusioner, 15. oktober 2015
• Flygtningekrise: rapporter om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger (Europa-Kommissionen)

EU's udenrigsministre drøftede de eksterne aspekter af migration. Rådet vedtog konklusioner som bidrag til drøftelserne på Det Europæiske Råds møde 15. oktober.

• Rådets konklusioner om migration, 12. oktober 2015
• Samling i Rådet (udenrigsanliggender),12. oktober 2015

Rådet drøftede den fremtidige forvaltning af EU's ydre grænser og vedtog konklusioner om tilbagesendelsespolitikkens fremtid.

• Rådets konklusioner om tilbagesendelsespolitikkens fremtid, 8. oktober 2015
• Samling i Rådet (retlige og indre anliggender), 8.-9. oktober 2015

EU's indenrigs- og udenrigsministre mødtes med deres kolleger fra Tyrkiet, Libanon, Jordan og det vestlige Balkan. De associerede lande, Schweiz, Norge, Liechtenstein og Island, deltog også.

Målet var at styrke dialogen mellem alle partnere, øge solidariteten og sikre en ordentlig styring af flygtninge- og migrantstrømmene. Konferencen vedtog en erklæring.

• Erklæring fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan
• Det østlige Middelhavsområde – konferencen om Vestbalkanruten 8. oktober 2015

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité besluttede at iværksætte første trin af fase 2 i operationen mod menneskesmuglere fra og med 7. oktober 2015. Det vil gøre det muligt at gennemføre bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering af mistænkelige skibe på åbent hav under overholdelse af folkeretten.

De besluttede også at omdøbe operationen til "SOPHIA" efter navnet på det barn, der blev født på et skib, som deltog i operationen.

• EUNAVFOR MED: EU er enigt om at iværksætte den aktive fase af operationen mod menneskesmuglere og at omdøbe den til "operation SOPHIA"

EU's ledere nåede til enighed om en række prioriterede foranstaltninger:

• afhjælpe flygtningenes akutte behov gennem bistand til UNHCR, Verdensfødevareprogrammet, Libanon, Jordan, Tyrkiet og andre lande
• bistå landene på Vestbalkan med håndtering af flygtningestrømmene
• bekæmpe de underliggende årsager til irregulær migration i Afrika
• tackle situationen ved EU's ydre grænser
• støtte EU-landene i frontlinjen ved at etablere hotspots og sikre omfordeling og tilbagesendelse

De drøftede også, hvordan de langsigtede migrationsudfordringer skal tackles, og opfordrede til fornyede diplomatiske bestræbelser for så vidt angår Syrien og Libyen.

• Erklæring – det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne, 23. september 2015
• Uformelt møde mellem stats- og regeringschefer, 23. september 2015

Rådet vedtog en afgørelse om etablering af en midlertidig og ekstraordinær omfordelingsordning fra Italien og Grækenland til andre EU-lande. Ordningen omfatter 120 000 personer med et klart behov for international beskyttelse.

• Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse
• Rådet (retlige og indre anliggender), 22. september 2015

Rådet vedtog den endelige afgørelse om etablering af en midlertidig og ekstraordinær omfordelingsordning fra Italien og Grækenland til andre EU-lande. Ordningen omfatter 40 000 personer med et klart behov for international beskyttelse.

Formandskabet udarbejdede konklusioner med tiltag til at klare den aktuelle migrationskrise.

• Flytning af 40 000 flygtninge fra Grækenland og Italien godkendt af Rådet
• Læs formandskabets konklusioner
• Rådet (retlige og indre anliggender), 14. september 2015

Rådet vedtog en positiv vurdering og var enigt i, at betingelserne var opfyldt for at gå til første trin i fase 2. Vurderingen er en del af de formelle skridt, der kræves som led i processen med at lade operationen gå til fase 2 på åbent hav.

• EUNAVFOR MED: Rådet vedtager positiv vurdering af betingelserne for at gå videre til første skridt af fase 2 på åbent hav

For at gennemføre den europæiske dagsorden for migration fra maj forelagde Europa-Kommissionen den anden pakke med forslag til afhjælpning af flygtningekrisen:

• et forslag om nødomfordeling af 120 000 personer med et klart behov for international beskyttelse fra frontlinjelandene
• en permanent omfordelingsordning for alle EU-lande
• en fælles europæisk liste over sikre oprindelseslande
• en mere effektiv tilbagesendelsespolitik
• en vejledning i regler for offentlige udbud i forbindelse med støtteforanstaltninger til flygtninge
• foranstaltninger til håndtering af den eksterne dimension af flygtningekrisen
• en trustfond for Afrika

• Europa-Kommissionens pakke med forslag til afhjælpning af flygtningekrisen (Europa-Kommissionen – pressemeddelelse)

Indenrigsministrene blev enige om hvert enkelt lands bidrag til omfordeling og genbosættelse af personer med et klart behov for international beskyttelse, i alt 54 760 personer.

De vedtog også konklusioner om udpegning af visse tredjelande som sikre oprindelseslande.

• Rådet (retlige og indre anliggender), 20. juli 2015

Med udgangspunkt i Kommissionens dagsorden og drøftelserne i Rådet nåede EU's ledere til enighed om en række foranstaltninger på følgende områder:

• omfordeling og genbosætning
• tilbagesendelse og tilbagetagelse
• samarbejde med ikke-EU-lande

• Det Europæiske Råds konklusioner, 25.-26. juni 2015
• Det Europæiske Råds møde 25.-26. juni 2015

Rådet iværksatte EU NAVFOR MED, en flådeoperation mod menneskesmuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet. Missionen gennemføres i på hinanden følgende faser, først med fokus på overvågning og vurdering af menneskesmugler- og menneskehandlernetværk.

• Rådet iværksætter en EU-flådeoperation for at sætte en stopper for menneskesmuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet

Formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk har udnævnt ambassadør Pierre Vimont til at lede forberedelserne af Vallettakonferencen mellem EU og en række afrikanske lande.

• EU-formand Donald Tusk udpeger Pierre Vimont som personlig udsending på Vallettakonferencen 16. juni 2015

På rådssamlingen i juni drøftede EU's indenrigsministre de forskellige aspekter af den europæiske migrationsdagsorden, som Europa-Kommissionen havde foreslået, og dens gennemførelsespakke.

De fleste delegationer udtrykte tilfredshed med dens omfattende og tværgående karakter samt sammensætningen af øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at håndtere den nuværende krise og de foreslåede langsigtede foranstaltninger, der skal føre til, at der oprettes en ægte europæisk migrationspolitik.

• Samling i Rådet (retlige og indre anliggender), 15.-16. juni 2015

På baggrund af den europæiske dagsorden for migration, der blev fremlagt to uger forinden, fremlagde Europa-Kommissionen en første pakke af foranstaltninger til håndtering af migrationskrisen:

• et forslag om nødomfordeling af 40 000 mennesker, der har behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til andre medlemslande
• en henstilling til medlemslandene om at genbosætte 20 000 mennesker med behov for international beskyttelse fra lande uden for EU
• en EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter
• retningslinjer for optagelse af fingeraftryk
• en offentlig høring om fremtiden for direktivet om det blå EU-kort

• Pakke med forslag til at håndtere migrationskrisen, 27. maj 2015 (Europa-Kommissionen – pressemeddelelse)

Efter det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 23. april gentog Rådet, at det er nødvendigt at styrke arbejdet med at fremme forbindelserne mellem migration og udvikling. Det opfordrede Europa-Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde med konkrete foranstaltninger.

• Rådet (udenrigsanliggender/udvikling), 26. maj 2015

Efter instrukser fra Det Europæiske Råd besluttede Rådet at oprette en EU-militæroperation, EUNAVFOR MED, for at ødelægge forretningsmodellen for menneskesmuglerne og menneskehandlerne i Middelhavsområdet.

• Rådet etablerer en EU-flådeoperation for at sætte en stopper for menneskesmuglerne i Middelhavet

Rådet besluttede at styrke EU's civile mission i Niger for at støtte de nigerske myndigheder i at forhindre irregulær migration og bekæmpe dermed forbundet kriminalitet.

• EUCAP Sahel Niger som hjælp til at forhindre ulovlig migration
• EUCAP Sahel Niger (EU-Udenrigstjenesten)

13. maj 2015 vedtog Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden om migration. Den understregede, at der er behov for bedre forvaltning af migration, og fremhævede, at det er et fælles ansvar.

Dagsordenen omfatter alle aspekter af migrationsforvaltning og ser på en fuldt integreret måde på de interne og eksterne aspekter.

Den identificerer konkrete aktioner og foranstaltninger på følgende 4 områder:

• begrænse incitamenterne til irregulær migration
• redde liv og sikre de ydre grænser
• en stærk asylpolitik
• en ny politik for lovlig migration

Efter de tragiske begivenheder i Middelhavet i april 2015 besluttede EU's stats- og regeringschefer at mobilisere alle kræfter for at forhindre, at flere mennesker mister livet på havet, og tackle de underliggende årsager til migration. De besluttede at fokusere indsatsen på fire hovedområder:

• styrkelse af tilstedeværelsen på havet
• bekæmpelse af menneskehandlere
• hindring af ulovlige migrationsstrømme
• styrkelse af den interne solidaritet og ansvarlighed

EU's ledere fremhævede den centrale betydning af den kommende meddelelse fra Kommissionen om en europæisk dagsorden for migration og opfordrede til afholdelse af Vallettatopmødet, så migrationsspørgsmål kan drøftes med afrikanske lande og andre vigtige lande.

De opfordrede også til hurtig styrkelse af operationerne Triton og Poseidon ved som minimum at tredoble de finansielle midler hertil for 2015 og 2016.

• Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, 23. april 2015 – erklæring